CityFys A/S
Vil du være centrum for drift, koordinering og medarbejdertrivsel i en virksomhed, hvor faglighed og samarbejde vægtes højt? Som Driftskoordinator hos CityFys får du en central rolle i at sikre, at vores firmamassageordninger og tre Behandlings- og Wellnesscentre fungerer effektivt og med høj kvalitet.
Om rollen
Som Driftskoordinator bliver du en vigtig del af vores team. Du vil arbejde tæt sammen med både medarbejdere og kunder og være med til at:
Optimere interne processer og IT-systemer
Planlægge og koordinere behandlingstider for vores virksomhedsordninger
Bidrage til rekruttering og medarbejdertrivsel
Sikre, at daglig drift forløber smidigt på tværs af vores centre
Vi søger en person, der er struktureret, proaktiv og energisk, og som trives med at holde mange bolde i luften. Erfaring med koordinering, rekruttering eller HR er en fordel, men ikke et krav – vigtigere er din indstilling til at skabe løsninger, der fungerer for både medarbejdere og kunder.
Hvad vi tilbyder
Et engageret og dedikeret team med åben kultur og høj trivsel
Mulighed for at påvirke arbejdsprocesser og udvikle interne systemer
Konkurrencedygtig løn, forhandlet individuelt
Fuldtidsstilling (37 timer) med arbejdstid fra 6.45–16.00
En arbejdsplads, hvor faglighed, samarbejde og arbejdsglæde går hånd i hånd
Om dig
Vi tror på, at du:
Trives med struktur og koordinering
Har energi og drive, som smitter af på dem omkring dig
Kan arbejde selvstændigt, men også bidrage til teamets fælles mål
Sætter relations arbejde højt, både internt og eksternt
Om CityFys
CityFys er blandt Danmarks største leverandør af firmamassageordninger og har eksisteret siden 1999. Vi driver tre Behandlings- og Wellnesscentre i København, Herning og Randers, og tilbyder en bred vifte af sundhedsydelser samt kurser og foredrag om sundhed og arbejdsmiljø.
Vores medarbejdere beskriver os som en arbejdsplads, hvor man hurtigt bliver en del af “familien”, oplever spændende udfordringer og arbejder i en kultur præget af respekt og samarbejde.
Ansøgning
Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Har du erfaring fra branchen og mulighed for hurtig tiltrædelse, er det et plus.
Vi glæder os til at byde dig velkommen som en del af CityFys-teamet!