Vi søger tre dygtige, dansktalende betonfolk til et konkret projekt i Aalborg. Her er der brug for folk, der kan deres håndværk og ved, hvordan man får fundamentet rigtigt fra start. Det er et job for dig, der har erfaringen i hænderne og går op i at levere ordentligt arbejde – også når det er fysisk krævende.
Dit arbejde på projektet
Du kommer til at arbejde med klassisk beton- og fundamentarbejde på byggeplads. Projektet omfatter etablering af to bygningsfundamenter, og opgaverne kræver erfaring, overblik og forståelse for hele processen. Dine primære arbejdsopgaver vil være:
Forskalling og opbygning af fundament
Etablering af 2 bygningsfundamenter
Støbning af beton
Forsænkning
Generelt fundamentarbejde fra klargøring til færdigt resultat
Når du passer godt ind i jobbet
Du behøver ikke være uddannet betonarbejder – det vigtigste er, at du er dygtig og har solid erfaring med fundament, støbning og forskalling. Du taler og forstår dansk, så kommunikationen på pladsen fungerer, og du kan arbejde selvstændigt, når det kræves. Samtidig er du stabil, møder til tiden og tager ansvar for dit arbejde.
Vi mangler dig og dine kompetencer
Vi behandler henvendelser løbende og ser frem til at modtage dit CV via knappen herunder hurtigst muligt. Du er også velkommen til at ringe, hvis du har spørgsmål.
Om Viktech
Viktech er et fagligt specialiseret bemandingsbureau, der tilbyder fleksible bemandingsløsninger til vores kunder i bygge-, el- og teknikbranchen. Viktech arbejder for, at vores kunders projekter færdiggøres med kvalitetsarbejdskraft leveret af kompetente medarbejdere. Vi beskæftiger omkring 700 faglærte håndværkere.
Viktech er medlem af DI Byggeri, Tekniq Arbejdsgiverne og Danske Malermestre.
| Firma | Viktech København Følg |
| Kontaktperson | Line Kirkeby |
| Arbejdsadresse | Valhøjs Alle |
| Postnr.: | 2610 |
| Kommune | Aalborg |
| Telefonnr. | +4569663884 |
| lan@viktech.dk | |
| Ansøgningsfrist | 15/05/2026 |