WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 12/06/2026
favourite-job-icon
Bioanalytiker eller laborant til Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA), Aarhus Universitetshospital
Region Midtjylland - Aarhus
Antal ledige jobs
938
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 01/06/2026
favourite-job-icon
Souschef (kok) søges
RESTAURANT VARNA ApS - Aarhus
Ansøgningsfrist: 22/05/2026
favourite-job-icon
Er du en natteravn? Så se her - Vikariat som Social- og sundhedshjælper tilbydes til fortrinsvis nattevagt til Plejehjemmet Egely
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 17/05/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Rengøringsassistent til klinik i Åbyhøj – 3,5 timer pr. uge
Jydan Rengøringsservice ApS - Aarhus
Ansøgningsfrist: 24/05/2026
favourite-job-icon
Kirkekulturmedarbejder med særligt fokus på U18 - børn og unge under 18 år
Christianskirken, v/Christians Sogns Menighedsråd - Aarhus
Ansøgningsfrist: 17/05/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Rengøringsassistent til kontor i Skødstrup – 9 timer pr. uge
Jydan Rengøringsservice ApS - Aarhus
Ansøgningsfrist: 08/06/2026
favourite-job-icon
Viceleder til Sundhedsenhed Tranbjerg Beder, Aarhus Kommune
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 22/05/2026
favourite-job-icon
Viby Skole søger en engageret dansklærer til indskolingen
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 30/07/2026
favourite-job-icon
Kok til asiatisk køkken
Linnea & Basilika ApS - Aarhus
Ansøgningsfrist: 26/05/2026
favourite-job-icon
Lastvognsmekaniker til Århus – Førende på løn og arbejdsvenlig teknik
JobTeam Metal Glostrup - Aarhus
Ansøgningsfrist: 17/05/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Instruktør til oplæring af rengøringsassistenter
Jydan Rengøringsservice ApS - Aarhus
Ansøgningsfrist: 22/05/2026
favourite-job-icon
Pædagog til Idrætsinstitutionen Motalagade, Christiansbjerg Dagtilbud
Aarhus Kommune - Aarhus

Bioanalytiker eller laborant til Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA), Aarhus Universitetshospital

Vil du arbejde med avancerede cellemodeller, organoider og iPSC-teknologi – og være med til at opbygge en ny national corefacilitet inden for biomedicinsk vævsmodellering?

Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA) søger en engageret bioanalytiker eller laborant til en fast stilling med start 1. august 2026 eller snarest muligt derefter.

Stillingerne er tilknyttet etableringen af TORI (Biomedical Tissue Modeling and Organoid Research Infrastructure), en ny national forskningsinfrastruktur udviklet i samarbejde mellem Aarhus Universitet/Aarhus Universitetshospital, Københavns Universitet og Syddansk Universitet. TORI skal danne ramme om udvikling og anvendelse af avancerede cellekulturmodeller, herunder organoider og iPSC-baserede teknologier, til forskning inden for bl.a. kræft, neurologiske sygdomme og regenerativ medicin - med perspektiv for fremtidig integration i diagnostik og præcisionsmedicin.

Om MOMA

MOMA er et af Nordens førende centre inden for molekylær diagnostik og klinisk anvendt personlig medicin.

Vi arbejder på tværs af faggrupper og varetager klinisk diagnostik baseret på DNA- og RNA-sekventering og står for hovedparten af de omfattende diagnostiske sekventeringer i Region Midtjylland – herunder et stort antal helgenomsekventeringer.

Derudover driver MOMA forskning inden for blandt andet kræft, præcisionsmedicin og bioinformatik i tæt samarbejde med kliniske og akademiske miljøer.

Vi har et stærkt fokus på kvalitet, teknologi og udvikling og implementerer løbende nye metoder og avanceret laboratorieudstyr. Vores brede arbejdsområde betyder, at du som bioanalytiker eller laborant får variation i hverdagen og mulighed for at opnå højtspecialiserede kompetencer.

Dine opgaver

Afhængigt af dine erfaringer og kompetencer vil dine opgaver blandt andet kunne omfatte

  • etablering, dyrkning og vedligeholdelse af humane cellekulturer og organoidmodeller
  • differentiering og kvalitetssikring af iPSC-baserede modeller
  • håndtering og processering af biologisk materiale
  • optimering og kvalitetssikring af laboratorieprotokoller
  • at bidrage til etablering af nye laboratorieflows og corefacilitets funktioner
  • at arbejde med og implementere automatiserede cellekultur- og laboratorieplatforme

I det daglige bliver du en del af et stærkt samarbejdende laboratoriemiljø med over 30 bioanalytikere og laboranter samt tæt kontakt til forskere og kliniske samarbejdspartnere.

Vi tilbyder

  • Et spændende job på en afdeling i rivende udvikling
  • Dygtige kollegaer og et positivt, fagligt miljø
  • Topmoderne udstyr og nyeste teknologi
  • Indflydelse på egen arbejdsdag og opgaveløsning
  • Personlig og faglig udvikling i et stærkt tværfagligt fællesskab
  • Arbejdsopgaver med direkte translationel relevans og potentiale for klinisk implementering
  • En arbejdsplads i konstant udvikling med fokus på innovation og kvalitet

Vi forventer, at du

  • har godt humør og en positiv indstilling
  • har interesse for cellebiologi, cellekultur og avancerede laboratorieteknikker
  • er kvalitetsbevidst, samarbejdsorienteret og serviceminded
  • er nysgerrig og motiveret for nye udfordringer
  • er fleksibel og trives i et miljø i konstant udvikling
  • kan samarbejde med engelsktalende kolleger på dagligt niveau

Erfaring med molekylærbiologiske metoder er en fordel, men ikke et krav – vi sørger for grundig oplæring.

Praktisk

Arbejdet foregår primært på hverdage mellem kl 07.00 og kl. 17.00.

Der kan i sjældne tilfælde forekomme weekendarbejde.

Gennemsnitlig arbejdstid er 37 timer pr. uge.

Du kan læse mere om afdelingen her og her

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for bioanalytikere eller laboranter. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest, samt en tilfredsstillende autorisation.

Hvis du vil vide mere om den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Kasper Thorsen, kasper.thorsen@clin.au.dk / 7845 5368 eller overbioanalytiker Lone Hedegaard, lone.hedegaard@rm.dk / 78455385.

Vil du være med til at forme fremtidens diagnostik? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning

Ansøgningsfristen er den 12. juni 2026. Ansættelsessamtaler afholdes løbende i uge 25 og 26.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Firma Region Midtjylland Følg
Kontaktperson Kasper Thorsen
Kommune Aarhus
Telefonnr. 7845 5368
Ansøgningsfrist 12/06/2026
Valgt stilling