Er du nysgerrig på økonomi og regnskab, og motiveres du af at arbejde med tal, struktur og kvalitet? Har du lyst til at starte din karriere i en organisation, hvor du får ansvar, læring og dygtige kolleger omkring dig fra dag ét? Så er du måske vores næste økonomielev hos Finance i SEGES Innovation.
Hos Finance søger vi en kontorelev inden for økonomi, der har lyst til at lære faget i praksis og blive en del af en moderne økonomifunktion. Du bliver grundigt oplært i regnskabsafdelingens opgaver og får samtidig indblik i, hvordan økonomi understøtter en organisation med fokus på innovation, udvikling og bæredygtige løsninger til landbrugs- og fødevareerhvervet. Hvis du er nysgerrig på regnskab og økonomi, får du hos os et stærkt fagligt fundament og gode muligheder for at udvikle dig.
Om dig
Inden du starter hos os, har du gennemført EUX grundforløb eller en HHX. Alternativt har du gennemført STX eller HF og efterfølgende suppleret med et 5 ugers EUS-forløb. Du kan lide at arbejde med tal og har besluttet, at din videre uddannelse skal være inden for økonomiområdet. Du er positivt indstillet og er god til at skabe kontakt til nye mennesker.
Desuden regner vi med at du:
Om elevforløbet
Elevforløbet er en 2-årig uddannelse med grundig og alsidig praktisk oplæring. Hos Finance får du mulighed for at prøve kræfter med relevante opgaver inden for økonomi og regnskab, samtidig med at du udvikler dig fagligt og personligt i et stærkt læringsmiljø.
Du vil være med til at løse flere forskellige opgavetyper inden for:
Afhængigt af opgaverne kommer du til at samarbejde med kolleger på tværs af organisationen og få en bred forståelse for, hvordan økonomifunktionen bidrager til forretningen.
Sideløbende med de mange alsidige arbejdsopgaver følger du den obligatoriske skoleundervisning på en handelsskole i Aarhus. Du bliver ansat på ordnede vilkår og får et elevforløb med fokus på både faglig udvikling, ansvar og trivsel.
Om arbejdspladsen
Finance holder til i Skejby og tilbyder et stærkt fagligt miljø, engagerede kolleger og en uformel kultur, hvor samarbejde, udvikling og arbejdsglæde går hånd i hånd.
I økonomifunktionen bliver du en del af et team på 20 medarbjedere, der glæder sig til at lære fra sig og give dig en god start på din karriere.
SØG STILLINGEN ved at klikke på knappen ”Søg stillingen”. Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning!
Ved rekruttering hos SEGES Innovation prioriterer vi primært din faglige ekspertise og personlighed. Vi ser mangfoldighed som en styrke, derfor opfordres alle med de rette kompetencer til at søge - uanset etnisk tilhørsforhold, religion, kønsidentitet og alder.
SEGES Innovation er en uafhængig forsknings- og innovationsvirksomhed, der arbejder for en bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Vi kobler faglige indsigter med digitale teknologier, så ny viden kommer ud at virke i stalden, på marken og i hele værdikæden fra jord til bord.
Vores mange forskellige eksperter udgør et unikt fagmiljø i international topklasse med ca. 500 dedikerede kolleger, der arbejder ud fra værdierne Mod, Hjerte og Dybde og i tæt samspil med Danmarks mere end 30.000 landbrug, universiteter og uddannelsesinstitutioner, landbrugsrådgivere, fødevareproducenter, energiselskaber og myndigheder.
| Firma | SEGES Innovation P/S Følg |
| Kontaktperson | Karin Andersen |
| Arbejdsadresse | Agro Food Park |
| Postnr.: | 8200 |
| Kommune | Aarhus |
| Telefonnr. | 23203923 |
| kman@seges.dk | |
| Ansøgningsfrist | 06/08/2026 |