Brænder du for keramik og for at dele din passion med andre? Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger en engageret keramikunderviser til afholdelse af keramikkurser for voksne og unge i dags- og aftentimer. Du kommer til at undervise i et velfungerende, professionelt keramikværksted i Hillerød, som stilles til rådighed. Vi forestiller os at du har kendskab til keramik, styr på teknikkerne, lyst til at formidle håndværket samt et godt øje for den enkelte kursist og en anerkendende tilgang som underviser.
Som underviser hos AOF Nordsjællands Aftenskole planlægger og afholder du sammen med Formningsværkstedet keramikkurser og skaber en tryg og inspirerende læringsatmosfære. Du står, sammen med værkstedets andre undervisere, også for brændinger og andet arbejde i forbindelse med dine hold.
Hvis du har lyst til at blive en af os, så send et kortfattet cv og fortæl om din baggrund for at søge stillingen. Vi indkalder løbende til samtaler.
Ansættelse sker efter reglerne i Folkeoplysningsloven, når der er deltagere nok på dit kursus. Aflønning sker ifølge Statens lønbekendtgørelse for Folkeoplysning. Timelønnen er pt. 324,48 kr. pr. lektion + 12,5 % feriepenge.
AOF Nordsjælland driver aftenskoler i 10 kommuner. Vi er ca. 70 undervisere og et godt administrativt team.
Har du ideer til andre kurser er du velkommen til at kontakte os.
AOF er Danmarks ældste oplysningsforbund, og i 2024 fylder vi 100 år. Vi henvender os til både unge og ældre, og vi har aktiviteter inden for både bevægelse, sprog, musik, de kreative fag og meget andet.
| Firma | AOF Nordsjællands Aftenskole Følg |
| Kontaktperson | Marianna Carøe |
| Arbejdsadresse | Øverødvej |
| Postnr.: | 2840 |
| Kommune | Hillerød |
| Telefonnr. | 45801900 |
| maca@nordsj.aof.dk | |
| Ansøgningsfrist | 15/05/2026 |