WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
Assisterende rehabiliteringsleder til Rehabilitering & Bostøtte i Forløb Sindslidelse
Odense Kommune - Odense
Antal ledige jobs
419
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 05/07/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Rengøringsassistent til kontor i Agedrup – 4,5 timer pr. uge
Jydan Rengøringsservice ApS - Odense
Ansøgningsfrist: 04/08/2026
favourite-job-icon
2 studentermedhjælpere til udviklende forskningsmiljø
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole - Odense
Ansøgningsfrist: 09/07/2026
favourite-job-icon
Software Engineer
Syddansk Universitet - Odense
Ansøgningsfrist: 02/08/2026
favourite-job-icon
Fleksibelt studiejob som ambassadør for ingeniøruddannelserne
Syddansk Universitet - Odense
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
Videnskabelig assistent til Historical Economics and Development Group (HEDG) ved Økonomisk Institut
Syddansk Universitet - Odense
Ansøgningsfrist: 09/07/2026
favourite-job-icon
Timelærer med fokus på pædagogisk diplomuddannelse og konsulentopgaver
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole - Odense
Ansøgningsfrist: 12/08/2026
favourite-job-icon
Vil du være med til at uddanne fremtidens skuespillere?
Den Danske Scenekunstskole, Odense - Odense
Ansøgningsfrist: 19/08/2026
favourite-job-icon
Sales Development Representative | Userlink.ai Odense | Mødebooking
Userlink ApS - Odense
Ansøgningsfrist: 20/08/2026
favourite-job-icon
Vikarservice Lillebælt søger medarbejder til produktionsarbejde
Vikarservice Lillebælt - Odense
Ansøgningsfrist: 20/08/2026
favourite-job-icon
Studiejob til bemanding af eksportkontoret og øvrige administrationsopgaver
Fynsk Erhverv - Odense
Ansøgningsfrist: 17/08/2026
favourite-job-icon
Postdoc til projektet "WIDOWS – Performing Widowhood in Early Modern Denmark c. 1650-1800" – tidsbegrænset til 22 måneder.
Rigsarkivet, Odense - Odense

Assisterende rehabiliteringsleder til Rehabilitering & Bostøtte i Forløb Sindslidelse

Vil du være med til at gøre en forskel for mennesker med sindslidelser – og samtidig stå i spidsen for faglig udvikling og stærke arbejdsfællesskaber? Så søger rehabilitering og bostøtte en assisterende leder! I Rehabilitering og Bostøtte arbejder vi hver dag for at skabe de bedste muligheder for, at borgere med psykiske lidelser og komplekse sociale problemstillinger kan mestre eget liv. Det gør vi gennem fagligt stærke indsatser, tværfagligt samarbejde og en recoveryorienteret tilgang, hvor borgerens håb, ressourcer og mål er i centrum.

Vi søger nu en assisterende leder, der motiveres af at skabe gode rammer for medarbejdernes arbejde og samtidig har lyst til at bidrage til udviklingen af et område i vækst. Som assisterende leder bliver du en vigtig sparringspartner for både medarbejdere og rehabiliteringsleder, og du får mulighed for at sætte dit præg på både faglighed, kultur og samarbejde tæt på praksis.

Om jobbet I Rehabilitering og Bostøtte yder vi praktisk og pædagogisk støtte til borgere i eget hjem. Vores målgruppe er primært borgere med psykiske lidelser og/eller komplekse sociale problemstillinger. Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat og arbejder ud fra en recoveryorienteret og rehabiliterende tilgang.

Området er i løbende udvikling og oplever en stigende tilgang af borgere. Derfor arbejder vi kontinuerligt med organisatoriske tilpasninger for at sikre, at vores indsatser, fagligheder og kompetencer matcher målgruppens behov.

Aktuelt består området af 43 fastansatte medarbejdere fordelt på tre teams, som samlet leverer bostøtte til omkring 450 borgere. Medarbejderne er placeret på to matrikler, der dækker henholdsvis den nordlige og sydlige del af Odense.

Som assisterende leder skal du i tæt samarbejde med rehabiliteringslederen bidrage til at skabe sammenhæng, kvalitet og udvikling på tværs af teams og matrikler – til gavn for både borgere og medarbejdere.

