Brænder du for neurorehabilitering, og ønsker du at arbejde med borgere med erhvervet hjerneskade?
Kan du se dig selv som en del af et dedikeret tværfagligt team/stærkt kollegialt team, hvor dine kompetencer virkelig kan gøre en forskel? Så er du måske den nye kollega, vi leder efter.
I Neurorehabilitering – Kbh arbejder vi målrettet med at forbedre livskvaliteten for borgere med erhvervet hjerneskade og prioriterer borgernes og de pårørendes aktive medvirken.
Afdeling døgn 1 og 2 sal ved Neurorehabilitering – Kbh søger en audiologopæd, der har du en særlig interesse for genoptræning og rehabilitering af borgere med kommunikationsvanskeligheder, herunder afasi, dysartri og kognitive kommunikationsforstyrrelser. Du er struktureret og fleksibel og indstillet på at medvirke til en faglig udvikling af det audiologopædiske arbejde. Herigennem bidrager du til et udviklende og dynamisk arbejdsmiljø, hvor en høj grad af interprofessionelt teamsamarbejde er en del af den daglige arbejdsorganisering.
Du bliver tilknyttet en døgnafdeling, men skal arbejde på tværs af huset.
Dine opgaver vil blandt andet være at- skabe resultater sammen med borgeren og de pårørende gennem inddragelse og evidensbaseret praksis
- lave mono- og tværfaglige mål og planer sammen med borgeren og pårørende ud fra deres rehabiliteringsbehov
- deltage i tværfaglige møder og konferencer
- varetage både individuelle træningsforløb og holdtræning
- samarbejde på tværs af kommunen med fx hjerneskadekoordinatorer og visitatorer
- deltage i udvikling og implementering af indsatser på centret
- arbejde forebyggende, sundhedsfremmende og rehabiliterende
- udføre diverse ad hoc-opgaver
Vi forventer, at du har- erfaring med det neurologiske fagområde
- det rehabiliterende aspekt i alle tilgange i borgerens rehabiliterings forløb
- relevante kurser indenfor neurorehabilitering
- at du kan indgå i et tværfagligt samarbejde, og samtidig kan arbejde selvstændigt med at udføre specifikke bevægeanalyser og træning
- formår at reflektere over, og kan dokumentere egen praksis
- har stærke samarbejdsevner og en anerkendende tilgang til dine kolleger, og at du medvirker til at bevare et godt arbejdsmiljø
- har stærke samarbejdsevner og en anerkendende tilgang til borgere, pårørende, kolleger og ledelse
Vi tilbyder- en spændende stilling med afvekslende opgaver i et engageret, energisk og tværfagligt miljø med høj faglighed
- en arbejdsplads med mange nye tiltag med henblik på at skabe de bedst mulige tilbud for borgere og pårørende
- inspirerende og bredt arbejdsfællesskab både på tværs af afdelingerne på centret, i forvaltningen og med eksterne samarbejdspartnere
- et arbejdsmiljø med fokus på vidensdeling, trivsel, faglig sparring og tværfagligt samarbejde, hvor vi lægger vægt på selvstændighed, ansvarlighed, respekt og kollegialt samvær
- gode og indbydende faciliteter for borgere og medarbejdere
- deltagelse i relevant kompetenceudvikling
Om Neurorehabilitering – Kbh Neurorehabilitering – Kbh er for borgere, der har fået en erhvervet hjerneskade eller anden neurologisk lidelse og har brug for genoptræning på avanceret niveau eller rehabilitering på specialiseret niveau. Vi har fokus på borgernes og de pårørendes aktive medvirken i forløbet samt på den tværfaglige indsats med sigte på rehabilitering af fysiske, kognitive, sproglige og sociale funktioner. Borgerne er hos os altid centrum i eget forløb, så de bevarer håb og tryghed på vej til en ny livssituation sammen med deres pårørende.
Neurorehabilitering – Kbh prioriterer et højt fagligt uddannelsesmiljø og arbejder på at fremme udvikling og forskning indenfor rehabilitering efter en erhvervet hjerneskade sammen med relevante forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Det er med til at gøre centret til et nationalt førende kommunalt rehabiliteringstilbud på hjerneskadeområdet.
Vi er- ca. 200 medarbejdere og ledere med forskellige tværfaglige baggrunde
- en del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune
- en røgfri arbejdsplads
I forbindelse med Sundhedsreformen skal vi fra 2027 fortsætte med at drive den specialiserede rehabilitering for regionen.
Vil du vide mere om Neurorehabilitering – Kbh? Du kan
læse mere om tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade i Københavns Kommune her og
om Neurorehabilitering – Kbh her.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelsessted er Neurorehabilitering – Kbh på Strandvejen 119 i Hellerup. Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. august 2026 eller hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelsen.
Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling på en kommunal enhed, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen.
Læs mere om reference-tjek her.
Mere information Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Sys Riffensdal på 24 21 10 57.
Søg via linket senest mandag den 22. juni 2026 Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 26.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Vores hverdag handler om mennesker.
Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.