– vær med dér, hvor fremtidens beton bliver skabt
Forestil dig, at du hver dag er med til at bygge Aarhus.
At de byggerier, du passerer, er støbt med beton, du selv har haft hånd med i.
At du arbejder et sted, hvor vi ikke bare producerer beton – men udvikler måden, vi gør det på.
Velkommen til IBF Aarhus.
Her blander vi ikke bare beton – vi blander tradition med innovation, håndværk med teknologi og ansvar med ambition.
Din rolle – hjertet i produktionenSom blandemester bliver du en vigtig del af driften på vores moderne betonværk i Aarhus – et centralt værk i IBF’s landsdækkende produktion. Vi har vokseværk og udvider derfor nu teamet med endnu en kollega.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med resten af teamet på blandemesterkontoret og laboratoriet for at sikre, at kvalitet, logistik og produktion går op i en højere enhed.
Her er der tempo, samarbejde og teknisk præcision – og du er med til at få det hele til at køre.
Dine opgaverIngen dage er ens – men du kan bl.a. glæde dig til at:
- Tage imod ordrer direkte fra kunderne – og være deres rolige og kompetente stemme i røret
- Planlægge og koordinere dagens kørsel for betonkanonerne
- Blande beton på et fuldautomatisk anlæg, hvor præcision og timing er afgørende
- Bidrage til vedligeholdelse, småreparationer og rengøring sammen med teamet
- Sikre, at vores kunder får beton i topklasse – til tiden, hver gang
Derfor er jobbet noget særligtIBF er en af frontløberne i den grønne omstilling i betonbranchen.
Vi investerer i nye teknologier og mere bæredygtige løsninger – og vi leverer til nogle af de mest markante byggerier i Danmark.
Når du arbejder i Aarhus er du tæt på de store byggeprojekter i Østjylland.
Det er et arbejde, du kan se konkrete resultater af – i bybilledet rundt om dig i mange år frem.
Hvem er du?Du er nysgerrig, ansvarsbevidst og god til at bevare overblikket – også når tempoet er højt.
Du kan lide at tage beslutninger, tale med mennesker og arbejde struktureret.
Du har godt kendskab til computerarbejde.
Erfaring fra betonbranchen er et plus.
Det vigtigste er, at du har hænderne ordentligt skruet på og vil være med.
Derfor skal du vælge IBFHos os får du:
- En vigtig rolle i en solid og veldrevet virksomhed
- Indflydelse på planlægning og produktion
- Grundig oplæring og mulighed for faglig og personlig udvikling
- Et stærkt team, hvor samarbejde, humor og ordentlighed er i højsædet
- En arbejdsplads, der tager ansvar – både for kvaliteten og for fremtiden
Klar til at bygge noget, der varer?Send din ansøgning allerede i dag – og bliv en del af IBF Aarhus.
Her får du et job, hvor du kan se og mærke betydningen af det, du laver.
Har du spørgsmål til stillingen, ta' fat i blandemester Kristian Agger Nielsen på tlf. +45 25 10 46 12.
Ansøg nu – og vær med til at forme fremtidens beton.
Vi siger Beton til Tiden. For os handler tid om mere end produktion – det handler om rettidig rådgivning, levering og samarbejde, for vi ved, hvor afgørende tid er i byggebranchen. Vi er Handlekraftige, Ansvarlige og Respektfulde. Disse tre værdier danner fundamentet for alt, hvad vi gør – og sammen tager vi ansvar for at lykkes. Med fokus på ansvarlighed har vi sat os et ambitiøst mål om at reducere CO2-udledningen i koncernen med 70% inden udgangen af 2030, og vi har allerede nu produkter indenfor både belægning, afløb og fabriksbeton med markante CO2-reduktioner. F.eks. kan vi ændre CO2-udledningen fra 229,9 kg CO2/m3 til 127,9 kg CO2/m3 i en C25/30 fabriksbeton ved at skifte den konventionelle cement ud med alternative materialer.
Vi er en familieejet virksomhed med cirka 900 kollegaer fordelt på 40 lokationer i hele landet. Hverdagen hos IBF er uformel og præget af en flad struktur. Her går cheferne i kedeldragt, og her er der plads til initiativ og ansvar. Vi lytter til nye idéer og belønner dem, der tager ejerskab. Vi tror på, at forskellighed er en styrke – og måske er det netop dig, vi mangler på holdet.