WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
Barselsvikar til CBA-Skive - Botilbuddet Hjalmar Kjems Allé
Botilbuddet Hjalmar Kjems Allé - Skive
Antal ledige jobs
3
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
Barselsvikar til CBA-Skive - Botilbuddet Hjalmar Kjems Allé
Botilbuddet Hjalmar Kjems Allé - Skive
Ansøgningsfrist: 24/08/2026
favourite-job-icon
Ergoterapeut til AutismeCenter Skive
AutismeCenter Skive - Skive
Ansøgningsfrist: 20/07/2026
favourite-job-icon
Kære ergoterapeut - Neurorehabiliteringen i Skive søger en kollega med interesse for neurorehabilitering og tværfaglighed.
Region Midtjylland - Skive
Ansøgningsfrist: 27/07/2026
favourite-job-icon
Køkkenassistent søges til Hotel Varde
Hotel Varde - Varde

Barselsvikar til CBA-Skive - Botilbuddet Hjalmar Kjems Allé

Bliv en del af et fagligt stærkt fællesskab
Vil du være med til at skabe et godt og meningsfuldt liv for borgere med udviklingshandicap?

Motiveres du af relationer, nærvær og faglige udfordringer?
Ser du mennesket bag diagnosen og tror du på, at alle har ret til selvbestemmelse, livskvalitet og udvikling på egen præmisser? Så er du måske vores nye kollega.

I CBA-Skive er fællesskab og samarbejde en grundsten og derfor ansætter vi i kombinationsstillinger og du vil på sigt kunne opleve at blive tilknyttet andre steder i organisationen. Du vil primært blive tilknyttet Botilbuddet Hjalmar Kjems Allé 5.

Hvem er vi?
CBA-Skive (Center for Bo- og Aktivitetstilbud) består af aktivitets- og samværstilbud, bofællesskaber, aflastningstilbud og døgntilbud til borgere med udviklingshandicap.
Vi arbejder målrettet med den enkelte borgers udvikling og trivsel og tror på, at et godt liv skabes gennem meningsfulde relationer, anerkendelse, livsmestring og borgerens eget perspektiv.

Om Botilbuddet Hjalmar Kjems Allé 5
På Hjalmar Kjems Allé bor i alt 14 skønne borgere i alderen 21 til 82 år, hvoraf 8 af borgerne bor i nr. 5.
Borgerne har alle nedsat kognitiv funktionsevne og kommunikative udfordringer i forskellig grad. Fælles for dem er behovet for støtte til at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv gennem pædagogisk, praktisk og personlig omsorg.
Vi er et team, der vægter faglig sparring, refleksion og udvikling højt. Vi er nysgerrige på nye metoder og perspektiver samtidig med, at vi bygger videre på det, der virker.

"Vi er en arbejdsplads med høj faglighed, stærkt sammenhold og masser af arbejdsglæde.
Her hjælper vi hinanden og lykkes sammen om at skabe de bedste rammer for borgerne."
Sarah, socialpædagog på Hjalmar Kjems Allé 5

Hvad tilbyder vi?
Hos os får du:
  • et trygt kollegafællesskab med hjertevarme og hjælpsomme kolleger.
  • en arbejdsplads med fokus på faglighed og hvor borgernes behov er i centrum
  • løbende supervision i teamet og struktureret kompetenceudvikling - vi er netop i gang med et kompetenceløft på autismeforståelse og viden.
  • hele vores organisation er funderet på KRAP og aktuelt er vi ved at implementere LA2U.
  • ansvar, indflydelse og samarbejde på tværs af afdelinger, da vi er en stor organisation.
  • varierede arbejdsdage med både pædagogiske, praktiske og sundhedsfaglige opgaver

Hvem søger vi?
Vi søger en kollega, som:
  • møder mennesker med varme, respekt og godt humør
  • er fagligt nysgerrig og trives med at finde nye løsninger
  • ser borgernes ressourcer og muligheder frem for begrænsninger
  • respekterer borgernes ret til selvbestemmelse og egen stemme i eget liv
  • motiveres af at arbejde med komplekse problemstillinger
  • værdsætter dokumentation som en vigtig del af det faglige arbejde
  • kan balancere mellem pædagogiske, praktiske og sundhedsfaglige opgaver
  • bidrager positivt til fællesskabet og det gode arbejdsmiljø
  • gerne har erfaring med, eller viden om autisme og autismepædagogiske tilgange, men dette er ikke et krav.

Vi forestiller os, at du er:
  • ergoterapeut
  • uddannet pædagog
  • pædagogisk assistent

Du skal desuden have kørekort kategori B, da kørsel med handicapbus indgår som en del af de daglige opgaver.

Arbejdstid
Stillingen indebærer skiftende arbejdstider på dag- og aftenvagter i hverdage, weekender og helligdage.
Der arbejdes som udgangspunkt hver 2. weekend. Der kan være mulighed for arbejde hver 4. weekend.

Vil du være en del af holdet?
Send din ansøgning og dit CV, og fortæl os, hvad der motiverer dig i arbejdet med borgere med udviklingshandicap, samt hvordan dine faglige og personlige kompetencer kan bidrage til vores fællesskab.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansættelsesvilkår
  • Tiltrædelse: senest 1. oktober 2026
  • Timetal: 37 timer ugentligt
  • Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og kvalifikationer
  • Der indhentes straffeattest forud for ansættelse.

Har du spørgsmål?
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Maj Ingemann Jakobsen på telefon 29 69 62 89 for at høre mere om stillingen.

Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfrist: 16. august 2026 kl. 22.00
Forventet samtaledato: 19. august 2026.

Center for Bo- og Aktivitetstilbud (CBA-Skive) har omkring 270 medarbejdere fordelt på en række tilbud til borgere med udviklingshandicap.
Læs mere om os på CBA.skive.dk.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.
Firma Botilbuddet Hjalmar Kjems Allé Følg
Kontaktperson Maj Ingemann Jakobsen
Arbejdsadresse Hjalmar Kjems Allé
Postnr.: 7800
Kommune Skive
Telefonnr. 29 69 62 89
Ansøgningsfrist 16/08/2026
Valgt stilling