Hvis du har lyst til ledelse af et dagtilbud med høj faglighed og en god organisering, så fortsæt endelig med at læse - Vi tilbyder en lederstilling, hvor du træder ind i et hus, som har fokus på at udvikle den faglige pædagogiske retning kontinuerligt.
Som leder af Cassiopeia får du mulighed for at fortsætte den faglige udvikling, der er kendetegnet ved at skabe læringsmiljøer, hvor alle børn har deltagelsesmuligheder. Cassiopeia står på et solidt fagligt grundlag med dygtige medarbejdere og en tydelig organisering af dagligdagen.
Du skal bedrive faglig ledelse tæt på medarbejderne og videreudvikle den pædagogiske retning. Du har ansvaret for både den pædagogiske faglighed og den daglige drift, herunder økonomistyring, strategisk ledelse og løbende drift – alt sammen i tæt samarbejde med den daglige leder, som bliver din nærmeste samarbejdspartner.
Og hvorfor vælge os? Børnehuset Cassiopeia er et 0 - 6 års dagtilbud beliggende centralt i Hvidovre. Cassiopeia rummer en mangfoldig børnegruppe på 140 børn fordelt på 2 afdelinger. Den ene af børnehavegrupperne har enkeltintegrerede pladser, som betyder, at der er færre børn på stuen med samme normering. Hele personalegruppen består af 35 engagerede og udviklingsparate medarbejdere med forskellig erfaring og uddannelsesniveau.
I Cassiopeia arbejder vi tillidsbaseret, og medarbejderne har derfor et stort medansvar i at være et dagtilbud med høj kvalitet. Der er en høj grad af medinddragelse af personalegruppen, når der skal forandres og udvikles. Medarbejderne ser det som værdifuldt at være med at kvalificere beslutninger om forandringer, og få ansvar for at udføre opgaver helt fra planlægning til at det skal udføres.
Cassiopeias pædagogiske retning hviler på kommunens fælles børne- og ungesyn. Vi har særligt fokus på børns følelsesmæssige selvregulering. Medarbejderne har fået en masse viden om børns nervesystemer, og hvordan vi skaber kropslig balance. Der er også arbejdet målrettet med viden om de voksnes nervesystemer, og hvordan vi smitter hinanden og børnene.
Cassiopeia er et dagtilbud med en engageret forældrebestyrelse. Blandt andet har de for år tilbage oprettet en forældrefond, der stadig drives i dag. Forældrefonden betaler blandt andet en del af driften til Cassiopeias bus, og vi har uddannet nogle af vores pædagoger til buschauffører, så bussen kører hver dag en gruppe børn på heldagstur. En ny leder skal kunne engagere sig i arbejdet med Cassiopeias fond, og være en god sparringspartner til bestyrelsen.
Om Hvidovre Kommune Dagtilbudsområdet er en del af Center for Børn og Familier, og du vil referere til centerchefen. Som dagtilbudsleder bliver du en del af en kultur med stor mulighed for medindflydelse på Hvidovres samlede 0-6 årsområde.
I Hvidovre Kommune har vi netop vedtaget et fælles Børne- og Ungesyn, som også udgør kommunens Børne- og Ungepolitik.
Du kan læse mere om områdets visioner, mål og strategier på Hvidovre Kommunes hjemmeside.
Vi udvikler det samlede dagtilbudsområde i en proces, vi kalder ”Deltagelsesmuligheder for alle”, hvor vi fokuserer på at styrke faglig ledelse, refleksionskultur, vejledning i praksis, legemiljøer og medarbejdernes kompetenceudvikling, så de pædagogiske miljøer styrkes til gavn for alle børn.
Du bliver en del af en stærk og engageret ledergruppe med 28 dagtilbudsledere, og sammen med din daglige leder bliver du tilknyttet et ledernetværk med kompetente kollegaer, hvor der er rum for fælles opgaveløsning, refleksion, videndeling og sparring.
Vi tager godt imod dig med grundig introduktion, support og oplæring, der matcher dine kompetencer og behov. Vi laver et 14 dages introprogram til dig og du får en ledelseskollega fra dit netværk som mentor.
Din Profil Vi ønsker, at du er uddannet pædagog med ledelseserfaring og har eller er i gang med en diplomuddannelse eller tilsvarende lederuddannelse. Derudover ser vi gerne, at du:
- Du styrker faglig ledelse: Du omsætter evidensbaseret og teoretisk pædagogisk viden til praksis og sikrer, at det pædagogiske arbejde altid holder høj kvalitet i samarbejde med din daglige leder
- Skaber relationer og trivsel: Du er synlig i hverdagen, prioriterer forældresamarbejde og skaber engagement og arbejdsglæde blandt medarbejderne.
- Leder professionelt og sikkert: Du træffer velovervejede beslutninger, praktiserer åbenhed og viderefører et tæt tværfagligt samarbejde til gavn for børn, forældre og medarbejdere.
- Udvikler organisationen: Du inddrager medarbejdere aktivt, styrker refleksionskulturen og omsætter strategier og politikker til praksis.
Nysgerrig? For uddybende spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Centerchef Hannah Wilson på 5183 8066/
hawil@hvidovre.dk,
Faglig leder Henrik Boman på 6182 7453
/hebo@hvidovre.dk Pædagogisk konsulent Ulla Kaasgaard på 51587669/ukd@hvidovre.dk
Daglig leder Lea Bengtsson 4139 4060/lec@hvidovre.dk
Du er også meget velkommen til at kigge forbi til en rundvisning og mærke stemningen, inden du beslutter dig for at søge. Kontakt Lea og lav en aftale.
Godt at vide, hvis du ikke kan lade være med at søge stillingen… Ansøgningsfrist: 15. april 2026
Ansættelsens start er d. 1. juni 2026 eller snarest derefter. Ansættelsen er 37 timer uden øvre arbejdstid.
Første samtalerunde holdes d. 20. april og anden samtale er d. 27. april 2026. Ansættelsessamtalerne afholdes i dagtimerne.
Der vil blive foretaget en personlighedstest mellem første og anden samtale.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet straffe- og børneattest samt reference(r) fra tidligere arbejdsgiver(e), som vil indgå i vurderingen af hvorvidt man vil tilbyde ansættelse.