WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 31/05/2026
favourite-job-icon
Bliv procesleder i Akademiet for Social Innovation
Akademiet for Social Innovation - København
Antal ledige jobs
21
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 31/05/2026
favourite-job-icon
Seniorprojektchef til Nyt Arresthus Slagelse
Styrelsen for Danmarks Fængsler - København
Ansøgningsfrist: 03/06/2026
favourite-job-icon
Projektleder(e) til ”Fremtidens S-bane”
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 - København
Ansøgningsfrist: 01/06/2026
favourite-job-icon
Bygherre til komplekse fængselsbyggerier
Styrelsen for Danmarks Fængsler - København
Ansøgningsfrist: 31/05/2026
favourite-job-icon
Projektleder til Sekretariatet for Amager Øst Lokaludvalg
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 08/06/2026
favourite-job-icon
Projektleder
Vesterbro Sogn - København
Ansøgningsfrist: 03/06/2026
favourite-job-icon
Projektleder til videreudvikling af Mit Overblik på borger.dk
Digitaliseringsstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 28/05/2026
favourite-job-icon
Nyoprettet stilling for analyse af og støtte til implementering af generativ AI i Forsvarsakademiets uddannelser
Svanemøllens Kaserne - København
Ansøgningsfrist: 29/05/2026
favourite-job-icon
Senior Projekteringsleder Geoteknik
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 - København
Ansøgningsfrist: 26/05/2026
favourite-job-icon
Projektleder til IT-sikkerhed
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 - København
Ansøgningsfrist: 27/05/2026
favourite-job-icon
Tekniske projektledere til visions- og masterplanprojektet – Behandlingsbygningen på Blegdamsvej - Center for Ejendomme
Center for Ejendomme - København
  •  

Bliv procesleder i Akademiet for Social Innovation

Er du samfundsanalytisk skarp og en stærk procesleder? Og klar til at gribe de samfundsdagsordner, der presser sig på? Så er du måske vores nye kollega i Akademiet for Social Innovation.

Hvordan får man en hospitalsdirektør, en kommunaldirektør, en patientforening og en lokal frivilligorganisation til at sætte sig om det samme bord, blive enige om en retning – og rent faktisk handle på den? Det er den slags spørgsmål, sundhedsreformens ambition om et mere nært sundhedsvæsen stiller i praksis. Og det er den slags, du skal være med til at finde svar på. 
 
I Akademiet for Social Innovation arbejder vi med at omsætte vigtige samfundsdagsordener til forandringer og social innovation. Lige nu står sundhedsreformen højt på dagsordenen – med ambitionen om, at flere i samfundet skal spille en rolle, og at patienter får mulighed for at være hele mennesker. Vi har brug for en kollega, der både er samfundsanalytisk skarp og en stærk procesleder. Og som, når en samfundsdagsorden presser sig på, er klar til at gribe den. 

Sådan ser dit arbejde ud 
Du bliver en del af et sekretariat på seks personer, og du arbejder tæt sammen med Akademiets ca. 100 medlemmer – ledere fra erhvervsliv, kommuner, fonde og civilsamfundsorganisationer. Hovedopgaverne er: 

  • Drive processer i arbejdsgrupper – fra første samtale om en samfundsdagsorden til konkrete forandringsinitiativer, der skaber positiv samfundsforandring. 

  • Analysere komplekse samfundsproblemer – med blik for politik, magt, interesser, konflikter og alliancemuligheder. Det er den faglige rygrad i arbejdet. 

  • Designe og facilitere arrangementer og møder – workshops, laboratorier og dialoger, hvor medlemmerne mødes og finder sammen om handling. 

  • Formidle skriftligt – analyser, oplæg, indspil og publikationer, der omsætter arbejdet til noget, andre kan bruge. 

  • Holde dialogen i gang med medlemmer og samarbejdspartnere – og matche dagsordener med interesser og kompetencer, så de rigtige mennesker bliver mobiliseret omkring de rigtige opgaver. 

Det er et arbejde, hvor mål og midler ofte er til diskussion undervejs. Det kræver, at man tør gå ind i kompleksiteten – og kan skabe energi, retning og handling sammen med andre. 

Hvad kan du forvente af os?

  • Et meningsfuldt arbejde, der reelt gør en positiv forskel i samfundet. 

