WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Bliv projektudvikler i Danmarks smukkeste kommune
Anlæg og Ejendomme - Skanderborg
Antal ledige jobs
120
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
favourite-job-icon
Pædagog til Bakketoppen
Børnehuset Bakketoppen - Skanderborg
Ansøgningsfrist: 21/08/2026
favourite-job-icon
🚧 Rørlægger søges – Vi leder efter en, der kan mere end bare grave et hul! 😄
Entreprise-Gruppen ApS - Skanderborg
Ansøgningsfrist: 30/07/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske til Dagmargården
Plejehjemmet Dagmargården - Skanderborg
Ansøgningsfrist: 13/08/2026
favourite-job-icon
Deltids køkkenmedarbejdere / smørrebrødsjomfruer søges
Foreningen ASE Selvstændige - Skanderborg
Ansøgningsfrist: 12/08/2026
favourite-job-icon
Ergoterapeut til struktur, aktivitetsdeltagelse og livskvalitet
Bavnebjerg - Skanderborg
Ansøgningsfrist: 12/08/2026
favourite-job-icon
Pædagogisk assistent til fast stilling på Bavnebjerg
Bavnebjerg - Skanderborg
Ansøgningsfrist: 20/08/2026
favourite-job-icon
🏠 SKANDERBORG: KAN DU REDDE EN LEJLIGHED, FØR DEN NÆSTE LEJER FLYTTER IND? 😄🔨
Entreprise-Gruppen ApS - Skanderborg
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
Barselsvikarstilling som kostfaglig medarbejder i Hørning Dagtilbud
Hørning Dagtilbud - Skanderborg
Ansøgningsfrist: 19/08/2026
favourite-job-icon
Lyng Dal i Gl. Rye søger morgenkok/tjener
Lyng Dal Hotel og Restaurant I/S - Skanderborg
Ansøgningsfrist: 19/08/2026
favourite-job-icon
🚧 Brolægger eller grå anlægsgartner søges i Skanderborg – vil du have en hverdag med mere end den samme opgave uge efter uge? 🚧
Entreprise-Gruppen ApS - Skanderborg
Ansøgningsfrist: 19/08/2026
favourite-job-icon
🚜 Maskinfører søges i Skanderborg – søger du en hverdag med afvekslende opgaver og ansvar? 🚜
Entreprise-Gruppen ApS - Skanderborg
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper søges
Fribørnehaven Sneglehuset - Holstebro

Bliv projektudvikler i Danmarks smukkeste kommune

Vil du arbejde dér, hvor projekter tager form – før stregerne tegnes, og før beslutningerne træffes?
I Skanderborg Kommune søger vi en projektudvikler, der vil være med til at omsætte behov og idéer til gennemtænkte projekter, som danner rammen om hverdagen for børn, unge, ældre og medarbejdere.
En forudsætning for succes i anlægsprojekter er, at de bliver defineret rigtigt fra start. Derfor arbejder vi med vores egen Standard for byggestyring, hvor projekterne struktureres i faser – herunder også med fokus på de tidlige faser, hvor idéer analyseres, kvalificeres og bringes i retning.
Her får du en central rolle.

“En kommune er kedelig…”
Det er en myte.
Hos os arbejder vi med projekter, der har reel betydning for mennesker – og som ofte rummer stor kompleksitet, både teknisk, organisatorisk og politisk.
Som projektudvikler er du drivkraften i de tidlige faser. Du sætter retning, udfordrer vanetænkning og sikrer, at projekterne er gennemtænkte, forankrede og klar til næste skridt.

Om stillingen
Som projektudvikler har du ansvaret for at modne projekter fra det første identificerede behov til et politisk godkendt idéoplæg. Som udgangspunkt overdrages projekterne efter idéoplægget til en projektlederkollega, der arbejder videre med projektering og udførelse. I praksis vil du – særligt på større og mere komplekse projekter – ofte følge projektet et stykke videre og arbejde tæt sammen med projektlederen, så vi sikrer en god overgang og bevarer den viden, der er opbygget i de tidlige faser.
Du arbejder i spændingsfeltet mellem brugere, fagområder, administration og politikere – og du får en nøglerolle i at skabe fælles retning og beslutningsgrundlag.
Du bliver et vigtigt bindeled mellem afdelingen og vores myndighedskollegaer, idet du i et tæt samarbejde så tidligt som muligt afdækker de forudsætninger der ellers senere hen kunne spænde ben for projekterne.

