WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 11/05/2026
favourite-job-icon
To børnehaveklasseledere søges til Danmarksgades Skole
Esbjerg Kommune - Esbjerg
Antal ledige jobs
14
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 11/05/2026
favourite-job-icon
Pædagoger søges til SFO og skole på Hjerting Skole pr. 1. august 2026
Esbjerg Kommune - Esbjerg
Ansøgningsfrist: 11/05/2026
favourite-job-icon
Pædagog/pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent søges til Vittenbergskolen - Linje S
Esbjerg Kommune - Esbjerg
Ansøgningsfrist: 03/05/2026
favourite-job-icon
Klar til en arbejdsplads hvor fællesskabet spirer og fagligheden gror? Så slå rødder på Bøge Allé 123-127
Esbjerg Kommune - Esbjerg
  •  
Ansøgningsfrist: 13/05/2026
favourite-job-icon
Produktionsmedarbejder
2CARE4 ApS - Esbjerg

To børnehaveklasseledere søges til Danmarksgades Skole

To børnehaveklasseledere med hjertet på rette sted søges til Danmarksgades Skole.

Vi er en midtbyskole med 330 børn. Vores børnegruppe er mangfoldig, og vi er derfor optagede af at lave god skole for alle vores elever uanset baggrund. Vores skole er gammel og slidt, men den er hyggelig og rar at være i. Om et års tid skal vi dog flytte til en ny matrikel, det glæder vi os over, og vi arbejder på at tage vores gode stemning og fællesskabsfølelse med derned.

Vores vigtigste værdi er, at vi vil lave skole sammen. Det gælder medarbejdere, forældre og børn. Vi leder derfor efter to nye børnehaveklasseledere, der vil være med til det.

Vi er optagede af, at vores kommende børnehaveklasseleder skal have et stærkt fokus på fællesskabet blandt børnene. Børnehaveklasselederen skal introducere barnet til rollen som elev, og se det som sin fornemmeste opgave at lære børn at samarbejde i et rummeligt arbejdsfællesskab.

Vores kommende børnehaveklasseleder skal kunne give det enkelte barn udfordringer, der udvikler nysgerrighed, videbegær og lyst til at lære mere. Børnehaveklasselederen skal have kompetencer til at arbejde med børnenes sproglige udvikling, arbejde med bogstaver og tal for derved at skabe fundamentet for børnenes videre skolegang.

Vi ønsker os, at vores kommende børnehaveklasseleder er ambitiøs i forhold til undervisningens form. I børnehaveklassen er det vigtigt, at børnene lærer gennem en legende tilgang. Det vil sige, at undervisningen er kreativ, og at der er plads til børns fantasi og virketrang. Børn er forskellige, og derfor skal den kommende børnehaveklasseleder brænde for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn.

Vi er optagede af at lave skole sammen med vores forældre. Derfor skal en kommende børnehaveklasseleder have gode kompetencer i forhold til at samarbejde med dem. Børnehaveklasselederen skal arbejde på at have en tydelig, åben og dialogisk tilgang i sin kommunikation med forældrene.

Endelig drømmer vi om at finde to nye børnehaveklasseledere, der har lyst til at samarbejde tæt med vores pædagoger, lærere og ledelse.

Vi tilbyder:

  • En fuldtidsstilling som børnehaveklasseleder
  • Et spændende job med høj grad af selvstændighed og mulighed for, sammen med den anden nye børnehaveklasseleder, at sætte sit præg på, hvad børnehaveklassen er hos os
  • Et godt arbejdsmiljø præget af ordentlighed og en høj grad af tillid
  • Et dedikeret og ambitiøst personale
  • En engageret forældregruppe
  • En flok søde og interesserede unger

Din profil:

  • Du er uddannet pædagog eller lærer, og måske har du også erfaring som børnehaveklasseleder
  • Du er en naturlig og rolig autoritet i klasserummet
  • Du er fagligt reflekterende
  • Du kan skabe følgeskab og motivation hos børn og forældre
  • Du kommunikerer godt både i skrift og tale.
  • Du er en samarbejdende, empatisk og motiverende kollega

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende LC-overenskomst.

Stillingen er med ansættelse pr. 1. august 2026.

Ved ansættelse i stillingen vil børne- og straffeattest blive indhentet.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Vil du vide mere:

Du er velkommen til at aftale et besøg eller ringe til skoleleder Lise Hadrup tlf. 27 24 14 95, hvis du vil vide mere.

Ansøgningsfrist:

Vi skal have din ansøgning senest den 11. maj 2026.

Samtaler afholdes i uge 21.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Firma Esbjerg kommune Følg
Kontaktperson Lise Hadrup
Arbejdsadresse Danmarksgade
Postnr.: 6700
Kommune Esbjerg
Telefonnr. 27241495
E-mail lh13@esbjerg.dk
Ansøgningsfrist 11/05/2026
Valgt stilling