Gavnø Slotspark søger teamleder med faglig baggrund til aktiv deltagelse i den daglige drift
Gavnø Slot og Slotspark er en unik del af Danmarks kulturarv. Den 8 ha historiske park rummer sjældne botaniske træer, rige naturværdier samt markante haverum og er kendt for sine spektakulære tulipanbede og høje biodiversitet.
I forbindelse med restaurering af de historiske væksthuse og et øget fokus på formidling af flora og fauna søger vi en fagligt stærk anlægsgartner, der vil være en aktiv del af den daglige drift og samtidig bidrage til parkens fortsatte udvikling i tæt samarbejde med ledelsen.
Om stillingen
Stillingen er først og fremmest en praktisk rolle, hvor du deltager aktivt i det daglige gartnerarbejde i slotsparken. Som teamleder går du forrest i arbejdet og skaber retning, overblik og motivation i hverdagen. Samtidig indgår du i et tæt samarbejde med parkens kreative leder og den øvrige ledelse, hvor du bidrager med faglige input til planlægning, prioritering og den langsigtede udvikling af parken. Du er med til at omsætte strategiske beslutninger til konkret handling i driften – og bringer erfaringer fra hverdagen ind i strategiarbejdet
Dine opgaver
Aktiv deltagelse i den daglige drift og pleje af slotsparken
Koordinering og prioritering af daglige opgaver i samarbejde med teamet
Motivere og engagere gartnerteamet i hverdagen
Bidrage til en positiv, professionel og samarbejdsorienteret kultur
Deltage i strategisk planlægning og udvikling i dialog med ledelsen
Medvirke til gennemførelse af udviklings- og forbedringsprojekter
Sikre et højt fagligt og æstetisk niveau i parkens udtryk
Medvirke til en stærk gæsteoplevelse
Vi søger dig, der
Er faguddannet anlægsgartner eller gartner med solidt plantekendskab
Har erfaring med drift og pleje af større grønne områder
Har lyst til at motivere og samle et team omkring fælles mål
Trives med ansvar og naturligt tager føringen i det daglige arbejde
Har forståelse for sammenhængen mellem drift, strategi, natur og kulturarv
Kommunikerer tydeligt og skaber tillid i samarbejdet med både team og ledelse
Vi tilbyder
En vigtig rolle i en historisk park i udvikling
En hverdag med både praktisk arbejde, teamansvar og faglig indflydelse
Indflydelse på både daglig prioritering og parkens langsigtede retning
Tæt samarbejde med parkens kreative leder og ledelsen
Frihed under ansvar og mulighed for faglig udvikling
Gartnerteamet deltager også i alle Gavnø Fondens events gennem året, så weekendarbejde må påregnes.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte landbrugsinspektør Lars Rasmussen på telefon 21649247. Vi indkalder løbende til samtaler.