Til Hjørring Kommunes største botilbud, Aage Holms Vej, søger vi en assisterende leder. Ledelsen består af én afdelingsleder og to assisterende ledere. Vi søger en profil med ledelseserfaring, som har lyst og evne til at indgå i en tæt ledelsesopgave med fokus på både drift, kvalitet og udvikling.
Botilbuddet er et specialiseret botilbud med plads til 47 voksne borgere med meget forskellige udviklingshandicaps. Botilbuddet er opbygget som 8 mindre enheder/huse under samme tag og er beliggende i Hjørring by.
Aage Holms Vej er en organisation, som er i udvikling og løbende tilpasset til de krav, der stilles til et liv som borger med handicap i et moderne samfund. Aage Holms Vej har en medarbejderstab på ca. 140 medarbejdere af forskelle faggrupper samt vikarer i relevant omfang.
Ud fra VUM 2.0 tilrettelægges den pædagogiske og sundhedsfaglige indsats individuelt for den enkelte borger. Der er tale om borgere, der har brug for massiv støtte både fysisk og kognitivt i varieret omfang. Arbejdet med målgruppen kræver stor faglig viden, specielt med henblik på low arousel, den neuropædagogiske- og relationsorienterede tilgang samt fokus på sundhedsfaglige indsatser. Der er tale om både pædagogiske og sundhedsfaglige opgaver, da især borgere med fysiske handicap kræver omfattende pleje. På den baggrund har største del medarbejdere på Aage Holms Vej en relevant pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse.
Som assisterende leder vil du i samarbejde med meget engagerede og erfarne medarbejdere og dine lederkollegaer, have mulighed for at videreudvikle botilbuddet med henblik på fortsat at kunne levere løsning af kerneopgaven på et højt fagligt niveau med udgangspunkt i kommunens ledelsesgrundlag og værdier om tillid, dialog og arbejdsglæde.
Som assisterende leder får du ledelsesansvar for 4 huse, hvor du i det daglige:- Vil være en del af ledelsen, hvor udvikling af borgernes kompetencer, omsorg og tryghed er nøgleordene
- Er tæt på drift og medarbejdere
- Sikrer sammenhæng i opgaveløsningen, herunder bestillinger og bemandingsplaner
- Understøtter implementering af beslutninger og fastholder retning og kvalitet i praksis
- Sætter tydelige mål og rammer for opgaveløsningen i samarbejde med medarbejderne – herunder at skabe sammenhæng mellem værdier, strategier og levering af kerneopgaven
- Udøver anerkendende og tydelig ledelse – og medvirke til at skabe et godt arbejdsmiljø ud fra værdierne ”tillid, dialog og arbejdsglæde”.
Din profil:- Du har ledelseserfaring
- Du har en relevant socialfaglig eller sundhedsfaglig eller lign. uddannelse - suppleret med viden og indsigt i arbejdet med målgruppen, gerne på døgndækket tilbud
- Du er dialog- og samarbejdsorienteret i forhold til såvel borgerne, pårørende, medarbejdere samt til øvrige samarbejdspartnere.
Derudover forventer vi, at du:- kan bruge og dele erfaringer samt tilegne dig ny viden, for at skabe udvikling
- kan kommunikere og formidle tydeligt til medarbejdere og samarbejdspartnere
- kan planlægge, koordinere og prioritere arbejdsopgaver på kort og langt sigt
- værdsætter medarbejdernes succeser, trivsel og resultater.
Vi tilbyder:- at du får mulighed for at medvirke til - og sætte dit præg på - den fortsatte udvikling af et specialiseret botilbud
- at du bliver en del af en ny ledergruppe, med gode muligheder for sparring og dialog
- en organisation, der ønsker arbejdsmiljø, hvor tillid, dialog og arbejdsglæde er nøgleordene.
Hvis ovenstående har vakt din interesse og du mener, at dine kompetencer matcher stillingsbeskrivelsen, og at du kan se dig selv i stillingen, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning.
Praktiske oplysninger:Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.
Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.
Ansøgningsfristen er 19 april. Vi forventer at holde ansættelsessamtale den 24. april
Du kan få mere at vide om stillingen hos områdeleder Karen Vraa Jensen tlf. 41225063, eller assisterende leder Karen Vind Andersen tlf. 21373857 eller assisterende leder Nina Sørensen tlf. 41936221
Din ansøgning og dit CV samt øvrige bilag sender du elektronisk ved at trykke på ”Send ansøgning”