Familieafsnittet søger 2 nye kolleger
Vil du være med til at skabe forandringer og gøre en forskel for udsatte børn og unge? Er du ansvarlig, stærk kommunikativt og god til at skabe relationer? Kan du levere myndighedsarbejde med empati, administrativt overblik og tydelighed – så håber vi det kan være sammen med os.
Vi søger 2 børne- og ungerådgivere, som vil have en hverdag med børneinddragelse, designede løsninger, faglig dialog og udvikling, -til vores klyngeteams.
Om Familieafsnittet
Familieafsnittet består af et par og 40 medarbejdere og varetager myndighedsopgaver, forebyggende opgaver og behandlingsindsatser.
Vi er forskellige faggrupper i afsnittet, som arbejder i et tværprofessionelt miljø, hvor udfordringerne ofte mødes med designede løsninger. Du skal være parat til at lade dig forstyrre, blive inspireret af andre fagligheder og skabe/følge nye indsatser på et fortsat mere komplekst område. Vi gør op med indsatstrapper og fastlagte forløb og anerkender kompleksiteten i opgaveløsningen ved designede indsatser, tæt samarbejde og inddragelse.
Alle faggrupper er samlet på én etage, så der er fysisk nærhed, som understøtter den tværprofessionelle tilgang til opgaveløsningen.
Vi vil relationel velfærd, og flytter os tættere på vores primære samarbejdspartnere, så der er kort afstand til alle i det tværsektorielle samarbejde. Vi er opmærksomme på at styrke vores relationer til interne lokale samarbejdspartnere, forældre, børn og unge ved at være mere fysisk til stede i deres primære arenaer. Vi ønsker tættere relationer, styrket kontinuitet og færre skift.
Vi er organiseret i 2 klynger (distrikter), der indgår i en lokal klynge med almentilbud og andre tilbud. Der arbejdes med sagsbehandling af barnets lov for 0-18/23 år i alle aspekter af sagsprocesserne, herunder også akutte vagtopgaver, underretninger, samt råd og vejledning. Som børne-ungerådgiver i klyngerne indgår man ugentligt i vagtordningen, ligesom man har sagsforløb fra start til slut.
Familieafsnittet har derudover 2 myndighedsteams med specialisering i børn med funktionsnedsættelser og anbringelser. Vi har et forebyggelses, behandlings og indsatsteam, som både løser indsatser og arbejder fremskudt med forebyggende opgaver.
Ambition og metode
Alle i Glostrup Kommune arbejder ud fra to kerneopgaver- mestring og udfoldelse. De rammesætter sammen med den systemiske/narrative tilgang arbejdet i Familieafsnittet. Metodisk arbejdes der med det løsningsfokuserede (LØFT) i skoler, dagtilbud, PPR og sundhedsplejen, så der er et fælles mindset og sprog på tværs.
Om dig
Vi tilbyder
Det praktiske
Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte faglig koordinator Olivia Frydendahl på tlf. nr. 23420484, eller faglig leder Siri Mosbech på telefon 91171859.
| Firma | Glostrup Kommune Følg |
| Kontaktperson | Siri Mosbech |
| Kommune | Glostrup |
| Telefonnr. | +4591171859 |
| Ansøgningsfrist | 21/06/2026 |