Er du passioneret omkring rejsen mod bæredygtige teknologier og har du tung erfaring med produktudvikling og mekanisk konstruktion? Så er du måske vores nye kollega til R&D teamet.
Om rollen
Du får en central rolle i udviklingen af software og automationsløsninger til SANOVO TECHNOLOGY PROCESS’ procesanlæg. Du skal arbejde med standardisering og videreudvikling af PLC- og SCADA-software og skal være med til at sikre robuste, skalerbare og modulære løsninger til komplette maskinlinjer.
Du deltager i hele udviklingsforløbet fra koncept og arkitektur til implementering, test, idriftsættelse og support. Rollen kræver evnen til at tænke i helheder på anlægsniveau og til at omsætte tekniske krav til stabile og vedligeholdelsesvenlige softwareløsninger.
Du vil få et tæt samarbejde med dine kollegaer i R&D, kollegaer der arbejder med el-konstruktion, projektledelse og service samt med eksterne leverandører og kunder.
Desuden indebærer jobbet et tæt samarbejde med vores kolleger i SANOVO ITALY samt vores eksterne softwarekonsulent. Sammen skal I sikre en robust og skalerbar platform.
Da stillingen er nyoprettet, får du en central rolle i etableringen og videreudviklingen af vores samlede software set-up. Dette indebærer opbygning af struktur, standarder og værktøjer til udvikling, test og implementering af softwareløsninger.
Du får stor indflydelse på valg af retning og teknologisk tilgang, og bliver en nøgleperson i at definere hvordan vi arbejder med software på tværs af vores anlæg og projekter.
Selvom du vil bliver SANOVO TECHNOLOGY PROCESS’ første medarbejder i et sådant job i, vil du ikke være alene. Vi har indenfor SANOVO TECHNOLOGY GROUP et stort team af automationsingeniører, som du naturligt vil indgå i et fagligt netværk med.
Herunder vil dine arbejdsopgaver bl.a. omfatte:
Vi forventer desuden at du kan bidrage til udvikling af hjælpesoftware, herunder værktøjer til salgsberegning og konfigurering af løsninger, som understøtter både salg og projekteksekvering.
Hvad forventer vi af dig:
Vi forventer at du har en relevant uddannelse indenfor Software og PLC programmering, og at du har nogle års praktisk erfaring med f.eks. Siemens eller Allen-Bradley. Det vil være en fordel hvis du allerede har forståelse for procesanlæg, maskinstyring og mekatronic.
Derudover forventer vi at du har erfaring med;
Samt kendskab til;
Du kommunikerer naturligvis ubesværet på både engelsk og dansk.
Din arbejdsmæssige tilgang er præget af struktur, og du har fokus på at sikre en høj kvalitet i dokumentation og kode.
Som person er du idérig, og du formår at omsætte dine idéer til praktiske løsninger i en helhedsorienteret kontekst. Du værdsætter et godt samarbejde med stærke relationer, og du er en naturlig sparringspartner for dine kollegaer.
Hvad kan du forvente af os?
Vi tilbyder en spændende stilling i en international virksomhed med gode udviklings- og karrieremuligheder. Vores organisationsstruktur muliggør hurtige beslutninger, og vi værdsætter iværksætterånden og entreprenørskabet.
SANOVO TECHNOLOGY PROCESS er en del af SANOVO TECHNOLOGY GROUP, og er specialiseret i spraytørringssystemer og avanceret varmebehandlingsudstyr til forskellige applikationer. Vi nærmer os en omsætning på tre cifre, og beskæftiger i øjeblikket 30 medarbejdere.
Fundamentet for vores arbejde er rettet mod en bæredygtig fremtid, hvor vores udstyr optimerer (rest)produkters anvendelse og øger fødevareproduktionen til både mennesker og dyr.
Lønpakken indeholder bl.a. en firmapensionsordning, virksomhedsbetalt sundhedsforsikring, god kantineløsning samt adgang til en lang række personalegoder. Vi prioriterer fællesskabet højt, og vi har sociale arrangementer flere gange årligt.
SANOVO TECHNOLOGY GROUP (STG) beskæftiger ca. 850 medarbejdere, heraf ca. 220 i Danmark, og servicerer kunder over hele verden. Virksomheden er kendt for sin høje kvalitet og sikre levering af unikt udstyr inden for produktionslinjer til bearbejdning af æg og æggeprodukter.
Hovedkontoret er i Danmark/Odense med salgs- og servicekontorer på seks kontinenter og produktion af udstyr i Danmark, Holland, Italien, Kina, USA og Slovakiet.
SANOVO TECHNOLOGY GROUP er en del af THORNICO A/S, der er ejet af Christian Stadil.
Ansøgning:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of R&D Mads Andersen på mobilnummer +45 51244883 fra den 27. juli 2027 (pga. sommerferie).
Send din ansøgning og CV via knappen nedenfor senest den 9. august 2027.
| Firma | SANOVO TECHNOLOGY A/S Følg |
| Kontaktperson | Mads Andersen |
| Arbejdsadresse | Datavej |
| Postnr.: | 5220 |
| Kommune | Odense |
| Telefonnr. | +45 51244883 |
| maan@sanovoprocess.com | |
| Ansøgningsfrist | 09/08/2026 |