Mangler du også viden om FC. København, god mad, hvordan du vander dine planter og gamle danske film med et krydderi af afbrydelser, dårlig smag i musik og en der hader folk, der ikke holder til højre på motorvejen. Så har jeg det perfekte job til dig!
Opgavens omfang:
Jeg søger en vikar til min BPA ordning, som er frisk på vagter både dag og nat.
Mødetiden ligger i tidsrummet 06.00-18.00 og 18.00-06.00.
Vagterne vil kun ligge ved sygdom og ferier, og vil derfor ligge meget i perioder.
Da jeg er respiratorbruger, har jeg en 24 timers hjælperordning fordelt på dag – og vågne nattevagter.
Som hjælper arbejder du 12 timer ad gangen. Da vi er et selv dækkende team, skal der dækkes vagter året rundt, også helligdage, jul og nytår samt ledige vagter under ferie og sygdom.
Din primære opgave er at sikre frie luftveje og overvåge respiratoren. Du står også for daglig rengøring af respirator og udstyr. Oplæring sker ved sidemandsoplæring, og du skal certificeres på Glostrup Hospital før selvstændige vagter.
Om mig:
Som person er jeg meget udadvendt, omsorgsfuld, positiv og er meget velovervejet i forhold til mine omgivelser. Jeg tænker meget over tingene og det ligger mig meget på sinde at få alle med, når der sker ændringer i min hverdag. Venner og familie er en stor del af min hverdag, samt mit hus og have betyder også en del. Jeg er stor fan af F. C. København, varme og godt vejr, Grøn Koncert og god mad.
Min fysiske formåen:
Jeg har muskelsvind og er derfor fysisk udfordret, så jeg har brug for hjælp til de fleste af dagens gøremål. Jeg sidder i en elektrisk kørestol, så jeg selv kan komme rundt.
Dette indebærer personlig pleje, samt hjælp til at lave mad og holde hus. Da jeg ikke har den store fysiske kunnen, skal jeg liftes med loftlift, samt have hjælp til diverse forflytninger.
Jeg tilbyder:
Et job med stor frihed.
Gode kollegaer som altid er parate med sparring, støtte og samarbejde
En bruger som går op i gensidig respekt og vægter at vi har en god kommunikation.
Mine krav til dig:
Du har kørekort og adgang til bil
At du er nysgerrig på at lære mig og min hverdag at kende.
Du er en teamplayer, der ser muligheder frem for problemer.
At du hjælper til og byder ind på ekstra vagter, når der er behov for det.
At du kan holde dig vågen i 12 timer.
For mere information om jobbet generelt henvises til Olivia Danmarks hjemmeside.
Lyder jobbet interessant, så send gerne en ansøgning på Arbejdehosjacob@yahoo.com
Jeg glæder mig til at høre fra dig.