WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 24/04/2026
favourite-job-icon
Børneergoterapeut søges til Fysio- og ergoterapeutisk Team i PPR Halsnæs
Halsnæs Kommune - Halsnæs
Antal ledige jobs
3
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 24/04/2026
favourite-job-icon
Børneergoterapeut søges til Fysio- og ergoterapeutisk Team i PPR Halsnæs
Halsnæs Kommune - Halsnæs
Ansøgningsfrist: 04/06/2026
favourite-job-icon
Ergoterapeut søges (deltid) til helhedspleje i voksende virksomhed – vær med fra starten
Pleje Omsorg Halsnæs ApS - Halsnæs
Ansøgningsfrist: 19/04/2026
favourite-job-icon
Håndkirurgi og hverdagsrehabilitering i verdens bedste ERGOTERAPI?
Halsnæs Kommune - Halsnæs
Ansøgningsfrist: 15/05/2026
favourite-job-icon
Kom og vær med til at skabe magiske øjeblikke for vores børn i vuggestuen.
Børnehuset Stauninggården - Helsingør

Børneergoterapeut søges til Fysio- og ergoterapeutisk Team i PPR Halsnæs

Tidsbegrænset stilling – 37 timer pr. uge med opstart 1. juni 2026. Stillingen løber frem til 30. november 2027.

Er du en engageret børneergoterapeut, der brænder for at gøre en forskel i børns liv? Har du lyst til at blive en del af et stærkt tværfagligt team i Halsnæs Kommune? Så er du måske den, vi søger, i forbindelse med at vores ergoterapeut går på barsel. For at sikre en god overlevering ønsker vi, at du kan starte op inden sommer – og vikariatet er forlænget, så du får mulighed for at blive en integreret del af faggruppen. Vi benytter også lejligheden til at styrke kapaciteten i teamet.

Du får base i PPR, hvor ergo- og fysioterapeuter, psykologer, logopæder, specialpædagogiske konsulenter og skolefraværsteamet arbejder tæt sammen om indsatser i dagtilbud og skoler samt direkte med børn, unge og deres forældre. Vi samarbejder bredt med pædagogisk personale, sundhedsplejen og Børne- og Ungeafdelingen. I teamet har vi særligt fokus på tidlig indsats, og opgaver på spædbørnsområdet udgør en vigtig del af arbejdet.

Arbejdsområder

Som børneergoterapeut bliver du en del af et dedikeret team bestående af tre fysioterapeuter og én ergoterapeut (som vil være på barsel en del af ansættelsesperioden). Teamet arbejder med børn i alderen 0–18 år, og du vil få mulighed for både udredning, behandling og rådgivning inden for det pædiatriske område. Du bliver desuden en del af et tværfagligt distriktsteam i PPR og indgår i den tidlige forebyggende indsats i et tæt samarbejde med dine kolleger.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Undersøgelse og udredning af børn i alderen 0–18 år i henhold til Barnets Lov samt Serviceloven og Sundhedsloven
  • Rådgivning og vejledning til forældre og pædagogisk personale, herunder omkring spædbørns motoriske og sensoriske udvikling og spiseudfordringer
  • Konsultativ rådgivning i tæt samarbejde med dine kolleger i PPR
  • Behandlingsforløb individuelt og i grupper
  • Sparring både internt i teamet og med andre fagprofessionelle
  • Faglig formidling både skriftligt og mundtligt til barnets omgivelser.
Kvalifikationer

Vi søger dig, der er uddannet ergoterapeut. Du har:

  • Erfaring eller interesse for arbejdet med børn med trivsels-, adfærds-, spise-, motoriske og sensoriske udfordringer samt den forebyggende indsats på spædbørnsområdet
  • Kendskab til eller erfaring med relevante standardiserede test og undersøgelsesmetoder på børneområdet
  • Erfaring med børn med cerebral parese, herunder CPOP
  • Evnen til at arbejde selvstændigt og fleksibelt – særligt vigtigt, da du i perioder vil være den eneste børneergoterapeut i teamet
  • Gode tværfaglige samarbejdsevner og en anerkendende tilgang til både børn og voksne.
Vi tilbyder

Hos os får du en arbejdsplads med højt fagligt engagement og et stærkt, tværfagligt fællesskab. Du bliver ansat som selvtilrettelæggende med stor fleksibilitet i planlægning og prioritering af opgaver. Vi tilbyder faglig sparring, mulighed for kompetenceudvikling og et godt kollegialt miljø. Din hverdag bliver varieret og meningsfuld – med opgaver tæt på både børn, forældre og fagprofessionelle. Du får en grundig introduktion og efteruddannelse efter behov, og du vil have arbejdsdage både på kontoret, i dagtilbud, skoler og i hjemmet.

Forudsætninger for ansættelse
  • Autorisation som ergoterapeut
  • Kørekort og villighed til at køre i tjenesten
  • Du kan kommunikere klart på dansk, både skriftligt og mundtligt

Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelse.

Ansøgningsfrist: 24. april 2026 - vi kalder løbende til samtale.
Samtaler: 27. april 2026.

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
Børneergoterapeut Denise Vilstrup Nielsen på telefon 21 59 15 31
eller teamleder Vibeke Spager på telefon 51 67 55 89

Vi ser frem til at høre fra dig!

Bliv en del af Halsnæs – et godt sted at arbejde og et godt sted at bo

Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør. 

Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.

Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil. 
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie. 

Firma Halsnæs Kommune Følg
Kontaktperson Vibeke Spager
Kommune Halsnæs
Telefonnr. +4551675589
Ansøgningsfrist 24/04/2026
Valgt stilling