Er du stemmen, der vil gøre en forskel for Region Sjællands borgere?
Har du sabbatår og lyst til et job med fart på og nye udfordringer, så er arbejdet i Call-Center, Befordringsservice måske noget for dig.
Som studentermedhjælper vil du via telefonisk visitation organisere transport til og fra sygehusbehandling for borgere i Region Sjælland.
Din profil:
Vi sørger for et veltilrettelagt intensivt introduktions- og oplæringsforløb, så vi forventer ikke, du har erfaring fra et lignende job. Det vigtigste er, at du kan svare ja til profilen.
Der er tale om en timelønsansættelse som studentermedhjælper.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst på området (HK Overenskomst).
Det praktiske:
Der er ansøgningsfrist d. 1. april 2026, og der holdes løbende samtaler.
Bliv en del af noget større
Præhospitalt Center favner alle regionale ansatte, der arbejder med det præhospitale område. Det inkluderer Befordringsservice; AMK-vagtcentral; Ambulance Sjælland; Kvalitet, Uddannelse og Beredskab; Administrationen; Hjemmebehandling; Logistik og Planlægning; Lægevagten; Vaccinationsindsatsen samt den præhospitale forskningsenhed.
Når du arbejder i Præhospitalt Center, bliver du en del af holdet bag den akutte og præhospitale indsats i Region Sjælland. Her arbejder dispatchere, planlæggere, forskere, behandlere og administrative medarbejdere side om side for at sikre, at hjælpen når frem.
Nogle sidder ved telefoner, andre udvikler løsninger, planlægger ruter eller forsker i bedre behandling. Fælles er, at vi arbejder for, at borgerne får hurtig, tryg og professionel hjælp – hvad enten det handler om akutberedskab, lægevagt, befordring, hjemme-behandling, uddannelse eller nye måder at gøre tingene på.
Du får en hverdag, hvor fagligheder mødes, og hvor din viden bliver brugt. Med ansvar, sparring og kolleger, der hjælper hinanden i mål. Og et arbejdsliv, hvor du kan mærke, at det du laver, gør en forskel for mennesker, du måske aldrig møder.
Hvis du vil arbejde et sted, hvor samarbejde er nødvendigt, udvikling sker midt i driften, og opgaven altid starter hos borgeren, så er der plads til dig hos os.
Dagligdagen i Præhospitalt Center kan være meget omskiftelig med uforudsigelige opgaver. Tag gerne et kig på vores Facebook, LinkedIn og Instagram-profil, hvor du kan følge med i hverdagen i Præhospitalt Center.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
| Firma | Region Sjælland Følg |
| Kontaktperson | Karen Drejer |
| Arbejdsadresse | Alleen |
| Postnr.: | 4180 |
| Kommune | Næstved |
| Telefonnr. | 61922457 |
| kdne@regionsjaelland.dk | |
| Ansøgningsfrist | 01/04/2026 |