WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 20/02/2026
favourite-job-icon
Bagger Låse & Alarm A/S søger en låsesmed til Slagelse og Ballerup
BAGGER LÅSE & ALARM A/S - Slagelse
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 20/02/2026
favourite-job-icon
Bagger Låse & Alarm A/S søger en låsesmed til Slagelse og Ballerup
BAGGER LÅSE & ALARM A/S - Slagelse

Bagger Låse & Alarm A/S søger en låsesmed til Slagelse og Ballerup

Låsesmed

– til en af Danmarks førende sikringsvirksomheder (Slagelse og Ballerup)

Bliver du motiveret af arbejdet med montering, reparation og vedligeholdelse af mekanisk sikring og adgangskontrol? Ønsker du at blive en del af en professionel sikringsvirksomhed, hvor solidt håndværk, faglig udvikling og god kundeservice er i fokus? Så er det måske dig, vi søger til vores Låseafdeling med base i enten Ballerup eller Slagelse.

Som låsesmed hos Bagger Låse & Alarm A/S får du ansvar for service og installation hos både nye og eksisterende kunder. Du kommer til at arbejde med både klassisk låsearbejde og moderne løsninger inden for adgangskontrol og dørautomatik – og med mulighed for løbende faglig udvikling inden for de forskellige produktområder.

Du bliver en del af et stærkt team af erfarne låsesmede, der løfter i flok og altid står klar med sparring og videndeling.

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Dine faglige kompetencer vægter lige så højt som din tilgang til kunder og kollegaer. Du arbejder struktureret, selvstændigt og serviceminded og sætter en ære i at levere kvalitet i dit arbejde.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet låsesmed og har erfaring fra branchen
  • Har erfaring med installation og service inden for låse, adgangskontrol og automatik
  • Har interesse for og lyst til at udvikle dig inden for ADK, låsesystemer og automatik
  • Har et godt IT-kendskab
  • Arbejder selvstændigt, målrettet og har gode samarbejdsevner
  • Har gyldigt kørekort B, kan fremvise straffeattest og kan sikkerhedsgodkendes til arbejde hos Forsvaret, Politiet og domstolene

Kendskab til DORMA dørautomatik, SALTO adgangskontrol, el-låse (motor- og magnetlåse) samt dørtelefoni er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder

Låse- og sikringsområdet er i kraftig vækst, og vi arbejder løbende med de nyeste teknologier og løsninger. Du bliver en del af en moderne og innovativ virksomhed med højt til loftet.

Vi tilbyder bl.a.:

  • Alsidige opgaver og faglige udfordringer i en virksomhed i vækst
  • Et positivt og dynamisk arbejdsmiljø
  • Engagerede og professionelle kollegaer
  • Løbende kompetenceudvikling
  • Et moderne digitalt projekt-, dokument-, ordre- og kundestyringssystem
  • Overenskomst gennem TEKNIQ
  • Løn efter kvalifikationer
  • Moderne firmabil med overskueligt indretningssystem
  • Løbende sociale og hyggelige arrangementer

Om Bagger Låse & Alarm A/S

Hos Bagger Låse & Alarm A/S er vi specialister inden for brand-, mekanisk- og elektronisk sikring og i dag en af Danmarks største sikringsvirksomheder og låsesmedskæder. Siden 1975 har vi udviklet os til en moderne sikkerhedsvirksomhed med otte afdelinger på Sjælland og en klar ambition om at være
Danmarks mest værdiskabende sikkerhedsvirksomhed.

Er du den rette person til stillingen?

Så send din motiverede ansøgning og CV til job@bagger-laase.dk og skriv “Låsesmed Slagelse/Ballerup” i emnefeltet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • Kristian Bagger, Projektdirektør – tlf. 88 80 93 07
  • Thomas Bagger, Salgs- & Udviklingsdirektør – tlf. 88 80 93 16
Firma Bagger Låse & Alarm A/S Følg
Kontaktperson Thomas Bagger
Arbejdsadresse Ndr.Ringgade
Postnr.: 4200
Kommune Slagelse
Telefonnr. 88809316
E-mail job@bagger-laase.dk
Ansøgningsfrist 20/02/2026
Valgt stilling