WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 05/03/2026
favourite-job-icon
Barselsvikar søges til Økonomi og Planlægning, Regnskab, Aarhus Universitetshospital
Region Midtjylland - Aarhus
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 05/03/2026
favourite-job-icon
Barselsvikar søges til Økonomi og Planlægning, Regnskab, Aarhus Universitetshospital
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 09/03/2026
favourite-job-icon
Mødebooker søges til WorkWithUs.dk, Aarhus (5–15 timer om ugen)
Workwithus.dk - Aarhus

Barselsvikar søges til Økonomi og Planlægning, Regnskab, Aarhus Universitetshospital

Vil du være en del af et engageret team der arbejder med hospitalets driftsregnskab og bl.a. være med til at sikre, at vi får betalt vores leverandørfaktura til tiden samt være en vigtig administrativ støtte for hospitalets afdelinger? 

I Økonomi og Planlægning, Regnskab, søger vi en dygtig og initiativrig kollega til et barselsvikariat på 37 timer om ugen, med start d. 1. april 2026 eller snarest derefter. 
Barselsvikariatet er på 10 måneder, der kan eventuelt senere være mulighed for forlængelse.  

Om os 

Regnskab består af 25 ansatte, 2-3 kontorelever og en funktionsleder. Vi arbejder i tre teams med hver sit faglige speciale og regnskabsteamet søger nu en barselsvikar til kreditorgruppen. Vi vægter fællesskab, faglighed og en uformel omgangstone højt og vi tror på, at trivsel skaber arbejdsglæde. 

Dine arbejdsopgaver 

  • Du bliver kontaktperson for et antal afdelinger ift. kontering af leverandør fakturaer.
  • Betaling af udenlandske fakturaer og håndtering af udenlandske rykker.
  • Afregning af kursus- og rejseudgifter samt refusion af udlæg til ansatte.
  • Øvrige regnskabsopgaver der løses af kreditorgruppen. 
  • Support til afdelingerne ift. systemer og spørgsmål af regnskabsmæssig karakter, herunder regler og retningslinjer på området.

Vi forventer, at du 

  • er kontoruddannet eller snart færdiguddannet (gerne indenfor offentlig administration) samt erhvervserfaring indenfor regnskab 
  • er fagligt nysgerrig, serviceminded og sætter kvalitet højt  
  • har lyst til at lære nyt, fordi regnskabsområdet forandrer sig i takt med udvikling og digitalisering 
  • har flair for IT og er fortrolig med Excel, M365 og Teams samt forståelse for det bagvedliggende i IT-systemerne, og hvordan de arbejder sammen, fordi vi hele tiden arbejder på at optimere vores arbejdsgange/processer.  
  • er god til at kommunikere og samarbejde på tværs af faggrupper 
  • kan kommunikere på engelsk, både i skrift og tale  
  • er vedholdende, løsningsorienteret og kommer i mål med opgaverne 
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø i hele afdelingen med engagement og godt humør. 

Vi tilbyder 

  • et vikariat med spændende opgaver, hvor du får ansvar og mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer 
  • et vikariat, hvor der er fokus på det tværfaglige samarbejde med kollegaer i afdelingen, hospitalsstaben, klinikken, regionshospitalerne og koncernøkonomi 
  • en arbejdsplads med uformel omgangstone, hvor der er fokus på trivsel og balance mellem arbejde og privatliv 
  • gode fysiske rammer med kantine i bygningen, gratis parkering, gode transportmuligheder med bus og letbane 
     

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst indgået mellem Danske Regioner og HK. 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til 
Funktionsleder Jeanette Madsen på telefon 2278 7779. 

Ansøgningsfristen er onsdag den 4. marts 2026 og samtaler afholdes onsdag den 11. marts 2026. 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Firma Region Midtjylland Følg
Kontaktperson Jeanette Madsen
Kommune Aarhus
Telefonnr. 7845 0555
Ansøgningsfrist 05/03/2026
Valgt stilling