WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 18/06/2026
favourite-job-icon
Børnehaveleder i Myretuen, Ryslinge Friskole
RYSLINGE FRISKOLE - Faaborg-Midtfyn
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 18/06/2026
favourite-job-icon
Børnehaveleder i Myretuen, Ryslinge Friskole
RYSLINGE FRISKOLE - Faaborg-Midtfyn

Børnehaveleder i Myretuen, Ryslinge Friskole

Ryslinge Friskole søger en nærværende og engageret børnehaveleder til Myretuen fra 1. oktober 2026.


Efter mange gode år går vores leder i Myretuen på pension. Derfor søger vi nu en ny
leder, som med varme, faglighed og menneskeligt overskud har lyst til at stå i spidsen for vores vuggestue og børnehave – og samtidig blive en vigtig del af det levende fællesskab på Ryslinge Friskole.

Myretuen er en vuggestue og børnehave med sjæl.
Et sted hvor børn mødes med omsorg, nysgerrighed og voksne, der vil dem. Hvor fællesskabet er bærende, og hvor vi tror på, at børn udvikler sig bedst i trygge relationer med plads til leg, fantasi, fordybelse og forskellighed. Som en del af Ryslinge Friskole bygger Myretuen på friskolens værdier: nærvær, medmenneskelighed, frihed, engagement og et stærkt fællesskab mellem børn, forældre og medarbejdere.

Vi ønsker en leder, der med et stærkt pædagogisk fundament kan se værdien i netop dét og som har lyst til at være tæt på hverdagen – tæt på børnene, medarbejderne og familierne.

Vi søger dig, som
• har ledelseserfaring eller et tydeligt lederpotentiale og lyst til at vokse i rollen.
• er synlig og nærværende i huset
• har blik for både det enkelte barns trivsel og fællesskabets betydning
• kan skabe retning og udvikling sammen med medarbejderne
• møder børn, forældre og kolleger med anerkendelse, dialog og respekt
• kan balancere drift, struktur og menneskelighed
• kan skabe sammenhæng mellem værdier og daglig praksis.
• kan indgå i et tillidsfuldt samarbejde med ledelse, forældreråd og bestyrelse

Som leder bliver du en del af Ryslinge Friskoles ledelsesteam. Sammen med vores skoleleder får du ansvar i Myretuen for pædagogisk udvikling, personaleledelse, daglig drift, økonomi, administration og samarbejde med kommune og eksterne faggrupper.

Vi tilbyder dig
• et børnehus med nærvær, trygge relationer, humor, smil og skønne børn
• dygtige og engagerede medarbejdere med høj faglighed og stort hjerte
• et tæt samarbejde med skolens ledelsesteam med høj grad af åbenhed og dialog
• godt samarbejde med aktive og engagerede forældre
• mulighed for at sætte retning og samtidig bygge videre på en stærk kultur
• et levende friskolemiljø med plads til idéer, initiativ og menneskelighed

Ryslinge Friskole er en lokalt forankret friskole med 165 friskoleelever og 73 børn i Myretuen fordelt på børnehave og vuggestue. Vi ligger i naturskønne omgivelser og har gode udendørs muligheder.

Vores pædagogiske fundament bygger på Grundtvig-Koldske værdier, hvor fællesskab, livsoplysning og det hele menneske er i centrum. Vi lægger vægt på praktisk-musiske aktiviteter, høj faglighed og en hverdag præget af tryghed, gensidig tillid, åbenhed og ikke mindst godt humør. Vi er stolte over vores gode forældresamarbejde og den opbakning vi har i lokalområdet.

Vi har god plads omkring os og bruger naturen aktivt i hverdagen. Myretuens legeplads, båltelt, drivhus, krible-krable-bed og værksted danner rammerne for leg, læring og motoriske udfordringer. Vi tager gerne på ture, deltager i friskolearrangementer og arbejder nysgerrigt og nærværende med det enkelte barns udvikling.

Vi glæder os til at møde dig, som har lyst til at være med til at bære og udvikle den kultur, som gør Myretuen og Ryslinge Friskole til noget særligt. En kultur der skaber de bedste rammer for børn, familier og medarbejdere.

Løn og ansættelsesforhold
Ansættelsen vil være med tiltrædelse 1. oktober 2026. Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til vilkår aftalt mellem BUPL/FOA og Aftaleenheden ved frie grundskoler.

Ansøgning, med relevante bilag, sendes som samlet pdf på mail på kontoret@ryslingefriskole.dk
senest d. 18. juni kl. 12.00

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt den 24. og 30. juni 2026

Ved ansættelse indhentes børneattest efter ansøgers samtykke. Forud for endelig ansættelse indhentes desuden referencer.

Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Rikke Sehested Petersen på mail rs@ryslingefriskole.dk eller tlf. 6267 1135.

Vi ser meget gerne, at du kommer og besøger os, og mærker stemningen i Myretuen

Ryslinge Friskole
Graabjergvej 22, 5856 Ryslinge
Telefon 62 67 11 35 / kontoret@ryslingefriskole.dk

Firma RYSLINGE FRISKOLE Følg
Arbejdsadresse Graabjergvej
Postnr.: 5856
Kommune Faaborg-Midtfyn
Ansøgningsfrist 18/06/2026
Valgt stilling