WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 04/01/2026
favourite-job-icon
Bliv økonom i Minksekretariatet, 2. instans!
Trafikstyrelsen - Skanderborg
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 04/01/2026
favourite-job-icon
Bliv økonom i Minksekretariatet, 2. instans!
Trafikstyrelsen - Skanderborg
Ansøgningsfrist: 28/02/2026
favourite-job-icon
Alsidig medarbejder til smedeværksted/specialmaskiner
ZACHO Products A/S - Skanderborg

Bliv økonom i Minksekretariatet, 2. instans!

Er du klar til at bringe din økonomiske indsigt i spil på et komplekst og politisk vigtigt område?

Vil du arbejde med økonomiske analyser og sagsbehandling på et unikt område med stor betydning? Så er det dig, vi søger! Minksekretariatet 2. instans er i konstant udvikling og søger dygtige økonomer til at styrke vores økonom-team. Som økonom i Minksekretariatet 2. instans får du mulighed for at dykke ned i komplekse økonomiske sager og bidrage til en vigtig samfundsopgave – alt imens du samarbejder tæt med jurister og andre faggrupper.

Hvad laver Minksekretariatet, 2. instans?

Efter beslutningen om at nedlægge minkavl i Danmark, arbejder vi med at sikre, at minkavlere og følgeerhverv får den erstatning, de er berettiget til. I tæt samarbejde med Overerstatnings- og Taksationskommissionerne behandler vi klager over erstatningsopgørelser fra 1. instans, og vi sikrer, at processerne forløber smidigt og retfærdigt.

Hvordan ser din hverdag ud?

Som økonom hos os bliver du en del af et ambitiøst team, der arbejder målrettet for at levere korrekt og effektiv sagsbehandling. Som nyansat vil du få et grundigt oplæringsforløb, og vi har fokus på at klæde dig bedst muligt på til at løse vores komplekse sager.

Du vil:

  • Validere og analysere økonomiske oplysninger i komplekse klagesager.
  • Genberegne erstatningsbeløb ved brug af økonomiske værktøjer og økonomiske sagsbehandlingssystemer.
  • Samarbejde tæt med juridiske sagsbehandlere for at skabe helhedsorienterede løsninger.
  • Støtte kommissionerne i deres arbejde med at træffe afgørelser.
Hvem er du?

Vi søger dig, der har en solid økonomisk baggrund og stærke analytiske evner. Det vigtigste er, at du har mod på at tage fat i en spændende og meningsfuld opgave.
Du har måske erfaring fra revision, årsrapportering eller anden relevant økonomifunktion, og vi forestiller os, at du:

  • Har stærke kompetencer inden for økonomisk analyse.
  • Evner at formidle økonomiske emner klart til både kolleger, fagfolk og lægfolk.
  • Har en struktureret tilgang til dit arbejde og et skarpt blik for detaljer uden at miste overblik.
  • Har en relevant uddannelse som fx regnskabsassistent, finansøkonom, cand.merc. eller HD.
Hvorfor arbejde hos os?

Hos os kombinerer vi høj faglighed med en fleksibel arbejdsplads, hvor der er plads til både karriere og privatliv. Vi tilbyder flekstid, hjemmearbejdsdage og gode muligheder for at tilpasse arbejdstiden, så den passer til din livssituation. Desuden har vi en lækker kantine, adgang til fitnessfaciliteter og et stærkt socialt fællesskab med alt fra fredagsbar til julefrokost.

Samtidig får du et markant løft i din økonomiske faglighed — en erfaring, der vil stå stærkt på dit CV.

Løn og ansættelsesforhold

Vi forestiller os, at du starter den 1. marts 2026, men vi er fleksible, hvis der er et godt match. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem den relevante faglige organisation og Finansministeriet, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kompetencer. Dit arbejdssted bliver Danmarksvej 26, 8660 Skanderborg.

Har du lyst til at vide mere?
Så kontakt teamleder Amanda Dahl Blackwell på tlf.nr. 21 52 28 44, hvis du vil vide mere om stillingen. For spørgsmål om personaleforhold, kan du kontakte rekrutteringspartner Sunniva Isaksen på suisa@trafikstyrelsen.dk.

Vil du med på holdet?

Hvis du vil være med til at gøre en forskel, så send din ansøgning, dit CV og eksamensbeviser via vores ansøgningsportal senest den 4. januar 2026.

Firma Trafikstyrelsen Følg
Kontaktperson Amanda Blackwell
Arbejdsadresse Carsten Niebuhrs Gade 43
Postnr.: 1577
Kommune Skanderborg
Telefonnr. 21522844
E-mail ambla@minksekretariatet.dk
Ansøgningsfrist 04/01/2026
Valgt stilling