Da vores PAU på Regnbuestuen stopper med udgangen af juli, er vi på udkig efter dig som skal være vores nye pædagogmedhjælper eller Pædagogiske Assistent. For os handler det om at finde de helt rigtige kollegaer, der deler vores passion for det gode børneliv, og som kan se sig selv vokse i vores rammer og har lyst til at gøre en forskel.
Søger du derfor en spændende arbejdsplads, med synlig ledelse der går foran i arbejdet med at løse kerneopgaven, en grundstemning af respektfuldhed, kommunikation og fællesskab i højsæde, så send os din ansøgning.
Hvem er vi?
Labyrinten (og Humlebien) er to matrikler med en fælles sjæl. Vi er en del af den selvejende Klynge Lumix og vores hverdag er præget af mangfoldighed, højt humør og en stærk tro på, at det pædagogiske læringsmiljø skal skabes ud fra børnenes perspektiv. Du vil blive en del af en stolt personalegruppe på ca. 20 engagerede pædagogiske medarbejdere og vi vægter det relationelle arbejde og faglig refleksion højt. Vi støtter hinandens idéer og arbejder tæt sammen i et åbent og ærligt arbejdsfællesskab. Vi bor på Rugagervej 1, 2300 Kbh S, i et charmerende og hyggeligt hus i 3 etager med adskillige rum, samt en dejlig aflukket legeplads.
Et hus fuldt af eventyr, traditioner og fællesskab.
Vi holder af traditioner: Vi værner om de faste traditioner året rundt, som skaber genkendelighed, glæde og forventning hos både store og små.
Vi værdsætter fællesskabet på tværs: Vi er ikke bare isolerede stuer. Vi prioriterer og styrker fællesskabet på tværs af alle grupper, så alle børn og voksne kender hinanden og føler sig som en del af et stort, trygt fællesskab.
Vi investerer i din faglige udvikling (ICDP): Vi tror på, at den gode relation er fundamentet for al trivsel og udvikling. Derfor sikrer vi, at alle medarbejdere uddannes i ICDP niveau 1. Det giver os et stærkt, fælles pædagogisk sprog og konkrete redskaber til at styrke det anerkendende samspil med børnene i hverdagen.
Vi forventer af dig:
At du møder du ind med positiv energi, stor nysgerrighed og lyst til at kaste dig helhjertet ind i vores vigtige arbejde.
Du har lyst til at stifte bekendtskab med og blive oplært i vores pædagogiske redskaber og metoder.
Du elsker at være "på gulvet" – uanset om det betyder krea-projekter, vilde lege på legepladsen eller at trøste i krybbe-rummet.
Du er stabil, tager initiativ i hverdagens opgaver og bevarer roen, når tempoet er højt.
Hos os får du:
Faglig opkvalificering: Certificering i ICDP-niveau 1 og solidt kendskab til KIDS og Sprogtrappen.
En personalegruppe, der glæder sig til at tage imod dig og prioriterer et godt og trygt arbejdsmiljø.
Tæt sparring med den pædagogiske ledelse, medindflydelse og rig mulighed for at sætte dit eget præg på vores hverdag.
Et arbejdsfællesskab, hvor der er plads til at være dig.
Flere oplysninger:
Flere oplysninger om stillingen kan indhentes ved at kontakte Pædagogisk leder Tina Dalgaard tlf.: 42685008. Ved telefonisk henvendelse vil der også være mulighed for at aftale en rundvisning i Labyrinten.
Ansøgning:
Vi skal have din ansøgning senest d. 10. juli 2026 og stillingen kan tiltrædes 1. august eller snarest derefter.
Ansøgningen sendes til Pædagogisk leder Tina Dalgaard ca1R@kk.dk. Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, samt evt. dokumentation for PAU-uddannelse. Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Mærk ansøgningen ”medhjælper/PAU”.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes der børne- og straffeattest.
| Firma | Labyrinten Følg |
| Kontaktperson | Tina Maria Sommer Dalgaard |
| Arbejdsadresse | Rugagervej |
| Postnr.: | 2300 |
| Kommune | København |
| Telefonnr. | 42685008 |
| CA1R@kk.dk | |
| Ansøgningsfrist | 10/07/2026 |