Lions Neurocenter, København2 stillinger | 32–37 timer | Opstart 1. maj 2026 eller efter aftale Vil du bruge din faglighed dér, hvor den virkelig gør en forskel?
Og har du lyst til at udvikle kommunikationsindsatsen for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade – i tæt samspil med stærke tværfaglige kolleger?
Så er det måske dig, vi søger til Lions Neurocenter.
En nøglefunktion i specialiseret neurorehabilitering Vi søger to fagligt ambitiøse audiologopæder til vores Fase 3-afdeling (§107), hvor vi tilbyder midlertidige, højt specialiserede neurorehabiliteringsforløb til borgere fra hele landet.
Du bliver en central aktør i arbejdet med at styrke borgernes kommunikative ressourcer – både gennem direkte borgerkontakt og ved at løfte den samlede faglighed i organisationen.
Hos os er kommunikation ikke en isoleret indsats. Den er en integreret del af et helhedsorienteret rehabiliteringsforløb, hvor social-, sundheds- og beskæftigelsesindsatser koordineres omkring den enkelte borger.
Hvem er vi? Lions Neurocenter er en selvejende, non-profit specialinstitution med landsdækkende funktion.
Målgruppen er borgere med kompleks erhvervet hjerneskade med varierende grad af fysiske, psykiske og kognitive funktionsnedsættelser.
Vi er en stor institution der både rummer:
- Midlertidige neurorehabiliteringsforløb (§107)
- Længerevarende botilbud (§108)
- Aktivitets- og samværstilbud (§104)
Vi arbejder neuropædagogisk og med afsæt i den nyeste viden inden for neurorehabilitering. Vores ambition er klar: At understøtte et meningsfuldt, aktivt og så selvstændigt liv som muligt.
Din rolle Du bliver en del af vores støtteteam, som består af to neurofaglige konsulenter, en socialfaglig konsulent, fire neuropsykologer – og nu to audiologopæder.
Dine opgaver spænder fra det kliniske til det udviklende og strategiske:
Borgerrettede opgaver - Logopædiske undersøgelser og målrettet sproglig træning (individuelt og i grupper)
- Udarbejdelse af kompensationsstrategier og afklaring af behov for kommunikationshjælpemidler
- Vejledning af borgere og pårørende i samtalestøtte
- Samarbejde med eksterne aktører omkring borgerens forløb
Organisatoriske og udviklende opgaver - Undervisning, supervision og sidemandsoplæring af kolleger
- Styrkelse af den tværfaglige forståelse for kommunikative ressourcer og vanskeligheder
- Bidrag til metodeudvikling, dokumentation og effektmåling
- Sparring med ledelsen og deltagelse i visitationsopgaver
- Praktikvejledning for audiologopædistuderende
Du vil primært være tilknyttet neurorehabiliteringen, med organisatoriske og strategiske opgaver for hele organisationen, og med reel mulighed for at præge både den mono- og tværfaglige indsats.
Vi forestiller os, at du: - Er kandidat i audiologopædi
- Har erfaring fra neurologi eller neurorehabilitering
- Arbejder struktureret og analytisk, men også fleksibelt i en dynamisk hverdag
- Er stærk i formidling – både mundtligt og skriftligt
- Trives i tværfagligt samarbejde med en ligeværdig kollegial kultur
- Har respekt for borgernes selvstændighed og retssikkerhed
- Har lyst til at tage ansvar og sætte fagligt aftryk
Er du nyuddannet med stærkt engagement og relevant specialisering eller har du et ønske om et andet timetal, hører vi også gerne fra dig.
Derfor skal du vælge os Hos Lions Neurocenter får du:
- En fagligt kompleks og meningsfuld stilling
- Høj grad af tværfaglighed og specialisering
- En tillidsbaseret organisation med flad struktur
- Indflydelse på metodeudvikling og faglig retning
- Engagerede kolleger med høj faglighed
- En kultur præget af åbenhed, respekt og arbejdsglæde
- Mulighed for selvtilrettelæggelse i samarbejde med et stærkt tværfagligt team
- Intern og ekstern supervision efter behov
Vi prioriterer både faglig kvalitet og et sundt arbejdsmiljø – og vi tror på, at de to ting hænger uløseligt sammen.
Praktisk Ansættelse: 32–37 timer/uge
Tiltrædelse: 1. maj 2026 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: 17. marts 2026
Samtaler: 20. marts 2026
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principper for Ny Løn.
Vil du vide mere? Kontakt Chef for Neurorehabiliteringen
Helle Kyhnau – tlf. 40105782 –
helle.k@lionsneurocenter.dk eller
Neuropsykolog Christina Malling Engelmann – tlf. 35319080