Dine vigtigste opgaver
  • Drive projekter fra behovsafklaring til politisk godkendt idéoplæg
  • Facilitere processer med brugere, fag- og myndighedsområder og beslutningstagere
  • Analysere og kvalificere løsningsmuligheder – ofte med flere scenarier
  • Udarbejde beslutningsoplæg med tydelige alternativer og konsekvenser
  • Sikre fremdrift og retning i komplekse og tværgående processer
Din arbejdsform er undersøgende og helhedsorienteret. Du arbejder med forskellige metoder – tekst, skitser, visualiseringer og procesfacilitering – afhængigt af opgaven.
Du balancerer faglige ønsker med hensyn til myndighedskrav, økonomi, funktionalitet, æstetik og langsigtede muligheder – og samler det i et gennemarbejdet oplæg, som Byrådet kan træffe beslutning på baggrund af.

Vi leder efter en, der:
  • trives i de tidlige faser, hvor retningen endnu ikke er fastlagt
  • arbejder åbent, inviterende og helhedsorienteret
  • kan skabe fremdrift og struktur i komplekse processer
  • evner at samle interessenter og skabe følgeskab på tværs
  • kommunikerer klart og præcist – mundtligt, skriftligt og visuelt
  • arbejder selvstændigt og tager ansvar for at bringe projekter videre

Det er en fordel, hvis du:
  • har erfaring med projektudvikling eller tidlige projektfaser
  • har en relevant baggrund som planlægger, konstruktør, arkitekt eller ingeniør. Du kan også komme med en anden uddannelsesmæssig baggrund, hvis du kan overbevise os om, at dine kompetencer og din erfaring kan indfri kravene til jobbet.
  • har forståelse for – eller lyst til – at arbejde i en politisk styret organisation
  • har arbejdet med analyse, beslutningsoplæg eller strategiske processer
Som person er du struktureret og tydelig, og du formår at balancere fremdrift med involvering. Du skaber tillid i samarbejdet og bidrager til et arbejdsmiljø med høj faglighed og god energi.

Sådan skaber du succes i rollen
  • Du omsætter komplekse problemstillinger til klare og beslutningsbare oplæg
  • Du sætter retning og prioriterer, så projekterne bliver realistiske og gennemførbare
  • Du navigerer sikkert i krydsfeltet mellem faglighed, økonomi og politik
  • Du faciliterer processer, der skaber ejerskab og fælles forståelse
  • Du sikrer, at projekterne er klar til næste fase – både fagligt og organisatorisk

Hvem er vi?
Du bliver en del af Team Anlæg i Anlæg og Ejendomme – Skanderborg Kommunes centrale bygherreorganisation, hvor vi arbejder med alle nybyggerier, ombygninger og renoveringer. Vi er ca. 10 engagerede kollegaer i teamet.
Team Anlæg er en del af Anlæg og Ejendomme, der repræsenterer forskellige fagligheder – maskinmestre, ingeniører, konstruktører, arkitekter, projektledere og administrative medarbejdere. Kulturen er uformel, fagligt stærk og præget af samarbejde og godt humør.
Anlæg og Ejendomme består derudover også af et større ejendomscenter, hvilket betyder at vi bygger til os selv. Vi er ikke kun bygherre på projekterne, vi arbejder også med drift, energi, vedligehold og teknisk service i resten af bygningernes levetid. Sammen skaber vi gode, funktionelle og tidssvarende rammer for hele kommunen.
Vi tilbyder fleksibel arbejdstid, mulighed for hjemmearbejde og en arbejdsplads på Skanderborg Fælled – i moderne rammer tæt på naturen. Og ja – vi ligger kun 12 minutter fra Aarhus med tog.

Ansøgning og proces
Du søger stillingen via www.skanderborg.dk ved at sende din ansøgning, CV og eventuelle bilag.

Ansøgningsfrist: 9. august
1. samtale: Mandag den 17. august
2. samtale: Torsdag den 20. august

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med opstart som udgangspunkt 1. september – vi er dog fleksible i forhold til den rette kandidat.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og dine kvalifikationer.
Arbejdssted: Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg.

Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte
Chef fra Anlæg og Ejendomme Henrik Littau-Jensen på telefon 23 98 95 00.

Klar til at sætte retning?
Har du lyst til at arbejde dér, hvor projekter tager form – og hvor dine analyser og beslutningsoplæg får reel betydning?
Så glæder vi os til at høre fra dig.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Skanderborg Kommune via dette link: KRL. Her finder du også oplysninger om grundløn og pension. Udover grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
Firma Anlæg og Ejendomme Følg
Kontaktperson Henrik Littau-Jensen
Arbejdsadresse Skanderborg Fælled
Postnr.: 8660
Kommune Skanderborg
Telefonnr. 23 98 95 00
Ansøgningsfrist 09/08/2026
Valgt stilling