Vi i Skumhuset søger en moden, engageret og serviceminded salgsassistent til vores farverige forretning i Risskov. Vi er en travl og kreativ arbejdsplads, hvor vi sælger skum og stof til primært møbler, hynder og madrasser. Virksomheden består udover butikken, hvortil vi mangler dig, også af et skumskæreri og systue, hvor vi laver hynder og madrasser på kundernes specialmål, samt en travl og voksende webshop.
Din vigtigste rolle bliver at sikre vores kunders gode oplevelse, og sørge for, at de føler sig godt vejledt og velkomne i butikken. Vi vægter kompetent rådgivning og god kundeservice højt, og søger derfor dig, der brænder for at hjælpe kunderne med at finde det helt rigtige til netop deres projekt. Det er vigtigt at du har øje for detaljerne, et stærkt servicegen og ser vigtigheden i god kundeservice.
Der er tale om en fuldtidsstilling på 32-37 timer pr. uge, fordelt over mandag til lørdag efter nærmere aftale.
Dine primære opgaver i butikken bliver:
Personlig vejledning i skum og boligtekstiler/møbelstof, i butikken samt via mail og telefon
Beregning af tilbud på specialordrer, både i butikken og via mail
Bestilling af varer
Hjælpe med at holde butikken præsentabel og inspirerende, ved blandt andet oprydning og opfyldning af varer
Vi leder efter dig som:
Har flere års butikserfaring fra et lignende job med kundekontakt og personlig vejledning
Er moden og tager ansvar, og er selvstændig, initiativrig og selvkørende i forhold til at løse opgaver
Har ordenssans og øje for kvalitet og de visuelle detaljer
Er serviceminded, motiveret og har lyst til at engagere sig
Kan bevare overblikket i en hektisk hverdag med mange afbrydelser og mange bolde i luften
Er positiv, imødekommende og en holdspiller
Ansøgere med solid butikserfaring vil blive prioriteret, og vi drømmer om en stabil og moden person, som har lyst til at være en del af Skumhuset i mange år.
Stillingen indebærer en del fysisk krævende opgaver med blandt andet løft af store og tunge varer.
Vi tilbyder:
En fast stilling på mellem 32 og 37 timer om ugen
Løn efter kvalifikationer
Et spændende arbejdsmiljø med alsidige opgaver og skiftende udfordringer
En virksomhed hvor der er rig mulighed for selv at komme med forslag og ideer, og have indflydelse på din arbejdsdag
Gode kollegaer, en uformel omgangstone, godt samarbejde og sociale aktiviteter
Matcher du ovenstående, så send ansøgning og CV til os på mail@skumhuset.dk. Opstart hurtigst muligt/når den rette kandidat er fundet. Vi indkalder løbende til samtaler.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på tlf. 86131477. Vi glæder os til at høre fra dig!
| Firma | SKUMHUSET v. Anders Gordon Gotfredsen Følg |
| Kontaktperson | Ninna Hee |
| Arbejdsadresse | Sindalsvej |
| Postnr.: | 8240 |
| Kommune | Aarhus |
| Telefonnr. | 86131477 |
| mail@skumhuset.dk | |
| Ansøgningsfrist | 10/06/2026 |