WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 17/03/2026
Ny
favourite-job-icon
Bisidder- og repræsentant for uledsagede mindreårige søges til Røde Kors asylafdeling
DANSK RØDE KORS (Center Sandholm) - Allerød
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 17/03/2026
Ny
favourite-job-icon
Bisidder- og repræsentant for uledsagede mindreårige søges til Røde Kors asylafdeling
DANSK RØDE KORS (Center Sandholm) - Allerød
Ansøgningsfrist: 13/03/2026
favourite-job-icon
Grå Anlægsgartner søges i Nordsjælland
Aktivbyg Anlægsgartner ApS - Allerød

Bisidder- og repræsentant for uledsagede mindreårige søges til Røde Kors asylafdeling

Hvert år kommer uledsagede unge til Danmark for at søge asyl eller opholdstilladelse efter særloven for fordrevne fra Ukraine. De får en Røde Kors bisidder med til samtaler med myndighederne og skal ifølge udlændingeloven tildeles en repræsentant, som er den unges faste, personlige støtte under sagsforløbet.

Bisidderens primære opgave er at overvåge den unges trivsel og rettigheder under møder med myndighederne. Som repræsentant bliver du personligt udpeget til at varetage den unges interesser og træffe beslutninger på de unges vegne i samspil med dem, både i forhold til deres ansøgning om opholdstilladelse og i forhold til deres øvrige liv, for eksempel sociale sager og overgangen til kommune, hvis de får opholdstilladelse.

Som bisidder og repræsentant møder du unge, der er flygtet uden deres forældre fra krig eller krise, og en del af dem er traumatiserede, nogle er formodet menneskehandlede, har begået kriminalitet, er selvskadende, udadreagerende eller har andre udfordringer, der gør, at deres situation adskiller sig fra andre unge på flugt. Det er derfor nødvendigt, at du har lyst til og erfaring med at arbejde med denne målgruppe.


Arbejdsopgaver

  • Være bisidder for uledsagede mindreårige, der endnu ikke har fået udpeget en repræsentant, under registrering, indledende samtaler hos Udlændingestyrelsen og ved møder i Flygtningenævnet
  • Være udpeget repræsentant for unge og støtte og vejlede dem under deres ophold i Danmark i forhold til væsentlige beslutninger
  • Forberede de unge på samtaler med myndigheder og støtte og vejlede om asylprocessen
  • Forberede de unges modtagelse i den kommune, der skal tage imod dem, hvis de får opholdstilladelse
  • Have dialog med den unges indkvarteringssted og andre aktører om den unge

Kvalifikationer

  • Relevant socialfaglig uddannelse, for eksempel socialrådgiver, og erfaring med at arbejde med uledsagede mindreårige unge
  • Professionel tilgang til opgaven og gode kommunikationsevner
  • Kendskab til udlændingelovgivning og asylområdet
  • Gode samarbejds- og koordineringsevner og lyst til at være med til at skabe og vedligeholde gode relationer med vores samarbejdspartnere
  • Godt overblik og en fleksibel tilgang


Du skal være i besiddelse af et gyldigt kørekort grundet behovet for fleksibilitet i forhold til at deltage i møder i alle dele af landet og i forhold til, at arbejdet nogle gange foregår på skæve tidspunkter.


Vi tilbyder

  • Meningsfuldt arbejde i en spændende organisation med et humanitært værdigrundlag
  • Engagerede og kompetente kolleger
  • Et unikt indblik i det danske asylsystem og vilkårene for uledsagede mindreårige ukrainere


Læs mere om os her.


Praktiske oplysninger

Løn- og ansættelsesvilkår: Ansættelsen sker efter statslig overenskomst med HK
Arbejdstid: 37 timer ugentligt
Tiltrædelse: 1. april 2026 eller snarest herefter
Arbejdssted: Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød
Attester: Forud for ansættelsen vil vi anmode om, at du fremviser en privat straffeattest, og vi vil indhente en børneattest
Yderligere oplysninger: Kan fås ved henvendelse til leder af Repræsentant- og Bisidderenheden, Maja Rettrup Mørch på mra@redcross.dk
Ansøgningsfrist: Snarest muligt, samtaler afholdes løbende


Firma DANSK RØDE KORS (Center Sandholm) Følg
Kontaktperson Maja Mørch
Arbejdsadresse Sandholmgårdsvej
Postnr.: 3460
Kommune Allerød
Telefonnr. 28593356
E-mail mra@redcross.dk
Ansøgningsfrist 17/03/2026
Valgt stilling