Har du en stærk pædagogisk faglighed? Kan du se dig selv sætte retningen for en privat daginstitution i rivende udvikling? Formår du at få andre omkring dig med på dine visionære idéer og tiltag?
Så er du måske den leder, vi søger i Børnehuset i Fredensgade.
Efter mange år er vores nuværende leder gået på velfortjent efterløn, og derfor søger vi en ny leder, som er nysgerrig og initiativrig — én, der motiverer andre, udfordrer vanetænkning og med hjertevarme skaber de rammer, der danner en tryg og god hverdag for vores børnegruppe i følgeskab med en erfaren og kompetent medarbejdergruppe.
Hvem er vi?
Vi er en hyggelig, mindre privat daginstitution med en vuggestue og to børnehavestuer. Du bliver en del af en lille, stærk personalegruppe med høj faglighed, der arbejder tæt sammen med forældrebestyrelsen og forældrene — altid med åbenhed og en god portion humor i hverdagen.
Børnehuset i Fredensgade er “det lille hus, hvor udvikling og læring er en leg”. Vi har rødder tilbage til 1869 og en stærk lokal forankring i Slagelse. Vi bygger på værdier som fællesskab, tryghed og nærvær – med et klart mål om at give børnene mod, fantasi og evner til at vokse ind i livet som aktive og nysgerrige samfundsborgere.
Læs mere om os på: https://fredensgadeprivat.dk
Dine vigtigste opgaver
Vi drømmer om, at du er
Vi tilbyder
Organiseret netværk
Institutionen er tilknyttet paraplyorganisationen Børneringen, og du vil som leder indgå i et stærkt ledernetværk med ca. 100 lederkollegaer, ligesom du altid kan trække på Børneringens konsulenter inden for løn, regnskab, personalejura, psykologordning og ledelsesrådgivning.
Læs mere om Børneringen på deres hjemmeside www.borneringen.dk
Derudover er der lokale ledernetværk i Slagelse, som det forventes, at du deltager i.
Praktisk information
Arbejdssted: Fredensgade 1, 4200 Slagelse
Arbejdstid: 30-37 timer
Tiltrædelse: 1. oktober 2026
Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest forud for ansættelsen.
Sådan søger du
Ansøgningsfristen er onsdag d. 19. august 2026, kl. 12.00.
Samtaler forventes afholdt mandag d. 24. august.
Du er velkommen til at komme forbi og se vores institution forud for din ansøgning. Ring og aftal tidspunkt nærmere med konstitueret leder Janni på tlf. 51961234, eller pædagogisk medarbejder Pia på tlf. 21159603
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Janni på tlf. 51961234 eller leder@fredensgadeprivat.dk
| Firma | Fredensgade Følg |
| Kontaktperson | Janni Andersen |
| Arbejdsadresse | Fredensgade |
| Postnr.: | 4200 |
| Kommune | Slagelse |
| Telefonnr. | 51 96 12 34 |
| leder@fredensgadeprivat.dk | |
| Ansøgningsfrist | 19/08/2026 |