Dine opgaver Som assisterende leder vil du blandt andet:

  • Medvirke til at vedligeholde og udvikle de faglige tilgange i bostøtten med fokus på kerneopgaven og borgernes behov.
  • Bidrage til implementering og forankring af nye tiltag, der udspringer af politiske beslutninger, organisatoriske udviklingsinitiativer eller medarbejdernes egne faglige idéer, så de omsættes til værdi i den daglige praksis.
  • Være tovholder for faglige netværk og indsatsområder, herunder blandt andet stemmehørernetværk, Åben Dialog og traumebevidste tilgange. Du skal være med til at sikre, at kompetencer og viden fastholdes og udvikles til gavn for borgerne.
  • Koordinere opstarten af nye borgere i samarbejde med rehabiliteringslederen. Det indebærer blandt andet at sikre struktur omkring opstarten, dokumentation i relevante fagsystemer samt den nødvendige koordinering mellem medarbejdere omkring borgerforløbene.
  • Tilbyde faglig sparring og støtte til medarbejderne i deres daglige arbejde.
  • Bidrage til planlægning og koordinering af vagtplaner, ferieafvikling og øvrige driftsopgaver.
Om dig Vi søger en leder med mod, engagement og lyst til at skabe de bedst mulige rammer for medarbejdernes løsning af kerneopgaven. Du trives i samarbejde og ønsker at udvikle arbejdspladsen i tæt dialog med både rehabiliteringslederen og medarbejderne.

Stillingen kræver gode samarbejdsevner, en dialogbaseret ledelsesstil og evnen til at skabe tillid. Medarbejderne arbejder i høj grad selvstændigt ude hos borgerne, og derfor er det vigtigt, at du kan udøve nærværende ledelse – også når medarbejderne ikke er fysisk til stede.

Derudover motiveres du af at udvikle både faglighed, samarbejde og kultur med udgangspunkt i målgruppen og kerneopgaven.

Vi forestiller os, at du
  • Har erfaring med – eller lyst til – at arbejde med udvikling, implementering og vedligeholdelse af faglige processer og projekter.
  • Har erfaring med ledelse eller mod på at træde ind i en lederrolle, gerne kombineret med viden om psykiatri eller arbejdet med mennesker i udsatte positioner.
  • Arbejder struktureret og selvstændigt, samtidig med at du værdsætter tæt dialog og samarbejde med både rehabiliteringsleder og medarbejdere.
  • Har stærke kommunikative og relationelle kompetencer, der bygger på tydelighed, respekt og tillid.
  • Kan skabe rum for refleksion og forskellige perspektiver, men samtidig være tydelig og stå fast, når situationen kræver det.
  • Har lyst til at være en del af et arbejdsfællesskab, hvor psykologisk tryghed, læring og kollegial feedback prioriteres højt.
Vi tilbyder
  • En spændende lederrolle med ansvar for fagligt kompetente og engagerede medarbejdere, der brænder for kerneopgaven.
  • Mulighed for aktivt at præge og udvikle bostøtteindsatsen sammen med rehabiliteringsleder og medarbejdere.
  • En arbejdsplads, hvor faglig udvikling, samarbejde og kultur går hånd i hånd.
  • Et formaliseret samarbejde på tværs af forløb Sindslidelse.
  • Deltagelse i et større ledelsesteam på tværs af forløbet med både N4- og N5-ledere, præget af stærk faglighed, samarbejde og høj social kapital.
  • Gode muligheder for at udvikle både dine ledelsesfaglige, faglige og personlige kompetencer gennem supervision, sparring og relevant efteruddannelse.
  • Mentorordning det første ansættelses år samt en grundig onboarding i organisationen
Vil du vide mere? Du er velkommen til at kontakte rehabiliteringsleder Christel Borg på telefon 21 26 70 56 eller mail cbor@odense.dk. (Bemærk, at der afvikles ferie i uge 28-30.)

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og løn sker i henhold til gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses forud for en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.

Stillingen er uden øvre arbejdstid.

Tiltrædelse: 01.10.2026 – eller hurtigst muligt derefter.

Det praktiske Ansøgningsfrist: 16. august 2026

1. samtale: 21. august 2026

2. samtale: 26. august 2026

Kandidater, der går videre til anden samtalerunde, skal gennemføre en personlighedstest og forberede en case.

Har du mod på ledelse tæt på praksis og lyst til at udvikle i fællesskab, hører vi meget gerne fra dig.

Firma Odense Kommune Følg
Kontaktperson Rehabilitering og bostøtte, ÆHF, Odense Kommune Rehabilitering og bostøtte, ÆHF, Odense Kommune
Arbejdsadresse Flakhaven
Postnr.: 5000
Kommune Odense
Telefonnr. 21267056
Ansøgningsfrist 16/08/2026
Valgt stilling