Et menneske, der kan se magien i en vandpyt, skabe ro i kaos og forstå, at dagens vigtigste opgave måske er at bygge et tårn, lytte til en fortælling eller trøste et barn med en krammer.
I vores børnehus tror vi på, at børn udvikler sig bedst, når de mødes med nærvær, omsorg, nysgerrighed og plads til at være præcis dem, de er. Derfor søger vi en kollega, der tør være autentisk, lege med, undre sig og bidrage med sine egne idéer.
Du skal ikke være fejlfri- det er vi heller ikke. Men du skal have lyst til at gøre en forskel – hver eneste dag.
Hos os får du:Hvis du læser dette og tænker: "Det lyder faktisk som et sted, hvor jeg kan være mig selv og har lyst til at arbejde" så håber vi, du sender os en ansøgning.
Vi glæder os til at møde dig – og høre, hvad du brænder for.
Om husetBørnehuset Midgård er en bæredygtig og velfungerende integreret institution beliggende naturskønt ved åbne marker og med Tølløse Skole som nabo. Vi har gode bus- og togforbindelser tæt på.
Vores hus, opført i 2015, er indrettet i en snegleform med flere indgange, hvilket skaber ro og overblik. Vi har moderne faciliteter med køkken og toilet på alle stuer samt gode udearealer.
Institutionen rummer fem børnehavegrupper og fire vuggestuegrupper. Vores normering følger anbefalingerne fra BUPL, FOA og KL med en fordeling på 63,5 % pædagoger og 36,5 % pædagogmedhjælpere.
Praktisk informationDu er meget velkommen til at kontakte os for en rundvisning, før du søger.
Kontakt pædagogisk leder Jeanette Andresen på telefon 72 36 63 93.
AnsøgningsfristAnsøgningsfristen er søndag den 9. august 2026.
Samtaler afholdes mandag den 10. august 2026 og onsdag 12. august 2026 i tidsrummet 9 – 17.
Stillingerne ønskes besat med tiltrædelse 1. september 2026, men vi venter gerne på den rette ansøger. Skriv gerne hvilken stilling du er interesseret i.
Husk at vedhæfte uddannelsesbevis/karakterblad og eventuelle udtalelser.
Vi er 4.800 engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at skabe god service og velfærd for vores ca. 75.000 borgere i Holbæk Kommune. Sammen bringer vi vores forskellige fagligheder i spil og skaber løsninger, der gør en reel forskel.
Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på at udvikle vores medarbejdere - både fagligt og personligt.
I Holbæk Kommune arbejder vi aktivt for mangfoldige arbejdspladser, hvor der er plads til forskellighed. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen - uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Holbæk Kommunes personalepolitik sætter rammen for vores værdier og måden, vi møder hinanden og borgerne på.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
| Firma | Holbæk Kommune Følg |
| Kontaktperson | Jeanette Andresen |
| Arbejdsadresse | Kanalstræde |
| Postnr.: | 4300 |
| Kommune | Lejre |
| Telefonnr. | 72366393 |
| JEA@holb.dk | |
| Ansøgningsfrist | 09/08/2026 |