WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 26/07/2026
favourite-job-icon
Bliv en del af et dedikeret team og gør en forskel som pædagog på bostedet Engholmen
Københavns Kommune - København
Antal ledige jobs
92
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 09/07/2026
favourite-job-icon
To uddannede pædagoger til Regnskovens vuggestue – vi har fire medarbejdere og 12 børn på hver stue
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 24/07/2026
favourite-job-icon
Pædagog der vil være med til at skabe meningsfulde arbejdsfællesskaber på Sundholm
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 10/07/2026
favourite-job-icon
Pædagog til den integrerede institution Himmelblå (barselsvikariat)
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 27/07/2026
favourite-job-icon
Kalvebod Fælled Skole søger pædagogisk personale til arbejdet med børns trivsel og udvikling i et inkluderende skolemiljø
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
favourite-job-icon
Pædagog til M-Husets Idrætsbørnehus i Ørestad
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 19/07/2026
favourite-job-icon
Uddannet pædagog til vuggestuen Kongehuset i Valby
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 14/07/2026
favourite-job-icon
To klubmedarbejdere til Fritidscenter Indre Nørrebro – Én på 10 timer ugentligt til fritidsklub og én på 35 timer ugentligt til ungeværk og opsøgende arbejde
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 08/07/2026
favourite-job-icon
Uddannet pædagog og teamkoordinator til vuggestuen hos Den Grønne Giraf
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 01/09/2026
favourite-job-icon
Den selvejende institution Børnehuset Den Flyvende Kuffert søger pædagog
BØRNEHUSET DEN FLYVENDE KUFFET - København
Ansøgningsfrist: 10/07/2026
favourite-job-icon
Pædagog med opdagelseslyst og legeglæde til Kastaniehusets børnehave i hjertet af Nørrebro
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 10/07/2026
favourite-job-icon
Socialpædagoger til det særlige dagtilbud Troldpilen
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?
Rekruttering Djursland - Glostrup

Bliv en del af et dedikeret team og gør en forskel som pædagog på bostedet Engholmen

Drømmer du om at arbejde på en arbejdsplads, hvor faglighed, udvikling og nærvær er i centrum? På Bostedet Engholmen, beliggende i smukke Sydhavnen, bliver du en del af et dedikeret team, der arbejder for at skabe trygge rammer og udvikling for borgere med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne.

Vi tilbyder dig
Bostedet Engholmen tilbyder dig et unikt arbejdsmiljø, hvor trivsel, faglig udvikling og læring altid er i fokus, og hvor din kompetenceudvikling prioriteres højt. Her får du mulighed for at præge din arbejdsdag og have en reel indflydelse på arbejdspladsens retning og udvikling. Du bliver en del af et stærkt team af kolleger, der værdsætter gensidig respekt, omsorg og anerkendelse i det daglige samarbejde.

Beboergruppen er mangfoldig og udfordrer dig på både kreativitet og faglighed, hvilket giver dig mulighed for at vokse professionelt og menneskeligt. Engholmen er en arbejdsplads i konstant udvikling, hvor vi som medarbejdere tør reflektere over egen og fælles praksis og kontinuerligt arbejder for at skabe et endnu bedre miljø for både beboere og ansatte.

Om Engholmen
Bostedet Engholmen er en afdeling under Botilbuddene NSV i Center for Længerevarende Boformer. Bostedet består af to etager med i alt 19 boliger samt fælleskøkken og opholdsstue på hver etage. Beboerne er i alderen 24-78 år. Nogle af beboerne har udover psykisk funktionsnedsættelse også psykiatriske diagnoser. Beboerne har i forskellig grad brug for støtte til personlige og praktiske gøremål samt til at strukturere deres hverdag.

For at fungere og være trygge i hverdagen har beboerne brug for nærværende og fagligt velfunderede medarbejdere, der mestrer tydelig kommunikation, opretholdelse af en daglig struktur samt en individuel pædagogisk tilgang i samarbejdet med den enkelte beboer. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker og ressourcer og tilrettelægge støtten i form af delmål og fokusområder ud fra den enkeltes behov.

Vi arbejder relationspædagogisk med en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang med respekt for den enkelte borgers kognitive funktionsniveau. Vi har en helhedsorienteret tilgang til borgeren med udgangspunkt i “Sund-Neuro", som er en neuropædagogisk tilgang, hvor der samtidig er fokus på borgerens sundhed. I arbejdet vil du møde mange forskellige udtryksformer hos beboerne, og du må være indstillet på, at selvdestruktiv og/eller udadreagerende adfærd kan forekomme.

Vi forventer, at du

  • har en socialfaglig baggrund som pædagog – eller har anden relevant uddannelse eller erfaring fra socialområdet og ønsker at arbejde med udsatte borgere
  • kan overholde og skabe en tydelig struktur og er loyal overfor trufne beslutninger
  • er selvstændig, stabil og udviklingsorienteret
  • har en etisk velfunderet og respektfuld tilgang til de mennesker, du arbejder med
  • er interesseret og engageret i at støtte og fremme beboernes udvikling med neuropædagogik som det faglige fundament
  • kan reflektere og dokumentere på et højt fagligt niveau og ser værdien i den faglige dokumentation
  • er velbevandret i brugen af IT som et arbejdsredskab, og kendskab til DOMUS vil være en fordel
  • naturligt giver og modtager faglig feedback, og at du er klar til at blive udfordret på din faglighed
  • bidrager engageret og positivt til teamets og arbejdspladsens samarbejde og udvikling
Om Botilbuddene NSV
Vi arbejder ud fra en fælles kerneopgave "I fællesskab – at skabe rammer for tryghed, fysisk, psykisk og social trivsel samt støtte den enkeltes livsmestring”. Målet er, at beboerne får mulighed for at udfolde deres fulde potentiale for oplevelse af livskvalitet, selvstændighed og mestring af eget liv. Som medarbejder på Bostedet Engholmen og i Botilbuddene NSV bliver du en del af et udviklende og stærkt fagligt fællesskab, hvor vi står sammen om at gøre en forskel for andre

Ansættelsesvilkår
Bostedet har døgnbemanding og vågen nattevagt.

Arbejdstiden er fordelt på blandede dag- og aftenvagter samt weekendarbejde hver tredje weekend. Stillingen er på 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. Referencer og straffeattest indhentes som led i ansættelsesprocessen.

Ansættelse pr. 1. august 2026 eller hurtigst muligt herefter.

Mere information
Hvis du har spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jette Bentsen på 51 42 90 40 eller botilbudsleder Jacob Christensen på 23 28 37 13.

Søg via linket senest søndag den 26. juli 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende, dog senest den 31. juli 2026.

Firma Københavns Kommune Følg
Kontaktperson Jette Bentsen
Arbejdsadresse Borups Allé
Postnr.: 2400
Kommune København
Telefonnr. 51 42 90 40
Ansøgningsfrist 26/07/2026
Valgt stilling