Brænder du for at bruge din faglighed til at gøre en reel forskel? Vi søger en kompetent og engageret pædagogisk assistent (PAU), der ønsker at skabe tryghed, stabilitet og støtte for én pige og hendes familie.
Her får du mulighed for at bringe din viden og erfaring i spil i en meningsfuld og nærværende stilling, hvor relationen er i centrum, og hvor din indsats gør en konkret forskel – hver eneste dag.
Vi leder efter dig, som:
Har plejeerfaring fra f.eks. plejehjem og har mod på at lære at benytte hjælpemidler som f.eks. lift.
Er udadvendt og finder det naturligt at tale, synge og lave sjov uden at få verbal feedback. Det sætter stort krav til at læse kropssproget og forstå lyde på sigt.
Som vores nye kollega bliver du en del af et skønt team om samarbejdet med en yderst ansvarsfuld og humoristisk familie. Sammen skaber vi trygge rammer og livskvalitet gennem omsorgsfuld pleje og behandling i barnets eget hjem.
Den konkrete opgave en pige på 14 år, som kognitivt og motorisk er på et niveau svarende til et yngre barn med betydelige støttebehov. Plejen foregår i familiens hjem i Randers og omfatter blandt andet personlig pleje, sondemadning og medicingivning. I dagtimerne bliver du en vigtig del af barnets hverdag og behov for leg, nærvær og udviklende aktiviteter – herunder daglig træning og stimulering tilpasset barnets funktionsniveau og behov.
I rollen er det afgørende, at du:
Bevarer overblikket og kan handle hurtigt i pressede eller akutte situationer
Har erfaring med eller stor interesse for pleje af børn
Møder barnet med nærvær, kreativitet og legende tilgang
Arbejder selvstændigt, struktureret og med ansvarlighed
Udviser respekt og forståelse for familiens hverdag, grænser og behov
Stillingen er hver 4. weekend (indimellem hver 2.) og arbejdstiden er fra kl. 18.00-21.30. Fleksibilitet er en forudsætning, da vagterne planlægges ud fra familiens behov og i tæt samarbejde med teamet. Vagtplanen udmeldes altid minimum fire uger i forvejen, og alle vagter er vågne vagter.
Vores mål med plejen er at skabe tryghed, så familien får mulighed for at leve det familieliv, de ønsker - også under de særlige vilkår, det indebærer at have et alvorligt sygt barn.
Hos os får du:
Muligheden for at varetage en meningsfuld og specialiseret opgave, hvor din indsats gør en reel forskel i ét barns og dets families liv
Et tæt samarbejde med et engageret team og en tilgængelig teamleder, der sikrer faglig sparring og støtte
En grundig og tryg oplæringsperiode, så du føler dig godt klædt på til opgaven
Medindflydelse og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af dine vagter
Et arbejdsmiljø, hvor både faglig kvalitet og omsorgsfulde relationer er i centrum
I Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam er medindflydelse, ansvar, dialog og faglig sparring i fokus. Som medarbejder får du mulighed for at udvikle din faglighed både gennem den konkrete opgave, hvor du til enhver tid har adgang til sparring, og gennem teammøder, oplæg og andre faglige arrangementer.
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist og tiltrædelse
Vi afholder samtaler løbende og tiltrædelse er snarest muligt. Send os derfor din ansøgning samt CV hurtigst muligt til job@boerneteam.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte teamleder Lone Fogsgaard Rasmussen på telefonnummer 25 21 12 93 eller på vores hovednr: 22 23 63 13, alle hverdage:
Mandag-torsdag kl. 8-16
Fredag kl. 8-15.
Du er også altid velkommen til at skrive til os på mailadressen job@boerneteam.dk.
Du kan læse mere om Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam på vores hjemmeside: www.boerneteam.dk