Vil du være med til at sætte retningen for fremtidens hjemme- og sygepleje?Brænder du for ledelse, faglig udvikling og stærke samarbejder?Har du lyst til at være med til at skabe de bedste rammer for både medarbejdere og borgere? Så er du måske vores nye assisterende leder i Hjemme- og Sygeplejen i Brovst.
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads i udvikling. Vi arbejder målrettet med at styrke kvaliteten, det tværfaglige samarbejde og et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne trives og har mulighed for at udvikle sig. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes sammen – med borgeren i centrum.
En central rolle i den daglige ledelseVi tilbyder en spændende lederstilling med stor mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af hjemme- og sygeplejen i Brovst.
Du bliver en del af en engageret ledergruppe, hvor sparring, tillid og fælles ansvar er en naturlig del af hverdagen. Vi er nysgerrige, udviklingsorienterede og ikke bange for at prøve nye løsninger, når de kan skabe værdi for borgere og medarbejdere.
Hos os får du mulighed for både faglig og personlig udvikling – og for at gøre en reel forskel.
Du får medansvar for den daglige drift, den faglige kvalitet og udviklingen af medarbejdere og teams. Sammen med den øvrige ledelse er du med til at skabe en arbejdsplads, hvor trivsel, samarbejde og høj faglighed går hånd i hånd.
Dine vigtigste opgaverDu kommer blandt andet til at:
- vagtplanlægge for SOSU-medarbejdere og ikke sundhedsuddannede medarbejdere
- deltage aktivt i den daglige ledelse
- bidrage til rekruttering, onboarding og fastholdelse af medarbejdere, elever og studerende
- understøtte udviklingen af medarbejdere og teams gennem faglig sparring
- bidrage til et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og samarbejde
- udarbejde og implementere arbejdsgange, der understøtter kvalitet og sammenhæng
- drive og understøtte udviklingsprojekter – herunder digitale og velfærdsteknologiske løsninger
- styrke det tværfaglige samarbejde, så borgerne oplever sammenhængende forløb af høj kvalitet.
- planlægge og facilitere tværfaglige konferencer.
Hvem er vi?Hjemme- og Sygeplejen i Brovst består af omkring 90 engagerede medarbejdere fordelt på SOSU-medarbejdere, sygeplejersker og terapeuter.
Ledelsen består af en daglig leder og to assisterende ledere, som sammen har ansvaret for den daglige drift og udvikling. Gruppen rummer desuden det overordnede ansvar for det sygeplejefaglige område og flere tværgående funktioner, herunder nattevagterne.
Vi har en kultur præget af tillid, nærvær og høj faglighed. Medarbejderinddragelse er en naturlig del af vores hverdag, og vi tror på, at gode resultater skabes gennem dialog, fælles ansvar og respekt for hinandens kompetencer.
Hos os er der plads til både udvikling, nye idéer og godt humør.
Hvem er du?Vi forestiller os, at du:
- har en relevant sundhedsfaglig uddannelse
- har solid erfaring fra ældreområdet
- har ledelseserfaring eller en lederuddannelse samt har lyst og motivation til at udvikle dig som leder.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- er en synlig og nærværende leder
- arbejder anerkendende, involverende og med respekt for forskellige fagligheder
- har stærke samarbejds- og kommunikationsevner
- er struktureret og kan bevare overblikket – også når hverdagen er travl
- er initiativrig og trives med både drift og udvikling
- har blik for, hvordan vi sammen skaber en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel
- har forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation.
Vil du vide mere?Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Jette Simonsen på telefon 41 91 23 04, hvis du har spørgsmål til stillingen eller har lyst til en uforpligtende snak.
Praktisk informationStillingen er gennemsnitligt på 37 timer ugentlig.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.
Fristen for ansøgningen er den 25. august 2026 og samtaler forventes afholdt den 28. august 2026
Bliv en del af holdet