WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 11/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Bliv teamleder for luftfartsmarkeder, analyse og kvalitetsledelse – og sæt retning for et komplekst og samfundsvigtigt område
Trafikstyrelsen - København
Antal ledige jobs
1.559
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 05/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Postdoctoral Researcher: Longitudinal Multi-omics Modelling of Pregnancy at Statens Serum Institut
SSI - København
Ansøgningsfrist: 31/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Skab Flyvende Resultater: Bliv Luftfartsinspektør indenfor vedvarende luftdygtighed i Team 1321!
Trafikstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 11/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Kontorchefer til Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab - København
Ansøgningsfrist: 12/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Kontorchef for økonomistyring af Københavns Ejendomme i Kultur- og Fritidsforvaltningen
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 11/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Vicekontorchef for organisation og arbejdsmiljø
FINANSTILSYNET - København
Ansøgningsfrist: 09/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Screeningsspecialist til højsikkerhedsbyggeri
Forsvarets Efterretningstjeneste - København
Ansøgningsfrist: 14/01/2026
favourite-job-icon
Betonarbejdere med anhuggerbevis – Klar til at bygge fra bunden?
Viktech København - København
Ansøgningsfrist: 08/01/2026
favourite-job-icon
Finanstilsynet søger en vicekontorchef til tilsyn med IT-sikkerhed og cyberrisici
FINANSTILSYNET - København
Ansøgningsfrist: 11/01/2026
favourite-job-icon
Personalejurist med drive til HR og organisation i Miljø – og Ligestillingsministeriets departement
Miljøministeriets Departementet - København
Ansøgningsfrist: 14/01/2026
favourite-job-icon
Kommunikationsprofil til Forsvarets Efterretningstjeneste (tidsbegrænset)
Forsvarets Efterretningstjeneste - København
Ansøgningsfrist: 01/02/2026
favourite-job-icon
Scientist with expertise in bioinformatics for a research project in the crossfield of cancer genomics and immunology
Rigshospitalet - København

Bliv teamleder for luftfartsmarkeder, analyse og kvalitetsledelse – og sæt retning for et komplekst og samfundsvigtigt område

Tænk hvis du kunne kombinere ledelse, analyse og luftfart i en rolle, hvor du både understøtter medarbejdernes faglige udvikling i hverdagen og bidrager til beslutninger med stor betydning for samfundet.

Hos os får du netop den mulighed. Du bliver teamleder for et nyoprettet team, som har et stærkt fagligt miljø, der arbejder i krydsfeltet mellem policyudvikling, regulering, økonomi, sikkerhed og internationale samarbejder.


Velkommen til teamet for luftfartsmarkeder, analyse og kvalitetsledelse

Du bliver leder for et samlet team på 15 medarbejdere bestående af forskellige faglige profiler samt en fagkoordinator og en student. Teamet arbejder med markedsadgang og regulering på luftfartsområdet, herunder luftfartsaftaler, statsstøtte, takster i lufthavne og økonomiske tilsyn med bl.a. luftfartsselskaber og lufthavne, hvor opgaverne ofte har tæt kobling til policyudvikling og ministerbetjening.

Samtidig løser teamet analyse- og kvalitetsopgaver, fx behandling af hændelsesindberetninger, forberedelse af tilsyn fra det europæiske sikkerhedsagentur, EASA, og implementering af nye regler og systemer. Kulturen i teamet er præget af høj faglighed og stor snitflade på tværs af Trafikstyrelsens luftfartskontorer.


Sådan bliver din hverdag hos os

Som teamleder får du en central rolle i den daglige ledelse og udviklingen af teamets opgaver. Du bliver personaleleder og faglig sparringspartner og indgår samtidig i ledelsesteamet i et luftfartskontor, som består af en kontorchef og to andre teamledere, hvor du bidrager til at sætte retning og prioritere på tværs af kontoret.

Hverdagen er varieret og præget af både ledelse, koordinering og dialog, både internt i styrelsen og med eksterne samarbejdspartnere.

Opsummeret bliver nogle af dine vigtigste opgaver at:

  • Varetage den daglige personaleledelse, herunder 1:1-samtaler, teammøder og faglig sparring.
  • Understøtte medarbejderne i komplekse og tværgående sager, herunder sager med politisk bevågenhed.
  • Understøtte større projekter, fx implementering af Part-IS – de fælles europæiske regler for informationssikkerhed i luftfarten.
  • Sikre overblik, koordinering og ensartethed i sagsbehandlingen og praksis på tværs af teamets opgaver.
  • Bidrage til planlægning, prioritering og strategisk udvikling af opgaveporteføljen i luftfartskontoret.

Hvad skal du kunne?

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant videregående uddannelse, fx cand.scient.pol., cand.polit. eller tilsvarende.
  • Har erfaring med ministerbetjening, arbejdsgange og beslutningsprocesser i centraladministrationen.
  • Har stærke analytiske kompetencer og kan håndtere komplekse problemstillinger.
  • Har erfaring med, eller motivation for, ledelse og personaleansvar.
  • Har kendskab til eller interesse for luftfartsområdet.
Som person er du en tydelig og tillidsvækkende leder, der kan skabe struktur og overblik i en kompleks hverdag. Du trives med samarbejde, formår at støtte medarbejdere med forskellige faglige profiler og har blik for både drift og udvikling.


Det får du hos os

Når vi siger, at vi er en fleksibel arbejdsplads, hvor det er vigtigt, at vores medarbejdere oplever balance mellem arbejdstid og fritid – så mener vi det altså.

Vores fikstid er kl. 9-14 (kl. 10-14 om mandagen). Det er her, vi forventer, at du er tilgængelig og arbejder.

Hvis du arbejder mere end dine 37 timer, så opsparer du fleks. Den kan du kan afvikle enten ved hele eller halve fleks-dage eller f.eks. ved kortere arbejdsdage i en periode.

Generelt har du god mulighed for selv at planlægge og administrere din arbejdsdag – både hvis du skal være på kontoret, eller hvis du skal på tilsyn og så kan du arbejde hjemme i 2 dage om ugen, hvis dine opgaver tillader det.

Vi er en arbejdsplads, der rummer alt fra småbørnsforældrene til medarbejderen, der er i karrierens efterår. Derfor giver vi dig mulighed for tilpassede arbejdstider, orlov, flexjob, plustid og nedsat tid, hvis det er det, du har brug for.


Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem relevant faglig organisation og Finansministeriet med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.


Lyst til at vide mere?

Kontakt kontorchef Signe Finderup Slot på tlf. 23 28 12 11, hvis du ønsker yderligere information. For spørgsmål om ansættelsesvilkår eller generelt om Trafikstyrelsen som arbejdsplads, kontakt venligst HR-partner Bénédicte Neuvecelle på bltn@trafikstyrelsen.dk.

Styrelsen holder lukket mellem jul og nytår. Ovenstående kan derfor kontaktes fra den 5. januar 2026.


Vil du være en del af Trafikstyrelsen?

Så søg stillingen nu og senest søndag d. 11. januar 2026 ved at trykke på ”Ansøg nu”. Der kan forekomme test og case i rekrutteringsforløbet. Samtaler forventes afholdt i uge 3 og 4.

Stillingen er til besættelse pr. 1. marts 2026.



Firma Trafikstyrelsen Følg
Kontaktperson Signe Finderup Slot
Arbejdsadresse Carsten Niebuhrs Gade 43
Postnr.: 1577
Kommune København
Telefonnr. 23 28 12 11
E-mail sislo@trafikstyrelsen.dk
Ansøgningsfrist 11/01/2026
Valgt stilling