Vi har travlt på vores autoværksted i Højbjerg og søger derfor noget hjælp til
vores udlejningsbiler i weekenderne.
Du skal hjælpe med at kontrollere bilerne for skader, når de kommer retur fra en udlejning, tjekke olie, sprinklervæske, brændstof mm. Du skal tjekke kilometer og
gøre bilerne klar til næste udlejning.
Arbejdet er 2 – 3 weekender om måneden. Alt efter nærmere aftale med dig. Vi finder ud af det i fællesskab. Arbejdstiden er lørdag og søndag fra kl. 7.00 – 10.00.
Forventninger til dig
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du kender lidt til biler og kan tjekke olie, sprinklervæske mm.
Du skal være mødestabil, da nye kunder afhænger af at du får tjekket bilerne inden de skal køre igen
Du skal kunne forstå og snakke dansk.
Vi tilbyder
Gode og frie arbejdsforhold
Arbejdstiden tilrettelægges i fællesskab
Løn efter kvalifikationer
Overenskomst
Vi er et lille værksted med et godt fællesskab. Vi servicerer alle bilmærker og har været en del af Automester kæden de sidste 20 år. Vi er Falck bonusværksted, ligesom vi udlejer biler gennem kæden Oscar Biludlejning.
Lyder ovennævnte som noget fra dig, er du velkommen til at sende en ansøgning til pia@makholm.eu, give mig et kald på 24818157 eller komme en tur forbi værkstedet.
Stillingen skal besættes hurtigst muligt og vi holder løbende samtaler.