– et solidt job tæt på produktionen
Hos IBF i Nykøbing Mors producerer vi beton til byggerier i hele Nord- og Vestjylland. Det er beton, der bliver brugt i både Hr. og fru Jensens indkørsel og i store entreprenørers projekter.
Vi søger nu en blandemesterassistent, der har lyst til et ansvarligt job i en velfungerende produktion, hvor samarbejde, kvalitet og overblik er afgørende.
Om jobbet
Som blandemesterassistent bliver du en del af den daglige drift på vores betonværk i Nykøbing Mors. Du får en vigtig rolle i at sikre, at produktionen kører stabilt, og at vores kunder får den rigtige beton – til tiden.
Din arbejdsplads vil være enten i Nykøbing Mors eller Hurup, afhængigt af ferie, travlhed og teamets planlægning. Vi hjælper hinanden og dækker ind for hinanden, når der er behov.
Du arbejder tæt sammen med blandemester, øvrige blandemesterassistenter, laborant og disponentteam. Her er der fokus på godt samarbejde, klare aftaler og en hverdag, hvor tingene skal fungere.
Dine opgaver
Opgaverne er varierede og praktiske. Du kommer bl.a. til at:
- Tage imod ordrer fra kunder og svare på deres spørgsmål
- Planlægge og koordinere dagens kørsel af beton
- Blande beton på et fuldautomatisk anlæg
- Følge op på kvalitet og levering
- Deltage i vedligeholdelse, rengøring og mindre reparationer
- Koordinere leverancer med vores leverandører
Hvem er du?
Du behøver ikke at komme fra betonbranchen – det vigtigste er, at du har lyst til at lære og tage ansvar.
Vi forestiller os, at du:
- Har overblik og kan holde hovedet koldt, også når der er travlt
- Er struktureret og tager ansvar for dine opgaver
- Trives med at tale med både kunder og kolleger
- Er fleksibel og løsningsorienteret
- Har almindeligt kendskab til IT og administrative systemer
Vi sørger for grundig oplæring, så du bliver tryg i opgaverne.
Derfor skal du vælge IBF
Hos IBF får du et job i en solid virksomhed med ordnede forhold og fokus på kvalitet. Vi investerer løbende i både anlæg, teknologi og mere bæredygtige løsninger – og vi lægger vægt på, at tingene bliver gjort ordentligt.
Du kan se frem til:
- En stabil arbejdsplads med ansvar og indflydelse
- Et godt kollegialt fællesskab, hvor man hjælper hinanden
- Grundig oplæring og mulighed for faglig udvikling
- En hverdag tæt på produktionen og de byggerier, du leverer til
- En virksomhed, der tager ansvar – både lokalt og langsigtet
Klar til at blive en del af holdet?
Send din ansøgning allerede i dag og bliv en del af IBF Beton i Nykøbing Mors hurtigst muligt.