Drømmer du om et fagligt inspirerende job som neuropsykolog med spændende og afvekslende opgaver inden for voksenområdet – erhvervet hjerneskade og hjernerystelse? Så er det måske lige netop dig, vi søger.
Vi søger pr. 1. juli 2026 en neuropsykolog til et barselsvikariat på 37 timer pr. uge.
Hvem er vi?
Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland er forankret i Aalborg Kommune. Vi tilbyder en række højt specialiserede indsatser til voksne inden for tale/sprog og hjerneskadeområdet samt hjernerystelsesområdet. Vi er desuden VISO-leverandører på voksenområdet.
Som psykolog hos os vil du blive en del af et tværfagligt team bestående af logopæder og audiologopæder, fys- og ergoterapeuter, psykologer og socialrådgivere.
Hvad skal du lave som psykolog hos os?
Som psykolog i voksenafdelingen bliver du en del af et team, der varetager en bred vifte af indsatser inden for erhvervet hjerneskade, herunder rehabiliterende samtaler med personer med erhvervet hjerneskade og deres pårørende, neuropsykologiske undersøgelser, tværfaglige udredninger m.m.. Derudover vil du komme til at undervise og rådgive personer, der er ramt af hjernerystelse, samt tilbyde sags-sparring og undervisning til eksterne fagpersoner.
Vi løser desuden opgaver for VISO i hele landet. Det er derfor nødvendigt, at du har kørekort og lyst til at køre bil. Vi stiller biler til rådighed.
Vi søger en kollega, der:
Vi tilbyder:
Ansøgningsfristen er den 19. maj 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 27. maj 2026.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte assisterende leder Louise Valbak på tlf. 24 65 92 14.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest og referencer.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.
| Firma | www.aalborg.dk Følg |
| Kontaktperson | Louise Valbak Aardestrup |
| Kommune | Aalborg |
| Telefonnr. | 24659214 |
| Ansøgningsfrist | 19/05/2026 |