Vil du være med til at skabe og fastholde en sikker drift af et dansk fængsel i Kosovo? Vil du tage ansvar for, at danske sikkerhedsstandarder implementeres? Så læs mere her. Som sikkerhedskonsulent får du en central rolle i opbygningen af et højt sikkerhedsfagligt niveau, hvor du understøtter den øverste ledelse og det kosovariske personale med rådgivning, tilsyn og koordinering af sikkerhedsmæssige forhold.
Gjilan Fængsel i Kosovo Danmarks Fængsler lejer 300 fængselspladser i byen Gjilan i Kosovo. Det er en helt ny og anderledes opgave, som samtidig rummer alle de kendte aspekter af fængselsdrift. Fængslet gennemgår p.t. en renovering og forventes at åbne i foråret 2027.
Hovedparten af fængslets personale vil være lokale betjente, administrative medarbejdere mv. fra Kosovos fængselsvæsen under ledelse af en lokal fængselsleder, hvor arbejdssproget er engelsk.
Fængslets øverste ledelse bliver dansk og består af governor, operativ chef og stabschef. Du refererer til operativ chef.
Der etableres en dansk stab bestående af socialrådgivere, jurister, sundhedspersonale, fagkonsulenter og administrative medarbejdere, der skal varetage sagsbehandling og sammen sikre, at af straffuldbyrdelsen sker efter danske regler og retningslinjer – også hvad angår sikkerhed.
Den danske stab får til huse både i fængslet i Kosovo og i et kontor i København.
Dine ansvarsområder Frem til åbningen af fængslet i Gjilan vil du have base i København med jævnlige tjenesterejser til Kosovo og i forbindelse med ibrugtagning af fængslet i 2027 flytter du din base til Kosovo.
Som sikkerhedskonsulent bliver du fængslets specialist inden for sikkerhed, både internt og eksternt over for lokale og internationale aktører i Kosovo. Du understøtter den danske ledelse, særligt den operative chef i implementering af strategiske sikkerhedstiltag og i uddannelse og rådgivning af det kosovariske personale.
Dine væsentligste opgaver er: - Kvalitetssikre, have kontrol og føre tilsyn med sikkerhedsmæssige foranstaltninger i fængslet.
- Kontrol af sikkerhedsprocedurer, som blandt andet gennemførelse af nødvendige visitationer i fængslet.
- Understøtte og rådgive kosovarisk personale i at opretholde danske sikkerhedsstandarder.
- Identificere og håndtere oplysninger om indsatte, der udviser radikaliseret adfærd eller indsatte med tilknytning til organiseret kriminalitet.
- Deltage ved kritiske overleveringer af indsatte mellem myndigheder.
- Kvalificere indberetninger, afrapporteringer og analyser til beslutningstagere.
- Fremme lokal sikkerhedsbevidsthed og bidrage til vidensopbygning om organiseret kriminalitet, radikalisering, ekstremisme, korruption og generelle sikkerhedsforhold.
- Samarbejde med nationale og internationale aktører, herunder Politi, Udlændingestyrelsen, Hjemrejsestyrelsen og Røde Kors.
Stillingen er nyoprettet, hvilket betyder, at du får mulighed for at præge opgaverne og bidrage til opbygningen af funktioner og arbejdsgange fra bunden.
Dine kvalifikationer Du er en handlekraftig sikkerhedsfagperson, som trives med ansvar og arbejder struktureret.
Du er i stand til at håndtere administrative opgaver, og du kan omsætte strategi til praksis i en omskiftelig hverdag med højt tempo.
Du motiverer og inspirerer dine kollegaer, arbejder effektivt i internationale og tværkulturelle sammenhænge og har erfaring med planlægning og drift i større organisationer.
Vi forestiller os, at du:
- Har stærk sikkerhedsmæssig erfaring og evt. en relevant sikkerhedsfaglig uddannelse, fx fra fængselsdrift, politi, forsvar eller lignende.
- Kan bruge din viden og erfaring til konstant at understøtte fængslets ledelse med relevante og korrekte sikkerhedsmæssige oplysninger.
- Har praktisk erfaring med operative vurderinger og efterretningsvirksomhed.
- Har erfaring med tværgående nationale eller internationale samarbejder og kan navigere effektivt i internationale og tværkulturelle sammenhænge.
- Besidder analytiske, IT og datamæssige evner og kan kvalificere beslutningsoplæg baseret på sikkerhedsrelevant information.
- Har faglig indsigt i sikringsteknik, herunder praktisk erfaring med udstyr og anvendelse.
- Har stærke kommunikationsfærdigheder skriftligt og mundtligt, herunder på engelsk.
- Eventuelt har kendskab til et af Kosovos officielle sprog eller vilje til at lære det mest basale.
- Har forståelse for eller erfaring med at arbejde i politisk styrede organisationer.
- Har kendskab til Danmarks Fængslers operative behov og sikkerhedskultur.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen besættes i henhold til gældende overenskomst. Såfremt du i forvejen er ansat som tjenestemand, kan du bevare ansættelsen som tjenestemand. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.
Stillingen er med forventet tiltræden pr. 1. maj 2026.
Du vil ved ansættelsens start have organisatorisk placering i Styrelsen for Danmarks Fængsler, og med fysisk arbejdsplads på Kristineberg 4, 2100 København Ø. Det er forventningen, at du i 2027 vil blive udstationeret i Gjilan i Kosovo efter gældende udstationeringsregler.
Jævnlige tjenesterejser til Kosovo, indtil fængslet i Gjilan åbner, sker efter gældende tjenestrejseregler for staten.
Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.
Du kan læse mere om Danmarks Fængsler på
www.danmarksfængsler.dkAnsøgningen Du søger stillingen via knappen ”Søg stillingen”.
Din ansøgning vedlagt cv, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget
senest mandag den 9. marts 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 12. Hvis du indkaldes til samtale, bedes du medbringe billedlegitimation.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte governor, Mads Beyer, på telefonnr. 7255 4104 eller e-mail:
mads.beyer@krfo.dk Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.