Vil du styrke sikkerhedskulturen og skabe målbare forbedringer inden for arbejdsmiljø og sikkerhed?
Hos dsm-firmenich i Esbjerg er arbejdsmiljø og sikkerhed en naturlig del af vores hverdag og kultur. Derfor søger vi en engageret Arbejdsmiljøkoordinator / Lead Specialist, SHE (Safety, Health & Environment), der vil drive systematiske forbedringer, sikre overholdelse af krav, styrke kompetenceniveauet i form af træning og udvikle vores sikkerhedskultur.
Hos os bliver du en nøgleperson i den daglige indsats for at sikre en tryg og sikker arbejdsplads, hvor gode rutiner, tydelige instruktioner og læring er fundamentet for en stærk sikkerhedskultur. Trives du med ansvar, struktur og tæt samarbejde på tværs af organisationen, så vil vi meget gerne høre fra dig.
Du bliver en del af et stærkt SHE-team på i alt fem personer og refererer til Manager, SHE.
Dine ansvarsområder og opgaver
Drive og deltage i tværgående forbedringsprojekter inden for arbejdsmiljø, sikkerhed, adgangskontrol og informationssikring
Håndtere og følge op på observationer samt dele læring og implementerede forbedringer for at styrke rapporteringskulturen
Planlægge, gennemføre og dokumentere risikovurderinger i samarbejde med relevante afdelinger
Udvikle træningsmateriale samt planlægge og afholde træning og SHE-events
Udarbejde, implementere og vedligeholde brugervenlige instruktioner og procedurer i overensstemmelse med lovkrav og koncernstandarder
Udvikle og vedligeholde et effektivt internt audit-setup samt gennemføre audits
Varetage driftsopgaver i afdelingen, herunder adgangskontrol og øvrige administrative SHE-opgaver
Supportere organisationen i det daglige med rådgivning, sparring og tilsyn
Dine kvalifikationer
Erfaring med og interesse for arbejdsmiljø, sikkerhed, adgangskontrol og informationssikring, og gerne mindst 3 års erfaring fra en lignende stilling
Relevant uddannelsesmæssig baggrund
God kommunikation på dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt
Gode IT-færdigheder og erfaring med at arbejde i systemer til registrering, opfølgning og dokumentation
Vi forestiller os, at
Du arbejder struktureret og systematisk med forbedringer og opfølgning og har evnen til at formidle viden klart både på skrift og i undervisningssituationer.
Du tager ansvar og trives med både praktiske og administrative opgaver. Du er initiativrig og motiveres af at skabe forbedringer, der kan mærkes i hverdagen, og du har en vedholdende indstilling, som gør at du følger op på aftaler og sikrer, at ting bliver ført helt i mål.
Du er en synlig og imødekommende samarbejdspartner, der har let ved at tale med mennesker på alle niveauer i organisationen og skabe gode relationer, og du er en positiv og tillidsvækkende person, der bidrager til et stærkt samarbejde og en sund sikkerhedskultur.
Vi tilbyder dig
Et motiverende, professionelt og sikkert arbejdsmiljø
En central rolle på en fabrik i stor udvikling med høj ledelsesmæssig fokus på SHE
Et stærkt fagligt fællesskab i et engageret SHE-team
En fuldtidsstilling med løn efter kvalifikationer samt incitamentsbonusordning
Hos os møder du en dynamisk, fri og rummelig arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt. Vi er en innovativ og ambitiøs virksomhed med stærke værdier.
Yderligere oplysninger/henvendelse
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, på tlf. 40 84 01 33. CV eller LinkedIn-profil kan sendes til Aksel Uglvig Jensen via auj@skelmose.eu.
Henvendelser vil blive behandlet løbende.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
About dsm-firmenich
At dsm-firmenich, we don’t just meet expectations – we go beyond them.
Join our global team powered by science, creativity, and a shared purpose: to bring progress to life.
From elevating health to making fortified food and sustainable skincare, the impact of your work here will be felt by millions – every single day. Whether it’s fragrance that helps you focus, alternative meat that’s better for the planet, or reducing sugar without losing flavor, this is where you help shape the future of nutrition, health, and beauty for everyone, everywhere.
And while you’re making a difference, we’ll make sure you’re growing too. With learning that never stops, a culture that lifts you up and the freedom to move across businesses, teams, and borders. Your voice matters here. And your ideas? They’re essential to our future.
Because real progress only happens when we go beyond, together.