Vil du stå i spidsen for et stærkt fagligt team og samtidig være med til at forme et nyt nationalt indsatsområde fra første dag? Så har du nu chancen for at sætte faglig retning, skabe resultater og gøre en reel forskel for mennesker i arbejdslivet.
I Væksthuset søger vi to teamledere til et nyt beskæftigelsesfagligt tilbud, som vi udvikler i samarbejde med et pensionsselskab. Her får du en sjælden mulighed for at kombinere nærværende ledelse, høj faglighed og driftsansvar i en rolle med stor indflydelse på både teamsammensætning, kultur og arbejdsgange.
Du bliver leder for et digitalt arbejdende team på 12-15 vejledere, som hver dag hjælper pensionskassens medlemmer med at forebygge sygemeldinger, bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet og styrke deres (arbejds-) og livskvalitet. Det er en meningsfuld opgave, hvor din ledelse får direkte betydning for både medarbejdere og pensionskassens medlemmer.
Indsatsen er fuldt digital og tager primært afsæt fra Væksthusets kontor i København NV. Du bliver dermed en del af en moderne arbejdsplads med plads til både samarbejde, frihed og ansvar.
Sammen med chefen for området og din teamlederkollega er du med til at sikre, at driften fungerer fra dag ét, at medarbejderne trives, og at medlemmerne oplever høj kvalitet i servicen. I får sammen mulighed for at bygge noget nyt op med ambitioner og faglig stolthed. Indsatsen går live til efteråret.
Dine vigtigste opgaver
· Faglig ledelse af et tværfagligt team
· Personaleledelse og trivsel
· Kvalitetssikring og faglig sparring
· Planlægning af bemanding og kapacitet
· Opfølgning på data, mål og resultater
· Rekruttering, onboarding og udvikling af medarbejdere
· Bidrage til at udvikle arbejdsgange og skabe en stærk læringskultur
Vi forestiller os, at du
· Har erfaring med personaleledelse i en driftsnær og digital hverdag
· Kan skabe gode rammer for trivsel og faglig udvikling
· Har en stærk beskæftigelsesfaglighed
· Arbejder struktureret med kvalitet, datamodeller, datastyring og effektmål
· Er stærk i koordinering, prioritering og opfølgning
· Har blik for medlemstilfredshed og et stærkt servicemindset
· Trives i afdeling under opbygning, hvor der er mulighed for at påvirke, men også behov for at finde løsninger
· Kommunikerer tydeligt og skaber engagement – også digitalt
· Har veltrænede samarbejdsevner. Vi er et hus, der praktiserer og hylder holdindsats
Hvem er Væksthuset?
Væksthuset hjælper mennesker i job og uddannelse, forsker på beskæftigelsesområdet, udvikler beskæftigelsesfaglighed via undervisning og organisationsudvikling og forebygger og sikrer trivsel i (arbejds-)livet.
Som socialøkonomisk virksomhed og erhvervsdrivende fond investerer vi vores overskud i forskning og udvikling af hele beskæftigelsesområdet. Du kan læse mere om Væksthuset på vores hjemmeside www.vaeksthus.dk
Ansøgning
Ansøgningsfristen er 14. juni 2026. Samtaler afholdes i uge 25 og 26.
Har du spørgsmål, kan du kontakte forretningsdirektør Anne Weber på tlf. 26 36 46 72.
| Firma | Væksthuset, den erhvervsdrivende fond Følg |
| Kontaktperson | Anne Weber |
| Arbejdsadresse | Thoravej |
| Postnr.: | 2400 |
| Kommune | København |
| Telefonnr. | 26364672 |
| info@vaeksthus.dk | |
| Ansøgningsfrist | 14/06/2026 |