WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 05/05/2026
Ny
favourite-job-icon
BMS-koordinator - DTU Campus Service
Danmarks Tekniske Universitet - Lyngby-Taarbæk
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 05/05/2026
Ny
favourite-job-icon
BMS-koordinator - DTU Campus Service
Danmarks Tekniske Universitet - Lyngby-Taarbæk
Ansøgningsfrist: 29/04/2026
favourite-job-icon
Elektriker til bolig- og erhvervsopgaver i Holte og Charlottenlund
PowerMatch ApS - Lyngby-Taarbæk
Ansøgningsfrist: 01/05/2026
favourite-job-icon
Specialarbejdere søges: Vær med til at lave de flotteste veje på Frederiksberg?
Frederiksberg - 0147, Gartner- og Vejservice - Frederiksberg

BMS-koordinator - DTU Campus Service

Brænder du for digital bygningsdrift og har du lyst til at præge fremtidens løsninger? Som BMS koordinator får du en central rolle i at udvikle vores digitale drift, drive interne projekter og være aktiv medspiller i CX processen, når nye bygge- og renoveringsprojekter overdrages til driften. Vil du samtidig gerne have et liv med en sund balance mellem arbejde og fritid? Hvad med at møde på arbejde i et positivt og fællesskabsorienteret miljø med høj trivsel og arbejdsglæde? 

Dette job kan tilbyde hele pakken og mere til. 

DTU Campus Service BMS (Building Management System) søger lige nu en BMS koordinator til stor  ambitiøs byg- og driftsherre.

DTU som bygnings- og driftsherre
DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte, der udfolder sig i faciliteter på tværs af en lang række lokationer i Danmark. Vores ca. 600.000 etagekvadratmeter rummer en meget varieret bygningsmasse med alt fra kontorer og auditorier til state-of-the-art laboratorier, vindtunnel, lyddøde rum og meget mere.

Som internationalt anerkendt eliteuniversitet skal vi naturligvis sikre, at vores bygninger og faciliteter er både sikre og tidssvarende. Her får du en central rolle som sparringspartner — først og fremmest for DTU’s driftssektioner, men også for DTU’s projektledere på bygge- og anlægsprojekter.

Jobbet 
DTU Campus Service har stort fokus på digitalisering i alle dele af forretningen. Som BMS koordinator får du en væsentlig rolle i, sammen med dine kolleger i BMS sektionen, at understøtte de områder af organisationen, der arbejder med bygningsdriften.

Du vil stå for koordinering på tværs af Campus Service’s driftssektioner – herunder EL, HVAC, Bæredygtighed og BMS – i forbindelse med den daglige drift, drift projekter og avanceret, tværfaglig fejlfinding.

I tæt samarbejde med vores eksterne og interne partnere spiller BMS en central rolle i at sikre en smidig daglig drift og en effektiv forvaltning af universitetets faciliteter.

BMS sektionen har ansvaret for styring og overvågning af alle bygningsinstallationer, herunder adgangskontrol, fysisk sikring, tv‑overvågning, energiovervågning og alarmsystemer. Alt dette skal være med til at understøtte en moderne og innovativ campusdrift.

Campus Service søger en BMS koordinator som udvidelse af den nuværende bemanding, da opgaverne løbende bliver større og mere komplekse. Derudover ønsker vi et tættere samarbejde i byggefasen for at sikre de bedst mulige løsninger for DTU.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Varetage projektledelse
  • Koordinere opgaver tværfagligt mellem driftens forskellige sektioner
  • Udføre avanceret fejlfinding på tværfaglige installationer
  • Arbejde med CX og kvalitetssikring
  • Rådgive universitetets mange enheder om tekniske løsninger inden for sektionens ressortområder
  • Deltage i byggesager som sparringspartner og kravstiller for at sikre de bedste projekter
  • Samarbejde med kolleger i Campus Service om at integrere fleksible tekniske løsninger i den daglige drift

Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du:

  • er uddannet elektriker og har bred viden inden for CTS og bygningsdrift
  • har erfaring med dokumentation af løsninger og arbejdsgange
  • har stor interesse i at hjælpe brugere og kolleger på alle niveauer
  • har stor teknisk interesse og ikke holder dig tilbage fra at udvide dine faglige kompetencer
  • trives med at arbejde i teams
  • er løsningsorienteret, arbejder struktureret og er proaktiv i din tilgang til opgaveløsning
  • taler og skriver både dansk og engelsk

Som BMS koordinator kommer du til at samarbejde tæt med kolleger internt i Campus Service, med DTU’s brugere samt med eksterne samarbejdspartnere som leverandører, entreprenører og håndværkere.

Hvad tilbyder vi dig
Din nye arbejdsplads bliver i Bygning 409 på Lyngby Campus. Her kan du forvente en dynamisk arbejdsplads med mange spændende og inspirerende udfordringer – og et udadvendt, varieret job med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Vi har en uformel omgangstone og prioriterer et stærkt kollegaskab, hvor tværgående samarbejde og fælles engagement er centrale værdier.

Vi tilbyder samtidig fleksible rammer og stor frihed til selv at planlægge arbejdsdagen. Et helt afgørende nøgleord hos os er tillid: Vi stoler på hinanden, vi bakker hinanden op, og netop det er fundamentet for den høje trivsel, arbejdsglæde og det engagement, der kendetegner hele Campus Service.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for Ingeniørassistenter og forskningsteknikere ved forskningsinstitutioner mv.

Stillingen er på 37 timer og ønskes besat pr. 1. september 2026. 

Arbejdssted er DTU Lyngby Campus. 

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 5. maj 2026 .  Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder i CAS BMS, Bo Carlsen på 9351 1494.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

DTU – Til gavn for samfundet siden 1829
DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling.  Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Firma Danmarks Tekniske Universitet Følg
Kontaktperson Bo Carlsen
Arbejdsadresse Anker Engelunds Vej
Postnr.: 2800
Kommune Lyngby-Taarbæk
Telefonnr. 9351 1494
Ansøgningsfrist 05/05/2026
Valgt stilling