Har du en passion for at skabe trygge, udviklende og professionelle rammer for ældre patienter med psykiatriske lidelser? Og vil du være med til at udvikle et innovativt afsnit, hvor faglighed, trivsel og samarbejde står i centrum? Så er du måske vores nye assisterende oversygeplejerske i Afsnit E1 på Psykiatrisk Center Amager.
Om stillingen Som assisterende oversygeplejerske får du en central rolle i at understøtte den daglige drift og udvikling af vores specialiserede ældrepsykiatriske afsnit. Du vil samarbejde tæt med afdelingsledelsen, herunder oversygeplejerske og overlæge, og være en vigtig brik i implementeringen af nye initiativer. I det kommende halvår arbejder vi blandt andet med:
- Implementering af koordinerende kontaktpersoner
- Brugerinddragende stuegang
- Tværsektorielt samarbejde
- Kvalitetssikring af patientforløb
- Re-implementering af Safe-ward
Derudover ønsker vi at styrke en stærk feedback- og udviklingskultur, hvor faglighed og personlig udvikling prioriteres højt. Vi ser også frem til at udvikle vores kompetencer inden for psykiatrien, især efter den aktuelle omstrukturering af centret i september 2025.
Dine ansvarsområder Som assisterende afsnitsleder vil dine opgaver bl.a. være:
- At have det overordnede overblik og sparre med koordinerende kontaktpersoner i koordineringen af patientforløb
- At sikre en velfungerende daglig drift, herunder facilitere patientgennemgangsmøder
- At tage ansvar for udarbejdelse af introduktion og sparre med mentorer om oplæring af nyt personale
- At understøtte implementering af udviklingstiltag
- At bidrage til en positiv arbejdskultur med fokus på trivsel og faglighed
Du vil arbejde tæt sammen med afsnittets team bestående af social- og sunhedsassistenter, ergoterapeut, fysioterapeut, socialrådgiver, psykolog, overlæge, uddannelseslæger og andre kolleger. Der er desuden mulighed for at deltage i tværfaglige kompetenceudviklingsgrupper og lederuddannelser.
Hvem er du? Vi søger en sundhedsfaglig kollega med sygeplejefaglig baggrund, der:
- Har interesse for ledelse og kompetenceudvikling
- Er engageret, ansvarsbevidst og har et godt overblik
- Tager en anerkendende og respektfuld tilgang til patienter og kolleger
- Er tydelig i din kommunikation og kan give konstruktiv feedback
- Motiverer og understøtter et godt arbejdsmiljø
Det er en fordel, hvis du har erfaring med ældrepsykiatri, tværfagligt samarbejde og har interesse for organisatorisk udvikling.
Vi tilbyder- En spændende stilling i en tværfaglig, engageret og ambitiøs afdeling
- Mulighed for ledelsesudvikling gennem kurser og kompetencegrupper
- Et afsnit med fokus på kvalitet, udvikling og trivsel
- Gode fysiske rammer med enkeltværelser med eget toilet og bad, motionsrum og sansehave
- En arbejdsplads med fokus på deeskalering og reduktion af tvang
Ansættelsesvilkår Stillingen er til besættelse snarest muligt, med mulighed for at tilpasse ferieplaner.
Du vil varetage vagter primært i dagtimerne, men med mulighed for at blive inddraget i vagtplaner uden for almindelig arbejdstid efter behov.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive ansat i blandede vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Sådan søger du Send din ansøgning, CV, autorisationsbevis og eventuelle uddannelsespapirer via linket nedenfor
senest den 17. juni 2026. Vi forventer at afholde samtaler den 23. juni 2026.
Hvis du ønsker yderligere information, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Tina Munk, tlf.: 2138 7855. Vi byder gerne på en kop kaffe, en fortælling om afdelingen og en rundvisning. Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!