WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 22/03/2026
Ny
favourite-job-icon
Barselsvikariat for Funktionsleder i Sterilcentralen Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Region Sjælland - Roskilde
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 22/03/2026
Ny
favourite-job-icon
Barselsvikariat for Funktionsleder i Sterilcentralen Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Region Sjælland - Roskilde
Ansøgningsfrist: 28/02/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Cleaning Supervisor – Full-Time
MM Facility Cleaning ApS - Roskilde

Barselsvikariat for Funktionsleder i Sterilcentralen Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Da vores Funktionsleder går på barsel, søger vi en engageret og ambitiøs sygeplejerske, der har lyst til at prøve kræfter med ledelse i et 1-årigt barselsvikariat med tiltrædelse 1. maj 2026.

Sterilcentralen i Roskilde er en central del af Driftsafdelingen og varetager genbehandling af kirurgiske instrumenter samt indkøb og levering af sterile engangsartikler til hele sygehuset.

Vi understøtter følgende specialer:

• Urologi

• Gynækologi

• Plastikkirurgi

• Mammaekirurgi

• Karkirurgi

Om stillingen

Som funktionsleder har du det daglige drifts- og personaleansvar i sterilcentralen. Du bliver en synlig og tilgængelig leder i hverdagen og dagligt fremmøde er en vigtig forudsætning for opgaveløsningen.

Dine primære opgaver vil være:

• Ansvar for den daglige drift og arbejdstilrettelæggelse

• Personaleledelse herunder trivsel, sygefraværssamtaler m.m.

• Udarbejdelse af vagtplan

• Ansættelse og onboarding af nye medarbejdere

• Sikre høj faglig kvalitet og overholdelse af gældende standarder

• Tæt dialog og samarbejde med hospitalets øvrige afdelinger

• Bidrage til udvikling og optimering af arbejdsgange og processer

Du vil i det daglige stå med et selvstændigt ledelsesansvar, men du er ikke alene.

Du refererer til Funktionschefen, som er til stede i afdelingen cirka én dag om ugen og er tilgængelig for sparring og støtte på telefon dagligt.

Da Sjællands Universitets Hospital i Roskilde, flytter til Køge i efteråret 2027, vil funktionslederen indgå i forberedelserne af dette, i tæt samarbejde med driftsafdelingens projektfolk.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

• Er sygeplejerske med erfaring fra operationsafdeling, sterilcentral eller lignende

• Har interesse for – eller erfaring med ledelse

• Har gode kommunikative kompetencer og evner at skabe følgeskab

• Trives med ansvar og selvstændige beslutninger

• Arbejder struktureret og bevarer overblikket i en travl hverdag

• Gerne kendskab til T-DOC

Ledelseserfaring er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at tage ansvar og udvikle dig i lederrollen.

Om os

Sterilcentralens team består primært af social- og sundhedsassistenter. Vi er i alt 20 faste medarbejdere og lægger stor vægt på arbejdsglæde, faglighed og et godt sundhedsmiljø.

Vi har fokus på høj kvalitet inden for genbehandling og arbejder løbende med udvikling og forbedring af vores ydelser, med udgangspunkt i nyeste viden og gældende standarder.

Stillingen er på 37 timer i dagvagt på hverdage.

Har du lyst til at stå i spidsen for den daglige drift i en sterilcentral og samtidig udvikle dine ledelseskompetencer, hører vi meget gerne fra dig.

Yderligere oplysninger om stillingen:

Kontakt Funktionsleder Tatiana Bøttcher Hansen på tlf. 93 56 70 19 eller

Funktionschef Mie Grevenkop-Castenskiold tlf. 47 32 64 47


Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Firma Region Sjælland Følg
Kontaktperson Mie Grevenkop-Castenskiold
Arbejdsadresse Alleen
Postnr.: 4180
Kommune Roskilde
Telefonnr. 47326447
E-mail miep@regionsjaelland.dk
Ansøgningsfrist 22/03/2026
Valgt stilling