WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 01/05/2026
favourite-job-icon
Bliv pædagogmedhjælper i vores skønne vuggestue på Trøjborg!
Aarhus Kommune - Aarhus
Antal ledige jobs
16
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 28/04/2026
favourite-job-icon
Bevægelsesbørnehuset mangler en pædagogmedhjælper, som er klar til at gøre en forskel!
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 12/05/2026
favourite-job-icon
Vokseværket søger pædagogmedhjælpere
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 29/04/2026
favourite-job-icon
Vokseværket søger en pædagogmedhjælper til vuggestuen
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 24/04/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Malling: Pædagogmedhjælper i et naturrigt børnehus med fokus på leg
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 01/05/2026
favourite-job-icon
RED CENTER i Jylland opnormerer - derfor søger vi nye tilkaldevikarer
RED Center mod æresrelaterede konflikter: Selvejende institution - Aarhus
  •  
Ansøgningsfrist: 10/05/2026
favourite-job-icon
Smed til Industriservice
VP Stål A/S - Horsens

Bliv pædagogmedhjælper i vores skønne vuggestue på Trøjborg!

Bemærk: Kort ansøgningsfrist til 1. maj!

Vil du have verdens bedste job?

Vuggestuen Rudgården søger en glad og empatisk pædagogmedhjælper hurtigst muligt og meget gerne midt maj, til en hverdag fyldt med glade grin, små hænder i din, leg, læring og nærvær.

Vi er et hus, der hjælper hinanden på tværs, og derfor er det vigtigt, at du trives med fleksibilitet og har lyst til at bidrage der, hvor behovet er størst. Sammen skaber vi en tryg, omsorgsfuld og udviklende hverdag for børnene.

Vi er en hyggelig vuggestue midt på Trøjborg – tæt på både skov og strand. Vi har fire stuer, 52 skønne børn og en dygtig og engageret personalegruppe, der elsker at skabe de bedste rammer for vores børns første vigtige år.

Hos os er fællesskab vigtigt – ikke kun blandt kollegaer, men også med vores forældre. Vi har et tæt og positivt samarbejde med forældrene, hvor vi deler både små og store øjeblikke fra børnenes hverdag. Vi tror på åbenhed, tillid og dialog, så forældrene føler sig trygge og godt informeret om deres barns trivsel og udvikling.

Vi arbejder tæt sammen og støtter hinanden i hverdagen. Her er plads til både nye idéer og gamle traditioner – fx synger vi fællessang hver fredag, og motorik og udeliv er en naturlig del af dagen.

Hvad får du?

✔️ Et job fyldt med mening – du er med, når børnene tager deres første skridt, siger deres første ord og knytter de første venskaber.
✔️ Erfaring i pædagogisk arbejde – perfekt hvis du fx overvejer at blive pædagog, lærer eller psykolog.
✔️ En hverdag med både inde- og udeliv, hvor du kan bruge din kreativitet, fantasi og gode energi.
✔️ Et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og altid har fokus på både trivsel og faglig udvikling.
✔️ Et tæt samarbejde med både børn, kollegaer og forældre, hvor du er med til at skabe en tryg og udviklende hverdag for de mindste.

Hvem er du?

Du elsker at arbejde med små børn og ser deres verden i øjenhøjde.

Du har meget gerne erfaring med vuggestuebørn

Du har et åbent sind, er nysgerrig og kan både lege og være ansvarlig på samme tid.
Du er stabil, fleksibel og klar på en hverdag, hvor der både er praktiske opgaver, sjove aktiviteter og masser af omsorg.
Du trives både inde og ude – også når det regner.

Du kan indgå i et godt forældresamarbejde, hvor du kommunikerer åbent og imødekommende om barnets hverdag.

Du kan navigere i at samarbejde bredt og kan rumme forskellighed.

Praktisk info

📅 Opstart: hurtigst muligt og gerne 16. maj 2026
⏰ Stillingerne er som udgangspunkt på fuld tid med mødetider mellem 6.30-17.00
📩 Ansøgningsfrist: 1, maj 2026
🗓 Samtaler afholdes løbende – så skynd dig at sende os din ansøgning!

Vil du være med til at gøre en forskel for de mindste? Så send os din ansøgning – vi glæder os til at møde dig! 😊

Venlig hilsen

Personalegruppen i vuggestuen Rudgården

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

 


 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Firma Aarhus Kommune Følg
Kontaktperson Vibeke Juul Christensen
Kommune Aarhus
Telefonnr. 51421684
Ansøgningsfrist 01/05/2026
Valgt stilling