Er du en struktureret koordinator, der kan bevare overblikket i krydsfeltet mellem hospitalet, regionen og vores eksterne partnere? Vi søger en beredskabskonsulent, der både kan drive de interne processer og sikre den røde tråd til det nationale beredskab.
På Midt- og Vestsjællands Hospital leder vi efter en praktisk anlagt kollega, der kan fungere som det administrative og koordinerende anker i vores beredskabsarbejde. Du bliver bindeleddet, der sikrer, at vores planer ikke kun fungerer internt, men også spiller sammen med omverdenen.
Dine opgaver
Din hverdag består af en kombination af interne driftsopgaver og ekstern koordinering. Du bliver "maskinrummet", der får de forskellige led i beredskabet til at hænge sammen.
Om dig
Du er en dygtig administrator med blik for både den lille detalje og de store sammenhænge.
Vi tilbyder
En central koordinerende stilling med en bred kontaktflade både i og uden for hospitalet. Du får en nøglerolle i at sikre, at Midt- og Vestsjællands Hospital er en integreret og robust del af det samlede danske beredskab.
Vi er fysisk placeret i Slagelse, og du bliver en del af et fagligt fællesskab, hvor vi lægger stor vægt på kollegial sparring, og har fokus, både på den enkeltes, og på teamets og enhedens udvikling. Det er en stilling med høj grad af indflydelse og ansvar på et hospital i rivende udvikling. Du får muligheden for at præge fremtidens sundhedsvæsen i Midt- og Vestsjælland i tæt samarbejde med engagerede kolleger og en ambitiøs ledelse.
Inden for aftalte rammer tilbyder vi mulighed for fleksibilitet i planlægning af arbejdstid og hjemmearbejde.
Ansøgning og kontakt
Send dit CV sammen med en kort ansøgning senest 30/08-2026 via vores rekrutteringssystem. Vi afholder samtaler 07/09-2026 og eventuelle 2. samtaler 10/09-2026
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig leder, Rune Tofft-Kruse på tlf.: 21 96 70 47 eller mail: rtof@regionsjaelland.dk, fra uge 32 eller chef for Data og Digitalisering, Ulrik Krøyer på tlf.: 93 57 00 11 eller på mail: ulkr@regionsjaelland.dk fra uge 33.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
| Firma | Region Sjælland Følg |
| Kontaktperson | Ulrik Krøyer |
| Arbejdsadresse | Alleen |
| Postnr.: | 4180 |
| Kommune | Holbæk |
| ulkr@regionsjaelland.dk | |
| Ansøgningsfrist | 30/08/2026 |