WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 11/06/2026
favourite-job-icon
Bibliotekar til litteraturformidling og systemadministration (genopslag)
Ikast-Brande Kommune - Ikast-Brande
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 11/06/2026
favourite-job-icon
Bibliotekar til litteraturformidling og systemadministration (genopslag)
Ikast-Brande Kommune - Ikast-Brande
Ansøgningsfrist: 22/05/2026
favourite-job-icon
Bogholder/ sekretær til entreprenørfirma
Ingolf Jakobsen AS - Herning

Bibliotekar til litteraturformidling og systemadministration (genopslag)

Bibliotekar til litteraturformidling og systemadministration (genopslag)

Kan du arbejde analytisk, selvstændigt og struktureret? Og finder du det naturligt at dele din faglige viden med dine kolleger? Kan du lide at arbejde projektorienteret? Har du interesse for både it-systemer og litteratur?

Så er det dig, vi mangler på holdet. Ikast-Brande Bibliotek søger en dygtig og engageret bibliotekar, med kendskab til eller flair for it- og bibliotekssystemer og med interesse for litteraturformidling.

Du kommer blandt andet til at beskæftige dig med:

Systemadministratoren varetager opgaver indenfor IT-systemer og IT-udstyr, såvel hardware som software i samarbejde med Ikast-Brande Kommunes it-afdeling samt eksterne systemleverandører. Det er en forudsætning, at du har flair for og meget gerne kompetencer inden for bibliotekssektorens IT- og fagsystemer, samt kendskab til bibliotekssystemet Cicero, som er det fælles bibliotekssystem. Et system, der i januar 2026 udskiftes til et opdateret webbaseret system. En opgave, du vil blive projektleder for.

Du vil desuden indgå som en integreret del af bibliotekets team litteratur og formidling, hvor du hjælper bibliotekets brugere bl.a. på udlånsvagter og deltager i de daglige drifts- og formidlingsopgaver.

Du vil få stor indflydelse på tilrettelæggelsen af egne arbejdsopgaver, herunder på opdateringen og udviklingen af bibliotekets IT-løsninger i tæt samarbejde med dine kolleger og bibliotekets ledelse.

Dine kompetencer:

Du har en relevant videregående uddannelse som f.eks. bibliotekar DB, cand.scient.bibl. cand.it. eller en relevant kandidatuddannelse.

Du arbejder projektorienteret, og du kan tage projektledelsen.

Du finder det naturligt at dele din faglige viden med dine kolleger og tænker nyt i forhold til arbejdsredskaber og processer på IT-området på tværs af fagligheder og teams

Du arbejder struktureret, analytisk, selvstændigt og følger opgaverne til dørs

Du trives også i arbejdet med borgerbetjening og formidling i udlånet

Du har en specialiseret viden om IT-systemer og systemadministration og kan se analytisk på opgaverne 

Du sætter dig ind i brugergrænseflader og formår at omsætte ”nørdet” sprog til almindeligt dansk.

Du er på forkant og aktivt opsøgende i forbindelse med at indhente oplysninger og viden der påvirker IT-systemer og IT-udstyr

Du tænker nye løsninger og muligheder ind og vil gerne prøve nye ting af

Du er omhyggelig og grundig og deltager i relevante faglige netværk 

Du er i stand til at arbejde i flere fagsystemer og platforme og formår at videreformidle viden og opdateringer i et sprog som kolleger og samarbejdspartnere forstår og kan omsætte til deres hverdag.

Om os:

Ikast-Brande bibliotek beskæftiger ca. 20 medarbejdere og består udover hovedbiblioteket i Ikast af yderligere fem filialer, samt kommunens lokalarkiver. Ikast-Brande Kommunes kulturadministration befinder sig desuden på hovedbiblioteket i Ikast. Kulturen er organisatorisk flettet sammen med biblioteket. Det fælles virke giver gode muligheder for gensidig inspiration og koordination af opgaverne.

Biblioteket er organiseret i teams, hvor tværfaglige kompetencer og opgavefællesskaber er i højsædet sammen med et øget fokus på at lave bibliotek med læselyst- og litteraturformidling i centrum. Her er højt til loftet med plads til et stort selvledelses- og udviklingsrum.

Bibliotekerne i Ikast-Brande Kommune er i en rivende udvikling. I 2027 tager vi et helt nyt hovedbibliotek i brug. Besøgstallene er stigende. Udlånet vokser. Bibliotekets filialer er i fokus, og biblioteksvæsenet i kommunen er i færd med, understøttet af handleplaner, at implementere en ny intern biblioteksstrategi.

Du kan se mere om Ikast-Brande Kommune på https://ikast-brande.dk/ og om Ikast-Brande Bibliotek på https://www.ikast-brandebibliotek.dk/ hvor du også kan finde vores arrangementer for både børn og voksne, samt vores skole- og uddannelsestilbud.

Det praktiske:

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er en fast stilling på fuld tid med tiltrædelse 1. maj eller snarest derefter. 

Arbejdsstedet er primært på hovedbiblioteket i Ikast, men der kan forekomme opgaver eller vagter på en eller flere af vores fem filialer, derfor vil det være en fordel, hvis du har kørekort og egen bil. Du må påregne en ugentlig lukkevagt samt lejlighedsvis weekend- og aftenarbejde i forbindelse med udlånsvagter og afvikling af arrangementer. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning digitalt via stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: 11. juni 2026.

Samtale: Det forventes, at der afholdes ansættelsessamtaler den 18. juni 2026

Yderligere oplysninger hos Teamkoordinator Mette Nørlund Andersen på 99 60 34 29 eller Kultur- og Biblioteksleder Claus Hagstrøm Hansen på Tlf: 99 60 51 33.

Firma Ikast-Brande Kommune Følg
Kontaktperson Claus Hagstrøm Hansen
Kommune Ikast-Brande
Telefonnr. +4599605133
Ansøgningsfrist 11/06/2026
Valgt stilling