  • Stor indflydelse på eget arbejde med højt til loftet, fleksibilitet og mulighed for at præge både opgaver og retning. 

  • En uformel og engageret kultur præget af humor, nysgerrighed og kolleger, der tager arbejdet alvorligt med smil på læben.  

  • Et fagligt fællesskab på tværs – seks dygtige kolleger med forskellige samfundsfaglige baggrunde og ca. 100 medlemmer, der er kloge, modige og engagerede. 

  • En base på Thoravej 29 – et nytænkende community med ca. 200 medlemmer fra organisationer, der arbejder med samfundsforandring og kunst. 

  • God balance mellem tydelig ledelse og flad struktur – med fokus på trivsel, gode kollegiale relationer og en arbejdsplads, hvor vi lærer hinanden at kende. 

  • Løn forhandles individuelt – Akademiet er ikke lønførende, og det er vi ærlige om. Til gengæld investerer vi i meningsfuldt arbejde, indflydelse og fagligt fællesskab. 

Vi er også ærlige om, at hverdagen til tider kan være præget af lidt kaos og en tendens til at sige ja til meget. Det er et vilkår i arbejdet med samfundsforandring og noget, vi løbende lærer at håndtere sammen. 
 
Drop CV og ansøgning – vi bruger blind rekruttering 
Vi bruger Caseflow til denne rekruttering, hvilket sikrer en fair og struktureret proces, hvor vi kun ser på dine kompetencer og din motivation – intet andet. 
 
Derfor behøver du ikke sende en traditionel ansøgning og CV. I stedet bruger du ca. 15 minutter på at besvare nogle få spørgsmål om jobbet, og så er du hurtigt tættere på en samtale. 

Klik her for at komme i gang. (Når du trykker på linket, bliver du bedt om at indtaste din e-mail, og efterfølgende en kode som du får sendt til din e-mail). 

Praktisk info 

  • Arbejdssted: Thoravej 29, 2400 København NV. 

  • Arbejdstid: 30 eller 37 timer ugentligt efter aftale – almindelig kontortid med fleksibilitet begge veje. 

  • Tiltrædelse: 1. august 2026. 

  • Ansøgningsfrist: 31. maj. 

  • Ansættelsessamtale: Ansættelsessamtaler afholdes i uge 23. 

  • Spørgsmål? 
    Har du spørgsmål, så tag fat i sekretariatsleder Clara Dawe på 24 21 85 95 eller clara@afsi.dk  
     
    Om Akademiet for Social Innovation 
    Akademiet for Social Innovation er en forening af samfundsengagerede ledere og Danmarks nationale kompetencecenter for social innovation, stiftet i 2019. Vi er sat i verden for at skabe mere social innovation i Danmark og styrke samarbejdet på tværs af samfundet om at løse de store samfundsudfordringer. Det gør vi ved at være et stærkt fællesskab for ca. 100 medlemmer, der er samfundsengagerede og nytænkende ledere på tværs af civilsamfund, virksomheder, fonde og offentlige organisationer. 
     
    Akademiet bygger kapacitet til social innovation hos ledere og deres organisationer og styrker økosystemet for social innovation i Danmark – herunder den politiske prioritering af området. Det gør vi i samarbejde med en række partnere både i Danmark og internationalt, bl.a. som del af EU’s ESF+ program, der skal fremme social innovation i Europa. Medlemmerne mødes til heldagsarrangementer, kortere netværksmøder, i arbejdsgrupper og til vores årlige store event Åbent Akademi. 
     
    Sekretariatet består af seks medarbejdere med forskellige samfundsfaglige baggrunde. Vi holder til på Thoravej 29 i Københavns Nordvest kvarter – et community af ca. 200 organisationer og kunstnere, der arbejder med samfundsforandring og kunst. Vi sidder alle sammen i åbne kontorlandskaber med flex-pladser. Vi tror på, at forskellige perspektiver gør vores arbejde stærkere, og vi opfordrer derfor alle, uanset baggrund og køn, til at søge. Vi gør os umage med vores arbejde, men tager ikke os selv højtideligt – og vi prioriterer en hverdag præget af tillid, humor og engagement. Læs mere om os her. 

Firma Akademiet for Social Innovation Følg
Arbejdsadresse Thoravej
Postnr.: 2400
Kommune København
Ansøgningsfrist 31/05/2026
Valgt stilling