Vil du være en del af et stærkt team med holdånd, høj faglighed og en kultur, hvor der er plads til mangfoldighed, så læs videre og send os en ansøgning.
Vi søger en sygeplejerske kollega til et barselsvikariat og kan tilbyde dig 18 måneders ansættelse.
Hvad kan vi, dine kommende kollegaer friste med
Vi løfter i flok – citat fra sygeplejerske Anja
Hos os er der plads til at udvikle sig fagligt og personligt - citat fra sygeplejerske Christina
Du har stor indflydelse på egen vagtplan – citat fra sygeplejerske Mette
Vi er en ressourcestærk personalegruppe med stor bredde både erfaringsmæssigt og aldersmæssigt. Hos os kan du forvente god tværfaglig sparring i alle vagtlag – citat fra social- og sundhedsassistent Susie
Vi ønsker at kunne byde dig velkommen hurtigst muligt, men vi venter også gerne på dig. Vi vil gerne gøre dig selskab 37 timer om ugen, ønsker du færre timer, finder vi også ud af det. Vi arbejder så vidt muligt kun hver 3. weekend og i skiftende vagter, så det skal du have lyst til.
Hvad enten du er erfaren inden for sygeplejefaget, nyuddannet eller ved at være færdig med din uddannelse, hører vi gerne fra dig. Vores arbejdsmiljø og trivsel prioriteres højt, hvorfor der også er fokus på et struktureret introforløb med mentorordning, så du hurtigt kan blive en del af teamet.
Hos os vil du opleve
At faglig støtte og udvikling prioriteres
En høj grad af medindflydelse i samarbejde med dine kollegaer.
Systematisk supervision og Tryg Træning
Mulighed for at dygtiggøre dig, via træning af skills i vores skillslab (eks. sonde, Im injektion, VR briller mm).
At der er mulighed for at tage specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje
Hos dig forventer vi at opleve
At du bidrager til at godt uddannelses- og arbejdsmiljø
At du medvirker til udvikling af sygeplejen
At lysten til at samarbejder falder naturligt og at du er en teamplayer
Selvstændighed, at du tør tage ansvar
Vores afsnit er et integreret sengeafsnit. En del af pladserne er forbeholdt patienter med affektiv lidelse.
Kerneopgaven er i samarbejde med det øvrige personale i huset, at yde respektfuld, og relationsbaseret pleje og behandling til patienter med behov for indlæggelse.
I behandlingstilbuddet arbejder vi recovery-orienteret bl.a. ved
At inddrage patienten i pleje og behandling
At tilstræbe at arbejde ud fra de miljøterapeutiske principper
Motion som en del af aktivitetstilbuddet/behandlingen
Psykoedukation, både til indlagte patienter og deres pårørende
Integrere safeward i afsnittet
Nedbringelse af tvang
Kan du se dig selv hos os?
Kan du se dig selv hos os, så send en ansøgning inkl. cv og relevante bilag.
Du er meget velkommen til at besøge os eller blot kontakte os, hvis du vil høre mere om stillingen. Vores oversygeplejerske Grethe Jensen er klar til at tale med dig.
Samtaler afholdes løbende, så send gerne din ansøgning i dag. Vi ser frem til at møde dig, hilsen dine kommende kollegaer.
Du kan her læse om Sengeafsnit SL4 og her om Psykiatrien i Region Sjælland.
Det som du også skal vide:
Du vil blive ansat under DSR-overenskomst. Ved alle nyansættelser indhentes der offentlig straffeattest (§22) samt reference.
Du bliver en del af Psykiatrien Vest under Midt- og Vestsjællands Hospital:
Et sted i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
| Firma | Region Sjælland Følg |
| Kontaktperson | Grethe Jensen |
| Arbejdsadresse | Alleen |
| Postnr.: | 4180 |
| Kommune | Slagelse |
| Telefonnr. | 93567616 |
| grje@regionsjaelland.dk | |
| Ansøgningsfrist | 31/05/2026 |