Vil du være med til at sikre Danmarks Fængslers evne til at håndtere beredskabshændelser og kriser effektivt og professionelt?
Så har du nu mulighed for at søge en nyoprettet stilling som beredskabskonsulent med forankring i kredskontoret for Fængselskreds Vest i Danmarks Fængsler.
Dine opgaver Som ansat i kredskontoret vil du overordnet have arbejdsopgaver inden for områderne faglig ledelse og styring af driften, kontrol af opgaveudførelsen, varetagelse af specifikke driftsopgaver samt samarbejde med Styrelsen for Danmarks Fængsler og Fængselskreds Øst.
Med reference til Souschefen for Enheden for Sikringsteknik og sikkerhedsstandarder Torben Lundgren i Kontoret for Sikkerhed, vil du mere specifikt have arbejdsopgaver indenfor helhedsorienteret beredskabsplanlægning. Det drejer sig bl.a. om implementering af koncernfælles rammer for samt opfølgning på arbejdet i såvel kredskontoret, som fængsler, arrester og tilsyn med:
- Krisestyring
- Faciliteter, systemer og udstyr til brug for krisestyring
- Risiko- og sårbarhedsanalyser
- Kontinuitetsplanlægning
- Uddannelse og træning
- Gennemførelse og evaluering af øvelse
- Opfølgning på og implementering af læring fra beredskabshændelser
- Opbygning og opdatering af planmateriale.
Som led i din opgaveløsning vil du bl.a. skulle udarbejde orienterings- og beslutningssager til ledelsen på forskellige niveauer i kredskontoret. Du vil også skulle udarbejde besvarelse af henvendelser og bestillinger fra såvel interne, som eksterne aktører. Desuden vil du skulle etablere og indgå i samarbejde med såvel interne, som eksterne samarbejdspartnere. Endelig vil du efter behov skulle facilitere processer og lede projekter indenfor dine opgaveområder.
Hvilke opgaveområder du mere konkret vil få ansvar for, afhænger af dine kompetencer og interesser.
Da funktionen er nyoprettet, vil du få gode muligheder for at bidrage til udvikling af denne.
Hvem er du? Vi søger en beredskabskonsulent, som har en stærk faglig profil inden for beredskabsområdet.
Dette indebærer bl.a., at du har en relevant uddannelse, fx en uddannelse som katastrofe- og risikomanager, en beredskabsfaglig uddannelse fra fængsels-, politi- eller forsvarsarbejde eller
anden relevant uddannelse fx samfundsvidenskab i samspil med dokumenteret viden om og erfaring med beredskabsområdet fx fra en tidligere ansættelse i en myndighed, virksomhed eller organisation, der arbejder med beredskab. Du besidder et stærkt procesblik og navigerer komfortabelt i rollen som projektleder.
Det indebærer også, at du gennem kurser eller ad anden vej, fx fra tidligere ansættelser, har fået kendskab til helhedsorienteret beredskabsplanlægning.
Herudover er det vigtigt, at
du formår at navigere i en politiske styret organisation, hvor de fagligt gode løsninger skabes med blik for politiske dagsordener og prioriteringer. I din opgaveløsning er du problemløsende, proaktiv, lyttende og eksekverende. Du er i stand til både at have fokus på enkeltelementer, og at bevare overblikket i større sammenhænge. Såvel mundtligt som skriftligt er du en dygtig kommunikator. Du bidrager til og vægter det gode arbejdsmiljø og det gode kollegaskab højt. Du har øje for at opbygge gode relationer med vores interessenter, både interne og eksterne, og du trives i samspillet med dem.
Da din opgaveløsning er forbundet med en del transport til forskellige dele af fængselskredsen, som dækker Jylland dog Fyn, skal du have kørekort.
Hvem er vi? Danmarks Fængsler hører under Justitsministeriet og består af Styrelsen for Danmarks Fængsler, to fængselskredse, Fængselskreds Vest og Fængselskreds Øst, med underliggende fængsler, arrester og tilsyn samt Kriminalforsorgen i Grønland.
Danmarks Fængslers hovedopgave er at medvirke til at begrænse kriminalitet ved at fuldbyrde de straffe, som domstolene fastsætter.
Du kan læse mere om os på:
Danmarks Fængsler - Vi driver landets fængsler I Danmarks Fængsler ønsker vi at styrke arbejdet med beredskab. Som led i styrkelsen etableres beredskabsområdet som et selvstændigt fagområde med sin egen beredskabsorganisation.
I kredskontoret forankres arbejdet i Kontoret for Sikkerhed. Vi ønsker at ansætte en række medarbejdere med forskellige kompetencer, der samlet set dækker de opgaveområder i helhedsorienteret beredskabsplanlægning, som fængselskredsen har ansvar for.
Din kontaktflade såvel i, som uden for kredskontoret vil være stor. Som ansat i Sikkerhed vil du således bl.a. skulle løse opgaver i et tæt samarbejde med en række andre fagområder i kredskontoret med snitflader til beredskabsområdet. Du vil også skulle arbejde tæt sammen med beredskabskonsulenter i styrelsen og beredskabskoordinatorer i fængsler, arrester og tilsyn. Endelig vil du på regionalt plan efter behov skulle samarbejde med andre myndigheder og relevante samarbejdspartnere.
Vi tilbyder- Høj grad af frihed og fleksibilitet til at planlægge.
- En arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø og høj trivsel.
- Et spændende stillingsindhold i en organisation, der løser en samfundskritisk opgave.
- Rig mulighed for personlig og faglig udvikling.
- Mulighed for at blive en del af et stærkt fællesskab og at gøre en forskel.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst. Der vil kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.
Såfremt du i forvejen er ansat som tjenestemand kan du bevare ansættelsen som tjenestemand. Der er tale om
en fuldtidsstilling, som ønskes besat
snarest muligt.
Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Arbejdspladsen er beliggende kredskontoret, Mosevej 5B, 8240 Risskov.
Sikkerhedsgodkendelse af PET til
HEM er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.
Ansøgning Stillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”.
Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet
senest den 24. maj 2026. Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den
2. juni 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Torben Lundgren på tlf. 72557446 eller kontorchef Allan Overgaard på telefon 72553166.
Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation, fx pas eller kørekort.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i Det Centrale Kriminalregister.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.