Har du ro i maven, varme i hjertet og lyst til at gøre en lille, men vigtig forskel i et barns hverdag? Så er det måske dig, vi leder efter til Ella.
Ella er 8 år og bor med sine forældre og to mindre søskende i Vanløse. Hun er en skøn, højtbegavet pige med autisme og et godt udviklet sprog.
Ella trives bedst, når hendes hverdag er præget af ro, struktur og forudsigelighed. Hun kan blive udfordret af mange indtryk og energifyldte situationer og har derfor brug for en voksen, som kan hjælpe hende med at finde ro og skabe trygge rammer omkring hende.
Når Ella bliver overstimuleret eller meget træt, kan hun få brug for ekstra støtte til at regulere sine følelser. Her er det vigtigt, at du kan bevare roen, være tålmodig og møde hende med forståelse.
Nogen gange er det bedste, man kan give Ella, ganske enkelt ro og nærvær, bare at være sammen uden at skulle fylde tiden med aktiviteter.
Hvem er du?
Vi leder efter en person, som er rolig, omsorgsfuld, tålmodig og stabil. Du skal kunne skabe tydelige og trygge rammer og være god til at aflæse Ellas signaler.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med autisme eller børn med særlige behov, men det vigtigste er din personlighed og din måde at møde Ella på.
Du skal kunne svømme, da svømmehallen er en aktivitet, Ella holder af, og som vi gerne vil have mulighed for at tage på sammen. Udovere svømning elsker Ella at være kreativ, især at male og tegne.
Ansættelse
Stillingen er på 10 timer om ugen og vil typisk være en hverdag efter skole (tirsdag eller onsdag) fra omkring kl. 14 - 18. Derudover en 6 timers weekendvagt om ugen, som aftales løbende eller fast, hvis dette ønskes.
Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA, og er derfor sikret en række grundvilkår. Du bliver aflønnet på løntrin 15, hvilket svarer til en grundløn på omkring 164 kr. i timen samt tillæg i weekender og hverdage efter kl. 17.
Hvem er Olivia Danmark ?
Ansøgning og kontakt
Ansøg stillingen hurtigst muligt eller inden deadline. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.
Vi ser frem til at høre fra dig.