WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 17/03/2026
favourite-job-icon
Bioanalytikeruddannelsen søger en adjunkt eller lektor til varig ansættelse samt en adjunktvikar
Professionshøjskolen UCN - Hjørring
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 17/03/2026
favourite-job-icon
Bioanalytikeruddannelsen søger en adjunkt eller lektor til varig ansættelse samt en adjunktvikar
Professionshøjskolen UCN - Hjørring
Ansøgningsfrist: 30/03/2026
favourite-job-icon
SSA søges til Røde Kors Hjemmet Løgstør
RØDE KORS HJEMMET - Vesthimmerland

Bioanalytikeruddannelsen søger en adjunkt eller lektor til varig ansættelse samt en adjunktvikar

Har du lyst til at blive en del af en nyetableret uddannelse, hvor du indgår i en bred undervisergruppe og derudover har mulighed for at bidrage til tværfaglig forskning indenfor sundhedsområdet? 

Bioanalytikeruddannelsen blev etableret på Professionshøjskolen UCN i 2022 og består i dag af 8 undervisere, en studiekoordinator og studievejleder, to studieadministrative medarbejdere, en laboratorieassistent og en uddannelsesleder. Uddannelsen optager årligt 60 studerende fordelt på studiestart i henholdsvis september og februar. 

Bioanalytikeruddannelsen udgør en del af UCN Sundhed, som i alt består af syv uddannelser. Området er kendetegnet ved et højt fagligt niveau samt et praksisnært studie- og uddannelsesmiljø, der løbende udvikles i tæt samarbejde mellem medarbejdere, studerende og kliniske samarbejdspartnere. Desuden samarbejder vi med bl.a. Forskningscenter for Sundhed og Anvendt Teknologi. Forskningscenteret bedriver national og international forskning indenfor to fokusområder: Digitale Sundhedskompetencer og Anvendt Teknologi (AI) i praksis. Centeret tilbyder et tværfagligt forskningsmiljø, hvor der trækkes på kompetencer fra bl.a. sundhed, socialt arbejde, statskundskab og teknologi.

Bioanalytikeruddannelsen er placeret på Campus Skolevangen i Hjørring sammen med Sygeplejerskeuddannelsen, Læreruddannelsen og Pædagoguddannelsen. Her deler uddannelsen undervisningslokaler og fællesfaciliteter med de øvrige uddannelser. 

Vi søger nye kolleger, der

  • har en naturvidenskabelig eller sundhedsfaglig uddannelse på kandidatniveau
  • har undervisningserfaring og lyst til at udvikle sin pædagogiske praksis
  • har solid indsigt i bioanalytikeres arbejdsfelt og gerne klinisk erfaring
    • det vil være en fordel hvis du har kompetencer indenfor biostatistik og dataanalyse, molekylærbiologi, patologi eller biokemi
  • trives med udviklingsarbejde og varierede opgaver - både monofagligt og tværfagligt
  • gerne har forskningserfaring, dog er dette ikke en betingelse
  • ønsker at bidrage aktivt til et stærkt kollegialt og studienært fællesskab 

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor

  • uddannelse, de studerendes læring og udvikling af professionen er i centrum
  • professionen ønskes som afsæt for forsknings- og udviklingsprojekter
  • dynamik og forandring er en del af hverdagen
  • der er mulighed for dedikeret forskningstid til tværfagligt sundhedsfagligt forskningsarbejde

Som adjunkt/lektor bliver dine arbejdsopgaver primært

  • at undervise i uddannelsens teoretiske del
  • at varetage vejledning individuelt, i grupper og i projektforløb
  • at afholde eksamener, herunder bedømme mundtlige og skriftlige produkter
  • at indgå i kvalitets- og udviklingsarbejde med henblik på at sikre sammenhæng og progression i uddannelsen
  • at varetage undervisning i efter- og videreuddannelsesregi
  • at deltage i forsknings- og udviklingsaktiviteter

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikerens Centralorganisation (AC). 

Stillingen som adjunktvikar
Ansættelsen sker som adjunkt uden ret til lektorkvalificering, medmindre ansøgeren er positivt lektorbedømt i henhold til de fastsatte regler om lektorbedømmelse ved professionshøjskoler.

Stillingen som adjunkt eller lektor
Stillingen som adjunkt er en uddannelsesstilling, der er omfattet af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskoler

Som adjunkt skal du varetage opgaver indenfor undervisning, forskning og udvikling; opgaver som du introduceres til, når du deltager i UCN’s veletablerede adjunktforløb. Adjunktforløbet er tilrettelagt med henblik på at støtte dig i at udvikle ​kompetencer, viden og færdigheder til at varetage arbejdsopgaver som adjunkt på Professionshøjskolen UCN. 

Foruden kurser og deltagelse i faglige ophold tilbydes der med adjunktforløbet kompetenceudvikling samt et stort netværk med andre adjunkter og forskere på tværs af UCN’s uddannelser og forskningsområder.  ​

Adjunktforløbet har yderligere til formål at klæde dig på til at skrive en lektoranmodning, der som udgangspunkt skal afleveres i løbet af de første 3 ½ år af din ansættelse.

Med en positiv lektorbedømmelse overgår du automatisk til en fast lektorstilling på UCN. Læs mere om lektorbedømmelsen.

Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse i henhold til de fastsatte regler om lektorbedømmelse ved professionshøjskoler.

Yderligere oplysninger:

Stillingen som adjunkt eller lektor er fra den 1. maj 2026.
Stillingen som adjunktvikar vil være i perioden 1. maj 2026 - 30. juni 2027.

Ansøgningsfrist: 17. marts 2026.

Samtaler forventes afholdt d. 23. marts 2026.

For yderligere information er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Sofie Gry Pristed, sgp@ucn.dk eller 72691270.

UCN ønsker, at vores medarbejderstab afspejler diversiteten i det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, alder, etnicitet, religiøsitet, handicap og seksuel orientering til at søge stillingen.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Professionshøjskolen UCN er Nordjyllands største praksisnære uddannelsesinstitution med seks adresser i Aalborg, Hjørring og Thisted. Vi tilbyder over 30 videregående erhvervs- og professionsuddannelser inden for pædagogik/læring, sundhed, business og teknologi. Vi udvikler Nordjylland gennem uddannelser, livslang læring og praksisnær forskning – altid i tæt dialog med vores omverden. Vi er godt 900 medarbejdere. Sammen gør vi vores bedste for de over 9.500 studerende og 9.400 kursister, der har valgt os til.

Firma Professionshøjskolen UCN Følg
Kontaktperson Sofie Gry Pristed
Kommune Hjørring
Telefonnr. 72691270
Ansøgningsfrist 17/03/2026
Valgt stilling